Kattens dagbog
Dette er dag 983 af mit fangenskab.
Mine vogtere fortsætter med at moppe mig med bizarre små klingende ting
og sager.
De spiser frisk kød imens jeg og de andre indsatte er på tørfodder. Jeg
viste dem dog klart min hån for den latterlige ration, men jeg er nødt
til at spise lidt, så jeg kan forblive i live.
Det eneste som holder mig i live er min drøm om flugt.
I et forsøg på at vække deres afsky har jeg igen kastet op på
persertæppet. Og i dag har jeg halshugget en mus og smidt dens hovedløse
lig for deres fødder.
Jeg havde håbet på , at dette vil have vakt frygt i deres hjerte siden
det viser dem, hvad jeg er i stand til at gøre. De nøjedes med at
kommentere det med hvor “god en lille jæger” jeg var. Skiderikker!
Der var forsamling af deres sammensvorne i aftes og jeg blev sendt væk
og lukket ind i et værelse. Jeg kunne dog både lugte maden og høre
snakken. Jeg kunne høre, at de sendte mig væk takket være magten af
“allergi”. Jeg skal have fundet ud af, hvad det er for noget og hvordan
jeg kan bruge det til min fordel.
I dag lykkedes det mig næsten at slå en af mine bødler ihjel ved at sno
mig om hans ben imens han gik. Jeg må prøve igen i morgen, men fra
toppen af trappen.
Jeg er overbevist om, at andre indsatte er angivere og psykiatriske
tilfælde.
Hunden har specielle privilegier: Han bliver jævnligt sluppet løs og ser
ud til at være mere end villig til at vende tilbage. Han er tydeligvis
en sinke.
Fuglen er garanteret angiver: Jeg har observeret hvordan han jævnligt
snakkede med vagterne. Jeg er sikker på, at han rapporterer hver af mine
bevægelser.
Mine vagter har arrangeret beskyttelse for ham: Han er i en celle i
højden, umuligt for mig at nå . Så han er godt beskyttet … For
øjeblikket!
