Har I nogle råd til, hvordan man lærer en killing at gå i bakken?
Der kom jo en lille killing i huset meget pludseligt i går.
Den bruger bakken, men har tisset i sengen. Måske var den ensom. Dens mor er jo stukket af, så seks killinger manglede hjem.
Jeg har jævnligt løftet den ud i bakken, men ved ikke om det er sådan man lærer den det. Den er begyndt at få lidt kontakt med de 4 andre katte, så måske lærer den af dem…
Er ikke helt klar over dens alder, men den burde have været hos sin mor.
Killinger bliver vel heller ikke renlige lige med det samme. Har ikke forstand på det, da vi aldrig har fået en killing under 12 uger før. De katte vi har købt har været renlige…
Men jeg kan sige at herhjemme, er killingerne renlige inden de forlader kravlegården, en af grundene til at man holder sine killinger i kravlegårde o.s.v er at lige når de begynder at vil tumle rundt, ja så finder de selv bakken hurtigt og der begynder de selv at bruge bakken, men skal de igennem et helt hus for at finde den ja så kommer der nok en tistår et andet sted. -thumbs -forelsket
Hav killingen på et mindre område og stil så mange lave bakker rundt omkring i det aflukke/ rum den er i. Det eneste sugende materiale der må være i området er det killingen sover i, gerne med en bakke lige ved siden af. Normalt bliver en killing renlig i løbet af et par dage.
Marina
Jeg havde et kuld med en meget syg mor hvor jeg lærte dem god bakke brug.
Jeg tog dem da det var ca tid, satte dem i bakken, nulrede dem bagi til de kom af med det de skulle, og 2 dages intensiv pottetræning, vupti, så vidste de helt hvad den skulle bruges til.
Ved ikke om det er sådan man gør, men det virkede for mig.
God fornøjelse med det.
Celina: Vi har 4 kattebakker og to hjørner på terrassen, så tror der er nok. [bigloony]
Under trappen har vi en kattebakke samt bunden fra et marsvinedur. Den bund er 1200 * 600 og den er de glade for. Vi har så en alm bakke i en lille ekstra stue, hvor vi ikke er og p.t en lille bakke i et hjørne i soveværelset. - Nok ikke lækkert men den er sat ind efter killingen er kommet, da den er der når Casper sover om natten, samt når jeg sover om dagen.
Killingen går nu på terrasse og i stueetagen.
Den pøller i bakken men har i nat igen tisset på lagenet. Godt vi er gået på ferie nu og kan tage hånd om det.
De store katte hvæser stadig lidt men er da kommet så tæt på ham, så de snuser til hinanden.
Er overbevist om, den savner søskende og missemor, men vi gør det så godt vi kan og håber snart de andre accepterer ham. De gør ham i det mindste ikke noget.
I aften får vi gæster til grillfest, så lukker ham inde i soveværelset, har vi snakket om. - Er så nervøs for, om han bliver trådt på. De andre katte går bare ovenpå, men den lille Otis søger selskab, og kan nemt komme i klemme.
mine 2 drenge var renlige da de kom men en ting der er magen til alle de katte jeg har haft er deres adfærd når de skal på bakken…
lidt ligesom man kan se det på hunde - så har Ramses og Sethi også en “søge” adfærd når de skal på potten - så ved jeg at om 2 min kan jeg høre kradselyde i bakken…
Hvis du i ferien holde øje med den lille vil du lynhurtigt få opsnuset dens “nu skal jeg tisse” adfærd og hurtigt kunne løfte den hen på nærmeste bakke…
en tilløber jeg fik da jeg var 13 lavede samme nummer - men han var voksen så det var et forbandet svineri
det jeg gjorde var følgende: jeg gav ham meget vandholdig mad - og puttede ham ind i mit soveværelse, stillede vores kattebakke derind og gik ind og holdt ham med selskab. Efter 2-3 timers nus og kæl og leg skulle han tisse. Jeg holdt øje med ham og lod ham have sin adfærd og lige da han skulle til at tisse i sengen - så tog jeg ham og satte ham promte ned på bakken.
Det tog mig 3-4 dage på mit værelse med en kat der tilsidst var liiiiiiiidt knotten over at være spærret inde, men da han tilsidst gik direkte i bakken og tissede var sejren hjemme…
han var renlig siden
Held og lykke med den lille - den skal nok få det lært