Hej alle sammen Jeg har måske et lidt dumt spørgsmål, men jeg kunne godt bruge lidt hjælp til en katteløbegård til min kat
Problemet er bare at jeg slet ikke kan se for mig hvordan jeg skal lave den her hvor jeg bor, bor i lejlighed og har en lille terrasse med fliser og et hegn udenom og kunne så godt tænke mig at få lavet noget der… Så hvis der nu var nogle som kunne tænke sig at hjælpe mig med at få det til at lykkedes så ville jeg blive glad, altså nogle der har forstand på hvad man skal bruge og hvordan det skal gøres og som så ikke boede så langt væk fra mig som så måske kunne komme forbi en gang og kigge på det
Mvh Jesper
Godmorgen
Prøv i første omgang at se på alle de haver der er i denne linksamling www.katteindhegning.dk
Hvis det stadig driller, så prøv at post nogle billeder af din have herinde, så skal der nok komme nogle løsningsforslag
Vil jeg lige poste senere når det bliver lyst nok til at se Jeg har nemlig tjekket den hjemmeside ud, og der er mange fede løsninger, men som sagt kan slet ikke se hvad der ville være godt hertil hvor jeg bor
Og ved heller ikke helt hvor mange kvadratmeter jeg har der på terrassen… Men smider et billede op senere
Og godmorgen til dig også
Sådan… Fra hvor billedet er taget hen til enden er der 7,5 meter, fra væggen og til hækken 3 meter og så må jeg lave det i højden 1,80
Prøv og se den her
http://www.kattegale.dk/forum/showthread.php?t=51993
Vi har også en meget lille have men begge vores katte er vilde med deres “udestue” - med mindre det regner så tilbringer T’Pol mindst halvdelen af dagen derude og Spock bruger den om aftenen når han ikke får lov til at løbe frit
Den kostede ca. 1000 kr, og en weekend at bygge.
-
Du skal lave en nøjagtig tegning. Dvs. 3-4 tegninger af, hvordan det ser ud nu. Ovenfra, forfra og fra siden. Frem med tommestok og kvadreret papir.
-
Du skal træffe et grundlæggende materialevalg.
Det nemmeste er et træskelet, som man spænder et metalnet op på med kramper. Nettets bredde bestemmer afstanden mellem lægterne. Hvis stolperne i hegnet står ordentligt fast og ikke er rådne, kan man bare forlænge dem.
- Du skal træffe et valg om løbegårdens tag.
Det nemmeste - men ikke helt sikre - er et net, der rækker 1 meter indad fra kanten. Evt. suppleret med strømtråd.
Det sikreste er et helt nettag. Men det skal være lidt højere end 1,8 meter - i hvert fald på midten.
I givet fald skal du vælge om nettaget skal gøres fast på udhængets spær - eller inde på husmuren. I det sidste tilfælde skal man sikre, at dør og vinduer stadig kan åbnes.
-
Så skal du tegne, hvordan den nye konstruktion skal se ud.
-
Og så kan du gå ned i et byggemarked, og få dem til at regne på, hvad du skal bruge.
vh
Andreas
Hvor højt er hegnet og hvor kreativ er din kat?
Jeg tænker, at det måske kan lade dig gøre at gære hele teressen til løbegård ved at sætte udhæng eller strømtråde øverst på hegnet…?
det var hvad jeg tænkte også. Det kommer vel også an på hvor nyt det nuværende hegn er, tænker på huller i det?
[QUOTE=Løvehjerte;1199591]Hvor højt er hegnet og hvor kreativ er din kat?
Jeg tænker, at det måske kan lade dig gøre at gære hele teressen til løbegård ved at sætte udhæng eller strømtråde øverst på hegnet…?[/QUOTE]
I givet fald vil man så kunne putte net på indersiden af træhegnet. Det gjorde jeg da vi boede i rækkehus med gårdhave.
ja halvdelen af arbejdet er jo allerede lavet
T’Pol ville uden problemer kunne hoppe fra havebordet og op i tagrenden så hvis din kat er meget adræt skal du også have sikret den. Det er derfor at vi har fuldt tag på vores
Der er jo så på den anden side ingen grund til at lave ford knox, hvis det ikke er nødvendigt.
Jeg har bare 180 cm. volierehegn, og 2 tråde strøm i toppen:
Mine katte har aldrig så meget som forsøgt at kravle i nettet. Jeg sætter nu alligevel altid strømmen til for en sikkerheds skyld. For skulle de prøve, så skal de få forskrækkelsen allerede første gang.
Hvis det nuværende hegn er helt og tæt, så ville jeg bare sætte volierenet i toppen af det (op til 180 cm. i alt ved at forlænge hegnspælene, hvis plankeværket er lavere). Volierenettet sættes til jordforbindelse. Og så isolatorer på indersiden af toppen, så der kan trækkes strømtråd. Volierenettet er jordet, så at kattene kan få stød af at røre strømtråden. Så ville jeg lige se, om ikke det er nok. Så lille en have/terrasse bliver meget indelukket af skrå-hegn, og det er ikke sikkert, det er nødvendigt.
jeg må kun bygge det 180 cm højt, og kunne godt tænke mig at lave det sådan at man kunne åbne terrasse døren og gå ud i det, synes det er en lille fin katteløbegård på den øverste, men tænker måske at den lige er lille nok ?
Mit hegn er 148 cm højt.
Så ville jeg gøre som pivnu foreslår.
Strøm - vi har 180 cm lamelhegn og en strømtråd i toppen (med metaltråd sat på træhegnet for at være den jordførende del.) Det gør ikke at kattene ikke KAN hoppe ud, men at de efter første gang de rammer strømtråden ikke forsøger mere
Så forhøj alle dine stolper med 30 cm., og monter 40 cm. volierenet på indersiden (10 cm overlap på lamelhegnet. Sæt et jordspyd i jorden, og træk en strømtråd fra volierenettet til jordspydet. Der skal ikke strøm i her, det skal bare være jordet.
Og så isolatorer på indersiden af volierenettet (monteret i stolperne), så du kan trække et par tråde strømtråde, som sættes til en lille strømgiver. De må naturligvis ikke røre volierenettet, og strømgiveren skal også føres til et jordspyd. Du køber bare en lille bitte strømgiver ala. den mindste fra Harald Nyborg til hundegårde etc.
Brug rigtig volierenet. Ikke hønsetråd, det er for ringe kvalitet. Ud over strømgiveren er hegnsmaterialer nemmest at købe steder, der er mere eller mindre specialiseret heri, synes jeg. Men nu har du jo selvfølgelig ikke brug for så meget
Og en lille indhegnet have er bedre end ingen have
Mange tak for alle svarene Jeg tror vist jeg er blevet lidt klogere på hvordan jeg gør
Husk at vise billeder af din endelige løsning