Keder hun sig?

Hej alle, håber at titlen/kategorien passer da det er min første post her :sweat_smile:

Jeg har mig en dejlig norsk skovkat på nu cirka 9 måneder, og alt går ganske fint, mere eller mindre. Men jeg er dog begyndt at bekymre mig for om hun keder sig. Vi bor meget småt (lige under 25 m2) og jeg tør ikke lukke hende ud pga udekatte i området, hunde, biler (vi bor ca 150 m fra Hundestedvejen og lige op af en større p-plads) og eventuelt sygdomme, så hun kommer kun ud i snor en gang i mellem og ellers gør jeg mit bedste for at underholde hende så godt jeg nu kan med hvad vi nu har af diverse legetøj osv. Alligevel er det som om hun får en ordentlig omgang krudt i numsen så snart lyset slukker om aftenen, så jeg er begyndt at tænke om det er fordi hun bare har kedet sig i løbet af dagen og så kommer der rigtig godt gang i natdyret når det bliver mørkt?
Er der eventuelt nogen der har nogle gode råd/erfaringer jeg kan tære lidt på?

Hej og velkommen til.

Killinger i den alder kommer hurtigt til at kede sig, tit er det faktisk en god ide ag få 2 killinger sammen. Så kan de underholde hinanden :slightly_smiling_face:

Jeg må kun have ét dyr i min lejlighed, desværre :pensive:
Og desuden syntes jeg at det er lidt for småt til to katte, men tak for rådet :slight_smile:

Enig at en endnu en kat ville være det optimale, men når det af praktiske årsager ikke lader sig gøre har du overvejet at klickertræne hende?

Med tålmodighed kan man få katte til at gøre de vildeste ting og det ville være en aktivitet i nemt kan gøre på jeres 25 kvm.

En anden ting du kan gøre er at lave en "agility bane’ ud af dit hjem. Katte tænker ikke i kvm de tænker i kubikmeter.
Så med hylder på væggen, som du sagtens kan have dine ting på kan katten bruge som trappe op på dit højeste skab. Med andre ord indret dig således katten kan blive udfordret på både krop og hjerne.

Har overvejet klikkertræne, det kan være jeg skulle få hentet min klikker hurtigst muligt.
Og tak, jeg vil se hvad jeg kan finde ud af når jeg kan få fat i et skab og lidt flere hylder (er først flyttet hjemmefra her i sommers, så det har været lidt stramt med penge til indretningen indtil videre)

1 Synes om