Situationen for Dorte Birkedals katte mindede mig om, at det er en god idé at træffe nogle foranstaltninger for sine katte, især hvis man er alene.
Uanset alder kan der nemt ske noget, så man falder bort pludseligt og hvis ikke, der er taget stilling til kattene, kommer de i bedste fald på internat og jeg er f.eks. sikker på, at flere af mine ikke ville være glade for den løsning.
I mange lande er der en “Rescue”, der tager hånd om katte inden for specifikke racer, men dels er der desværre ikke sådan noget i Danmark (mig bekendt) og dels kan det jo lige så godt være huskatte, der kommer i klemme ved dødsfald.
Et kattetestamente kan ikke tinglyses, så nogen skal vide, det eksisterer (og hvor det ligger) og så er det en fordel, hvis man opdaterer det jævnligt, som kattene bliver ældre eller måske får kroniske sygdomme.
Hvis et dyretestamente ikke kan tinglyses separat, kan afdødes ønsker for dyrene måske inkluderedes i det almindelige tinglyste testamente (hvis afdøde har et sådant)?
Hvis man har et “almindeligt” testamente vil det være en god idé at lave en henvisning i det til et særskilt kattetestamente, men hvis man har skrevet det ind i det officielle testamente og situationen ændrer sig (man får nye katte, andre falder fra), skal det officielle testamente opdateres og tinglyses på ny.
Derfor anbefales man også i forhold til indbo at have en “løs” oversigt over hvem man ønsker skal udtage f.eks. spisestel eller diverse møbler - og kæledyr er en slags indbo
Jeg har lavet et skriv selv omkring mine katte, hvad mine ønsker er, hvor deres papirer er og hvem mine forældre skal kontakte.
Mine forældre er jo line arvinger, så officielt tilfalder de dem, men jeg har jo så skrevet at de og de katte skal tilfalde den og den person, fx opdrætteren.
Jeg har skrevet til alle søskende, nevøer og niece, at Asani skal aflives, hvis jeg ikke længere kan tage mig af ham. De har også fået link til min dyrlæges hjemmeside etc.
Jeg kommer også til at lægge et dokument i Min Sidste Vilje sammen med bl.a. indbotestamente.
Da børnene var ret små, lavede min mand og jeg nogle papirer. Heri stod, at i tilfælde af min bortgang, ønskede jeg han fik børnene og omvendt. Der stod at i tilfælde af begges bortgang ønskede vi, at børnene kom til min mor. I samme ombæring skrev vi også ønsker for hund og katte. De er dog ikke opdaterede, at det ældste barn bliver 18 lige om halvanden måned Vi har ikke opdateret om dyrene. Men talt om, hvem der kan og vil tage dem, samt hvad der er ok (min 12 år gamle hund skal blive hos familien i det hus hun kender. Er det ikke muligt er aflivning ok, da hun kan være utryg og ikke ser så godt) Dæmonen vil ikke trives hos andre end os. Så enten med mig eller et af børnene (formodet at de er myndige og bor selv) Han vil være ligeglad med sted, men er helt afhængig af, at det er en af os. Han hader fremmede og knurrer af postbudet.
Jeg har ikke et decideret testamente, men mine forældre og Caspers mor har for mange år siden fået en mail med info på 3 veninder/kattemennesker, som har sagt ja til at være kontaktpersoner og hjælpe ift kattene skulle der ske os begge noget. Det er fornuftige mennesker (en af dem er f.eks. @NinaA) som jeg alle har kendt i mange år og stoler på godt tør tage en beslutning om at det ikke gør ondt at være død, og som samtidig har et netværk, eller ved hvem de skal kontakte der har netværket, der gør de kan hjælpe de katte, der har brug for det videre til et nyt hjem.
Kan være jeg lige skal minde alle parter om det dog, kan også se at flere af parterne er flyttet siden dengang
Ja, det er nemlig ikke så statisk som et “almindeligt” testamente. Hvis man efterlader specifikke instrukser om hver enkelt kat, skal man også huske at opdatere, hvis den pågældende kat falder fra eller bliver kronisk syg, så den hellere skal aflives end omplaceres
Det er så vigtigt at få talt om og skrevet ned 
Det er IMO bare super vigtigt, at have den slags på plads. 
Vi har ikke opdateret om dyrene. Men talt om, hvem der kan og vil tage dem, samt hvad der er ok (min 12 år gamle hund skal blive hos familien i det hus hun kender. Er det ikke muligt er aflivning ok, da hun kan være utryg og ikke ser så godt) Dæmonen vil ikke trives hos andre end os. Så enten med mig eller et af børnene (formodet at de er myndige og bor selv) Han vil være ligeglad med sted, men er helt afhængig af, at det er en af os. Han hader fremmede og knurrer af postbudet.