Jeg arbejder som psykoterapeut, og møder i min praksis rigtig mange som kæmper med stress. Et stærkt værktøj til at bekæmpe stress er mindfulness, men når man er ramt af stress så kan det bare være super svært og finde roen til at kunne sidde stille og fokuserer på mindfulness.
Noget jeg så personligt har oplevet både i min egen familie, og som klienter fortæller mig om, er at deres kat kan være en “bro” til at kunne slappe af, fokus og mærke efter i kroppen
Det at sidde helt stille og bare skulle fokusere er svært og vækker uro, men når man sidder med en kat og kæler for den, så sidder man der med et formål, man har dejlig taktil fornemmelse når man rører katten, og man få en smittende ro fra katten.
Ja til begge spørgsmål. Og der er simpelthen en brist i din uddannelse, hvis ikke kæledyrs gavnlige virkning er “en ting” Det er gammel viden og ganske veldokumenteret. Prøv at google det
VH
Susanne
Du har da helt ret, vi skal til at have katte på pensumet
Det som virkelig overrasket mig, var at folk alvorligt ramt af stress og som derfor have svært ved at tilgå mindfulness, finder det muligt når de kæler for deres kat.
Jeg har hørt om tandlæger der bruger dyr under behandling, til folk med fx. tandlægeskræk. Så de kan kæle for dyret, mens de får ordnet tænder.
Og noget af det bedste jeg selv ved, er når min kat ligger sig på brystet af mig, helt tæt ved mit hoved, spinder og vil kæles. Der er så beroligende og dejligt.
Mindfulness, meditation, finder jeg selv svært, for jeg kan ikke sætte mig ned og lave ingenting, uden min hjerne går i gang med at tænke 117 ting den ikke skal tænke. Men når jeg kæler min kat, tænker jeg grundlæggende kun på min kat, ergo min hjerne er beskæftiget, men på en god og afslappende måde. Man siger jo også at kæledyr forlænger ens levetid.
Jeg tror alle kæledyrsejere vil sige ja til det uagtet om det er en hund eller kat. Heste bliver såvidt jeg er orienteret også brugt i stor stil som terapidyr.
Hvor “god” den videnskabelige dokumentation er, tør jeg ikke sige 100%. Men jeg ved at Aarhus Universitet har gang i et større projekt støttet Tryg-fonden hvor de undersøger det. Og om ikke andet er det da bare at gå på PubMed, der er sikkert mange undersøgelser
Jeg fik mine første katte netop da jeg for ti år siden var sygemeldt i 3 år med en alvorlig belastningsreakton og sidenhen depression. De hjalp meget med helbredelsen. At ligge på sofaen, med en spindende kat på brystkassen var en stor del af det. Den dag i dag slapper jeg meget af i sofaen med x antal katte ovenpå/ved siden af.
Kat, hund eller hest - arten er ikke så vigtig, men relationen til et levende væsen der ikke stiller krav eller spørgsmål er Jeg har en enkelt gammel køber, som er ganske hårdt ramt på det psykiske plan og næppe nogensinde bliver helt rask. Alle - hun selv, forældre, behandlere og selv jeg - er helt på det rene med, at det er kattene der holder liv i hende! Uden dem havde hun for længst taget livet af sig selv. De er simpelthen det faste holdepunkt i hendes liv, både i gode og dårlige perioder.
Sidste sommer blev jeg ramt af en mindre hjerneskade pga meningitis. Jeg har nu gået hjemme i næsten 11 måneder, og i de første mange måneder kunne jeg kun lige slæbe mig ud og hente cola, ud og tisse - og ind og sidde på gulvet og nusse med husets killinger (der er ingen pauseknap på en drægtig hunkat, bare fordi man bliver alvorligt syg!) Jeg var liiiidt spændt på hvad den ugentlige ergoterapeut ville sige til det med “alle de katte”, men hun var helt klar i spyttet - de var til gavn og direkte positiv indvirkning på min heling. Det kunne lige så godt have været en hest, men de er ikke så nemme at have inde i huset
VH
Susanne
Dyr holder mennesker i live… så enkelt kan det siges.
Uanset, hvor sort livet er, uanset hvor syge mennesker er… Så længe der er et dyr at tage sig af, så er der længere til enden, end hvis det “kun” er et andet menneske relationen er til
Mange gange i mit arbejdsliv i sundhedsvæsnet, har jeg oplevet at katte/hunde/køer/heste/fugle har været eneste årsag for mennesker at forblive levende.
“Når man ikke orker at forholde sig til andre mennesker, skal man ikke undervurdere betydningen af at have dyr,” sagde min læge, da hun havde spurgt, om jeg boede alene, og jeg havde svaret nej, jeg har to katte