P & D var til serviceeftersyn i dag - det er 2. gang jeg kører med dem, og hverken første gang, eller for den sags skyld efter deres lange kurer-transport fra det vestlige Jylland, var der nogen problemer, men i dag blev stakkels Diesel seriøst køresyg, både ud og hjem.
Jeg har ikke oplevet det hos mine tidligere katte - andre der har erfaringer, og ikke mindst, er der der noget man kan gøre for at forebygge, tænker f. eks. kvalmestillende…?
På positivsiden: De har begge tabt sig siden sidste vejning før ankomst, P fra 5,7 til 5,2 og D fra 5,5 til 5,1 - ingen anelse om hvordan, for de går sgu’ ikke ned på foderindtag, men uanset
Min allerførste kat blev meget køresyg. Jeg fastede ham i 12 timer inden en køretur. Transportkassen blev dækket fuldstændigt til, så det blev en mørk hule, inden turen startede. Det hjalp ham.
Stod de så de havde godt med udsyn? Jeg har oplevet at nogen ejere pakker deres katte ind med tæpper etc., men at mange af mine i al fald har større gavn af at stå på forsædet med godt udsyn. Evt. ovenpå noget på bagsædet, så de er oppe i højden med vinduerne, og også at kassen ikke skal stå på tværs af sædet/køreretningen.
Samt at man skal tænke over sving/rundkørsler etc., og tage dem langsomt.Og også hvordan man bærer kassen til og fra bilen.
Dream-World’s Salmiakki Finlandia aka Mikki blev meget nemt køresyg (også af at blive båret i tasken), og nogle af hans afkom i generationerne efter gør også (Magnus hos mig fx og nogle stykker hos killingekøbere, og senest har jeg lige fået gjort Tejs “køresyg” ved at bære ham frem og tilbage en del gange mellem de to haller i Fuglebjerg), hvis der ikke tages ovennævnte forholdsregler. D & P er oldebørn efter Mikki.
Nu hvor han ER blevet køresyg, så er det også vigtigt med små skridt at bøde op på oplevelsen, da det ellers ofte kommer til at “sidde i dem”, så jeg ville om et par dage starte med at arbejde på at sætte ham i kassen og give en godbid, så derefter i kassen og lukke den, og lukke ham ud, så i kassen og bære den lidt, lukke ham ud og godbid, så ud i bilen give godbid, og lukke ham ud, så køre en kort tur etc. Det er krævende ift at huske at gøre det, men det er IMO godt givet ud. Jeg og et par af mine killingekøbere har haft held med at rette op på en kat der er blevet køresyg på den måde fremfor bare at bygge ovenpå med en fulde oplevelse næste gang også
Og i øvrigt aldrig give dem mad lige inden, der er jeg enig med Camilla.
Det med udsyn har jeg faktisk overvejet - jeg blev selv nemt køresyg som barn, hvis jeg ikke sad så jeg kunne se ud af forruden…
Diesel stod på bagsædet på udturen, og på hjemvejen byttede jeg derfor om på dem - umiddelbart virkede han lidt mindre påvirket, sad roligere og savlede mindre.
Jeg stiller altid kasserne i kørselsretningen, men han valgte selv at placere sig i modsat retning det meste af tiden - og køreteknikken kan jeg dårligt forbedre, har jo også kørt en del med hestetrailer, så det er ret indgroet at køre så jævnt som overhovedet muligt, når der er dyr med.
Til gengæld fik de morgenmad ca. en time før vi kørte, så det skal jeg huske næste gang - egentlig faste kræver bare at de er lukket inde, og så skal vi i hvert fald ikke ha’ en morgentid, med mindre vi vælger at springe nattesøvnen over…
Plejer at lade kasserne stå fremme til “hyggebrug” før og efter kørsel, men vil udvide med lidt mere målrettet debriefing denne gang.
Ah ja, den med morgenmad kort tid før er en klassiker. Jeg begik selv samme fejl med en af killingerne i mit kuld for 2 år siden (søn af D&Ps kusine, med Mikki bagved i stamtavlen) hvor de fik vådfoder kort tid før afgang til kiropraktor, og han blev noget så køresyg. Hvilket han ikke gjorde nogen af de andre gange, før hans ejer lige glemte det en gang og han promte blev køresyg igen.
Og det er meget muligt overkill det jeg har beskrevet, men jeg oplever bare at deres krop nogle gange husker det til næste gang, hvis man ikke forsøger at rette op på oplevelsen. Og du kan jo vurdere hvordan han tager det ift hvor langsom/hurtigt man kan tage de forskellige skridt. De er jo generelt ret cool begge to.
Nej, det synes jeg ikke det er - var det en hest, der havde haft en dårlig køreoplevelse, havde det jo været en no-brainer, så det giver super fin mening!
Min Silas, som vel er oldefar? til P og D, bliver også voldsomt køresyg. Det er blevet værre og værre med alderen selv om vi har prøvet at hjælpe ham på flere måder. Nu har vi kastet håndklædet i ringen og besluttet at han ikke skal nogen steder med mindre vi kan tage med begge mennesker, så den ene kan have ham på skødet (i sele) på passagersædet. Det er den eneste måde han kan komme afsted uden at savle, tisse og skide
Så vi holder os til den lille tur til dyrlægen en gang om året. Heldigvis er han frisk og frejdig, så har ikke behov for ndet end et årligt tjek.
Jeg tør slet ikke tænke på hvis Skofus havde det svært med kørsel med alle de ture han er på til kiropraktor og dyrlæge
