Kattelem og indbrudssikring

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at kattene her i huset er meget glade for at være i haven :smil: Her i sommerferien har de kunnet rende ind og ud tæt på 24 timer i døgnet, og det giver en helt særligt ro i flokken, når de også kan benytte haven om natten. Men det bliver jo koldere, og jeg overvejer derfor, om der skal installeres kattelem fremfor døre og vinduer på klem :gruble:

I så fald skal den enten sættes i køkkendøren eller i et vindue. Jeg hælder mest til vindue, da jeg bor til leje, og jeg forestiller mig, at det bliver billigere at “rette op på skaden”, når jeg engang flytter igen, hvis det blot er en rude, som skal erstattes :huh:

Jeg har dog aldrig haft kattelem og har derfor mange spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe med at besvare :smil:

  • Hvad koster det at få en tømrer/glarmester til at installer en kattelem i hhv. dør og rude? Er det stabilt nok med kattelem i en rude?
  • Er der meget kulde og træk fra en kattelem?
  • Hvordan sikrer man et “gammeldags” vindue med hasper imod, at en tyv rækker armen ind og åbner vinduet indefra? (jeg sætter et billede af vinduet ind nedenfor). Med døren er det lidt nemmere, da låsen med vridegreb vel bare skal skiftes ud med en til nøgle på begge sider?
  • Hvilket mærke kan anbefales? Jeg har store katte, op til 9 kg. Den skal kunne låses, - også så de kun kan gå den ene vej, hvis jeg gerne vil have dem sluset ind i huset.
  • Fungerer chip-lemme efter hensigten, så de kun lukker de rigtige katte ind og ud? Og kan man stole på den, så den ikke pludselig forhindrer en kat i at komme igennem?
  • Andre erfaringer og gode råd?

Det hele forudsætter selvf., at jeg kan få udlejer med på idéen :wink:

7 Synes om

Døren er denne her. Kan man skifte “pladen” forneden til en ny uden at ødelægge dørens kvalitet? For så hælder jeg måske mest til den idé :smil:

7 Synes om

Mine bud på de punkter jeg har lidt erfaring med:

Ikke noget jeg oplever som et problem - vi fravalgte dog at placere den i terrassedøren, der er vestvendt…

Kunne en højt placeret børnesikring være en option?

Sureflap’s modeller kan opfylde de nævnte krav… :+1:

Det har den ovennævnte i hvert fald kunne de seneste vel snart 10 år… :crossed_fingers:

Min søsters havde udfordringer ved en enkelt kat - det var så chippen, der var svær at aflæse, også for dyrlægen.

5 Synes om

Denne fyldning i døren kan nemt udskiftes
En god tømmer kan endda tage denne her ud og du kan gemme den

Kontakt forsikring selv skabet vil jeg mene er en god ide

4 Synes om

Jeg gav for flere år siden 5.000 for at få en glarmester til at sætte kattelem i ruden (alle pengene værd). Lemmen blev sat i en helt ny rude, så hele ruden blev skiftet. Det skal den igen, når/hvis jeg rejser herfra. Det er en standard 3-lagsrude. Måske er det billigere, hvis det ikke er det?

Den virker meget stabil. Jeg har aldrig haft mistanke om andet. Men den må ikke sidde for tæt på kanten. Så risikerer glasset at revne. Det ved en ordentlig glarmester selvfølgelig.

Det synes jeg ikke, heller ikke fra den mere almindelige, jeg havde i døren inde i Odense.

Med en chiplem, der kun åbner for den rette chip? Sådan en har indbrudstyven næppe :wink: Men ellers som Dorte skriver måske med en anden form for sikring, der ikke kan nås?

Jeg ville begynde med at tjekke Sureflap. De har lidt for enhver, tror jeg. Min har fire indstillinger, helt åben, helt lukket, lukket udefra, lukket indefra.

Jeg har aldrig selv brugt chiplukningen, da der ikke kommer fremmede katte ind i haven (7-9-13). Men den virkede for mine forældre. Man kan vel aldrig gardere sig 100 % mod, at teknik svigter, men den viser, så vidt jeg ved, ret tydeligt, når batterierne skal skiftes.

Hvad har du på den anden side af vinduet? Er der sålbænke, kattene kan hoppe ud på og også den anden vej hoppe op på, når de skal ind? Jeg har lagt et par fliser på min sålbænk uden for vinduet, så den kommer nogenlunde i højde med vindueskarmen.

3 Synes om

En tilføjelse: Vi har Sureflap Connect modellen, og er voldsomt begejstrede for dels muligheden for at åben og lukke remote, og især for trackingen - hvornår de gik sidst ud/ind og for dit vedkommende ikke mindst hvem er hvor… :smirk_cat: :smirk_cat: :smirk_cat: :smirk_cat: :smirk_cat: :smirk_cat: :smirk_cat: :smirk_cat: :smirk_cat: :wink:

2 Synes om

Denne her link fik jeg ikke med igår
Men link til klage over forsikring over ind brud med katte lem

https://search.app/4McPsvTZ2rvZ7eaG6

Beimis passer
i hans forsikring står der kattelem skal være med chip
Så dækker forsikring
Indbrud via kattelem uden chip dækker ikke
Indbrud via en anden sted men med kattelem uden chip dækker forsikring

Har lige snakket med ham, skulle lige være helt sikker jeg husker rigtigt

3 Synes om