Kattegård/indhegnet terrasse

Vi har lovet at hjælpe en gammel dame, med at lave en lille kattegård.
Den skal laves omkring hendes terrasse, som er af træ. Jeg ved ikke nøjagtigt hvor stor den er, men gætter på højst 12 KVM.
Den skal sættes op med lægter og en eller anden form for tråd/net, på det stakit som er der. Og det skal lukkes med tråd/net i toppen.
Jeg har kigget lidt på det bidefaste net fra zooplus, da det nok bliver det billigste.
Men I der har prøvet at bruge det, er det stærkt nok, til en stilfærdig 13 årig skovkat/ maincoon blanding? Han er meget lille og let, i forhold til vores huskatte, han vejer højst 3 kg.

1 Synes om

Det vil jeg bestemt mene det er :slight_smile: Det er den slags jeg har brugt når jeg har hegnet have :slight_smile:

1 Synes om

Jeg har det til mine Maine Coons og de vejer en kende mere end 3 kg :wink: og det holder fint til dem.

Det armygrønne bidefaste fra zooplus koster nærmest ingenting, er nemt st sætte op og de kan ikke kravle i det.

Eller dvs mine springer op i 1-1.5 m højde og hænger i det og falder ned igen. Det er kun her om foråret når der er frække fugle der skal fanges. Så blot du laver det enten højt nok eller sætter tag på, så skal han nok blive inde.

1 Synes om

Super :grin:, tak for gode brugbare svar Luise og Birgit.
Så kan vi godt gå i gang med bestilling, af net og diverse andre ting. Der er bestemt en der bliver glad :wehu:

1 Synes om

God fornøjelse og ja det skal de nok begge blive virkelig glade for.

Jeg har også indhegnet min veranda og der har de adgang døgnet rundt og de elsker at sidde derude, regnvejr er egentlig ikke en hindring for liiige at få lidt luft i pelsen.

Jeg har også i forrige uge indhegnet mine forældres veranda og det er også blevet meget godt modtaget af deres katte.

Nej hvis de kan sidde i tørvejr og alligevel være ude, vil vore egne katte også gerne ud når det regner.
Men dine har jo ry for at elske vand, så det er nok en helt anden snak :grin:.
Ja jeg er sikker på at både hun og katten vil elske det :blush:.

Chili var også oppe at hænge i nettet, jeg havde på altanen, og det var sådan set værst for hende :hoho: Hun måtte bare lade sig falde ned. Asani testede nettet på et tidspunkt, da han fuldstændig hovedløst var på jagt efter et insekt og bare sprang ud over kanten på altanen. Det kunne han så ikke for nettet, og han blev nærmest kastet tilbage ind på altanen, som havde det været en opretstående trampolin.

Så jo, det er stærkt nok - til den slags. Jeg har aldrig haft nogen, der har forsøgt at bide i det, så jeg ved ikke, hvor bidefast det i virkeligheden er. Men jeg har heller aldrig hørt om andre (katte), der har forsøgt at bide i det.

1 Synes om

Hvis det regner og blæser så er det kun korte ture; støvregn er det samme som ‘nu er der fest i haven’, blæsevejr af høj styrke så får jeg meget bebrejdende blikke. Pelsen skal ikke rodes rundt i af vinden, der er beskidte tricks :wink:

2 Synes om