Kender i til følgende racer

Jeg har kigget på nogle forskellige racer og ville høre om der var nogle der havde erfaringer med følgende katteracer

Maine coon og Ragdoll

hvordan er de som indekatte, deres temperament, og hvordan er de med andre dyr og mennesker?

jeg ved alle katte er forskellige, og jeg har også snakket med avlere men det skader aldrig at høre fra flere synspunkter.

hvis andre har racer de bare synes at jeg bliver nødt til at tage op til overvejelse så er de velkomne til at skrive

Maine coon er en stor goofy og meget kærlig race. Jeg har selv to hankastrater af racen og har et par gode veninder med flere af dem også.
Det er ikke hjerneceller der plager dem, men de er så godmodige og tolerante at det halve kunne være nok. De er legesyge, deltager gerne i aktiviteter, og er hvor man er. Uden det dog er overklæbende. De er lidt mere til at ligge ved siden af en og blive nusset end på skødet - Selvom det hænder at min 8½ kg krammebamse insistere på at der skal være plads til ham på skødet af mig -tihi

Mine har været indekatte og det er de bare super til. Et kradsetræ eller tre til dem og de er lykkelige. Som med alle andre katteracer trives de bedst/kun som indekatte sammen med en artsfælle. Hvilket kommer til udtryk ved fælles leg, kattevask og sove sammen (ikke i bunke, men tæt på hinanden).

Maine coons synes jeg generelt er gode med andre dyr, da de er nysgerrige og som nævnt meget tolerante og accepterer nemt nye ting.

Mht. mennesker. Mener du familien eller fremmed? De elsker generelt hele deres familie, men kan have en enkelt foretrukken, det er dog ikke så udpræget som hos andre racer synes jeg. Fremmed tages der imod i døren. De skal hen og hilse og har det også fint med at blive samlet op, eller kommer lidt senere og stiller sig på skødet eller omkring vedkommende.

Hvis du overvejer ragdoll, så skulle du måske ved samme lejlighed overveje birma - ragdollen nedstammer fra birmaen og perseren.
VH
Susanne

[quote=Susanne W;424040]Hvis du overvejer ragdoll, så skulle du måske ved samme lejlighed overveje birma - ragdollen nedstammer fra birmaen og perseren.
VH
Susanne[/quote]

Når det så er sagt så er Perseren altså skønne væsner - dog bør man huske på at der er en del pelspleje hos de fleste :slight_smile:

Helt vidunderlige! Har jo selv 2 exoter fordi vi ikke overkommer pelsplejen, og det er virkelig skønne katte - Mille, hunkatten, er vel den rareste kat jeg nogensinde har købt. Kunne gerne have opdrættet mere end det ene kuld, hvor vi “glemte” at sælge Gunnar, men perser-publikum er ikke helt klar til tidligt neutraliserede killinger endnu, og da jeg ikke har planer om at give mig på det punkt, så måtte vi nøjes med det ene kuld. Men det er en rigtig dejlig race - både de langhårede og de korthårede af dem!
VH
Susanne

Coons er SKØØNNE :slight_smile: - det hjælper at synes det når man har 7 stk :slight_smile:

jeg bor på 4 så de er skønne indekatte
deres temperament er blødt som silke og frækt som slagterhunden
de er lavet af velcro - i hvert fald vores :slight_smile:
3 af dem ELSKER fremmede… 2 af dem tolererer fremmede og de sidste 2 gider ikke…

så de er meget forskellige og bare så dejlige på hver deres måde

Efter lang tids overvejelse har jeg fundet min katterace :smiley: det er blevet en lækker Coon pige :smiley: :smiley: