Kattelegetøj som katte ikke må lege med?

Kattelegetøj som katte ikke må lege med, giver da ingen mening i mit hoved. Jeg har lige købt mad hjem fra zooplus, og køber ofte lige lidt nyt legetøj e.l. med, så Alvin får noget der måske er mere spændende end det han allerede har.

Denne gang købte jeg disse TIAKI Vichy Catnip-Pude, 4 små puder med catnip, og de er et hit. Men da jeg står og vil pakke de tre af dem væk så de kan holde på lugten, ser jeg at der står denne advarsel på dem: Advarsel: holde denne pose væk fra babyer, børn og kæledyr for at undgå risikoen for kvælning. Denne pose er ikke legetøj! Hvorfor sælge legetøj der ikke må bruges som legetøj!? :gruble: :huh: :rolleyes:

Jeg gik så ind på zooplus hjemmeside, for at se hvad der står der, og der står dette:
"Med dette sæt af fire sjove katte-legepuder i rød-hvide tern gør du din kat rigtig glad! Naturligvis er TIAKI Vichy katteurt-puderne også vidunderligt velegnede til husholdninger med flere katte eller som gave til andre kattevenner. Takket være de små bånd, der er fastgjort til de to større puder, indbyder de til at jage og boltre sig.

De små puder, der hver især har deres egne detaljer, er ekstra bløde og gør enhver soveplads til et sted med masser af hygge. De er ovenikøbet fyldt med herligt duftende katteurt , som på grund af sin potentielle animerende virkning kan indbyde din pelsede ven til vilde lege. Med TIAKI Vichy katteurt-puderne får du en pæn og underholdende afveksling i katte-legepladsen!

Bemærk : Som med ethvert andet produkt skal du holde øje med dit kæledyr, mens det leger med legetøjet. Husk at kontrollere produktet regelmæssigt for skader, og udskift legetøjet, hvis det er defekt, eller hvis der forsvinder dele af det, da det ellers ikke kan udelukkes, at dyret kan komme til skade."

Det minder så meget om andre ting han har, hvor der enten ikke har stået lignede advarsel, eller hvor jeg ikke har bemærket det. Okay-Ea tænker, at han må lege med det som han må lege med alle sine andre ting. Forsigtig-overtænkende-Ea tænker ej det tør jeg ikke lade ham lege med så, og skal jeg så også smide hans andre ting ud?.. :surrender: Har I andre oplevet lignede? Tænker at jeg næppe er det eneste der synes det virker åndsvagt, og selvmodsigende?

3 Synes om

Lad os lige holde fast i formuleringen Denne pose er ikke legetøj. Den advarsel henviser til den plasticpose, legetøjet kommer i - ikke selve legetøjet :wink:

9 Synes om

Okay, nu føler jeg mig dum, men du har da ret, det er posen ikke legetøjet de advare imod, det giver så meget mere mening. Altså, at posen ikke er legetøj burde ikke være nødvendigt at skrive, men nogen gange skal folk have ting skåret ud i pap, for at forstå det. Som mig, i dette tilfælde. :ups: :klappe: Alvin og jeg takker. :grin:

Ps. Og hvis nu jeg havde købt noget andet end fire små poser, havde jeg måske selv fanget det før jeg lavede en tråd. :ups: :grin:

8 Synes om