Killing hysterisk ved fodringstid

Hej kattegale :slight_smile:

Jeg har en killing, som er begyndt at blive helt hysterisk ved fodringstid. Han hyler og hyler, og så grovæder han maden og skubber min ældre kat væk, hvis den ikke er færdig med sin skål, og så spiser han resten der.

Han var ikke sådan, da han flyttede hjem til mig, og jeg har altid fodret dem to gange om dagen, så han har jo aldrig sultet. Jeg har prøvet at lade dem få en stor skål i håb om at de så bare kunne komme og gå, når de var sultne. Men killingen kunne slet ikke styre det og tog alt for meget på. Dyrlægen blev endda lidt bekymret over den hurtige vægtøgning.

Er der noget jeg kan gøre for at afhjælpe denne her “sulte-adfærd”?

Killingen er kastreret, et halvt år gammelt, og jeg fodrer begge mine katte med RC Sterilised, hvis det skulle have noget at sige :slight_smile:

2 gange om dagen er altså ikke nok til katte. De er småspisere, der i naturen spiser 15-25 gange om dagen, så de bør have foder stående 24/7 og da ISÆR i vækst perioden. Så jo, du sulter faktisk din kat, og det undrer mig at dyrlægen er mere bekymret over vægtøgningen end at den ikke får nok.

Derudover så er RC sterilised IMO ikke godt nok, og især ikke til en killing i vækst. Der er for lidt protein og fedt i det.

Men jeg kan godt høre at det heller ikke duer at den grovæder i den grad, så jeg vil foreslå at du her i starten prøver at give vådkost ad libitum, da det mætter mere end tørkost med det samme, og ikke svumler op nede i maven når det bliver fugtigt, hvilket er en medvirkende årsag til at så mange katte kaster op af tørkost.
Mht vådkost, så gå uden om det med sukker og andet kulhydrat i - det får kattene så rigeligt i tørkosten. LUX i Aldi er uden, og ellers så fås der rigtig mange gode mærker på zooplus (.de eller .dk eller .co.uk og mange flere - siderne sender alle fra Tyskland, uanset hvor du bestiller fra).
Altså giv dem nok vådmad til at de har stående det meste af tiden - jo flere gange du kan fylde op jo bedre ifht holdbarheden. Og så give tørkost et par gange om dagen, og gerne øge antal gange gradvist.
Så KAN det være at du kan komme over på at have tørkost ad libitum og så give vådkost 1-2 gange om dagen. Men det er ikke sikkert, for det kan godt være dens selvregulering ifht foder er blevet ødelagt for evigt.

To gange om dagen er osse for lidt. En kat er fra naturens hånd født til at spise lidt af gangen - Men spiser så til gengæld mange gange i løbet af dagen- En kat/killing som får så få gange vil være i fare for at grovæde …Hvad fodrer du med ? Jeg vådfodrer tre gange om dagen, samt en daglig måltid med råt kød eller fisk - desuden har jeg tørfoder stående 24/7.

Jeg ville aldrig bruge hverken slim- eller kastratprodukter.
Kattene vil bare prøve på at æde det mere for at få dækket deres næringsbehov, og det resulterer i trommemaver (tænk på biafrabørns maver) + at de skal have store mængder i maverne for at opnå mæthedsfornemmelser.

Desuden bør især en killing - selv om den er kastreret - IKKE have kastratfoder. Den er slet ikke færdigudviklet og har brug for næringsrig kost.

Som de andre skriver, så fodr dine katte ad libitum. Måske vil de i starten grovæde (og måske også brække sig bagefter), men når det går op for dem, at der altid er mad i skålene, regulerer det sig stille og roligt.
Giv gerne så meget vådmad som muligt ved siden af. Af dåsemad er vi mange der anbefaler LUX fra Aldi.
Det indeholder hverken korn eller sukker og koster kun 5,50 kr. for 400 gr.

PS: Der er desværre alt for mange dyrlæger, som burde afholde sig fra at rådgive om fodring :frowning:

Ja, vådfoder (uden sukker og korn - katte er kødædere) og råt er vejen frem. Og lige så meget, som han vil have, om det så er 10 gange om dagen eller mere.

Killinger skal bruge masser af næring at vokse af, også selv om de er blevet neutraliseret (:ok:), og som Hanne skriver, så er næringsindholdet i sterilised- og lightprodukter ikke højt nok. Derfor har de tit den modsatte effekt, fordi kattene spiser alt for meget af dem for at få den nødvendige næring. Og så bliver de tykke af alle de kulhydrater, der er i som erstatning for den næring, de har brug for.

Ved siden af vådfoderet kan du også prøve at give et godt, protein- og fedtholdigt tørfoder (sig til, hvis du vil have nogle forslag) i fx en foderbold eller et foderbræt. De kan få katten til at spise langsommere, end hvis den blot fik foderet i en skål, fordi den er nødt til at fiske bidderne ud først. Kattene har desuden godt af at blive udfordret lidt mentalt.

De får to gange om dagen, og før i tiden var det nok til at der var foder i skålen hele tiden, men så begyndte den lille at spise det hele. Men jeg kan prøve at sætte dem op i foder igen, og så finde noget mere vådfoder :slight_smile:

De har også et foderbræt, men det bliver godt nok også tømt hurtigt :frowning:

En killing skal da tage på. En hurtig vægtøgning ser jeg som et udtryk for at katten trives og har det godt.
Mine NFO-killinger der bliver neutraliserede ved ca. 12 uger vejer da typisk 1400 - 1700g alt efter om det er piger eller drenge. De vil som 3-4 årige veje et sted mellem 3,5 og 7kg. Drengene vejer mest. Hvordan skal de nå den vægt uden vægtøgning. Hvordan skal de udvikle sunde knogler, muskler og indre organer hvis de ikke får killingefoder, med rigeligt af al det som er vigtigt for NFOkillinger der vokser, til de er holdt op med at vokse?

Jeg synes det er vigtig at vi som katteejere ALTID tilstræber at behandle katte til det den er født til …En kat er født til mange mindre måltider i døgnet. Dvs den skal kunne gå til og fra maden, når den føler for det - Husk på en voksen kats mavesæk ikke er meget større end et fingerbøl, og derfor er det ikke godt når en kat overspiser, fordi den er frygtelig sulten. Den er i fare for at udvikle en rigtig dårlig mad adfærd, og sikkert en dårlig kemi til husets anden kat, som er i fare for slet ikke at få mad nok.

Hvis jeg var dig, ville jeg straks begynde at give store tilskud af vådmad - gerne 3 gange om dagen, og have tørfoder til at stå fremme altid. Som skrevet tidligere i tråden, så vil den lille nok overspise lidt i starten, men når den vænner sig til at der er mad nok, så den ikke behøver at tømme alle skåle - Så stabiliserer det sig i løbet af kort tid.

Det er selvfølgelig en god idé at prøve at give de her katte en mere fri fodring, og ikke mindst at gøre det med vådfoder. Forædning og tørfoder er skruen uden ende, fordi det svulmer op i maven, så katten uundgåeligt kaster op, og så er den sulten igen, grovæder osv.
Men jeg kunne nu godt tænke mig, at Trisse også gøres bevidst om, at det her med grovædning også kan være et reelt problem hos nogle katte, hvor det ikke bare regulerer sig ud af den blå luft. Og at det altså ikke behøver at være Trisses skyld!

[QUOTE=pivnu;1128121]Det er selvfølgelig en god idé at prøve at give de her katte en mere fri fodring, og ikke mindst at gøre det med vådfoder. Forædning og tørfoder er skruen uden ende, fordi det svulmer op i maven, så katten uundgåeligt kaster op, og så er den sulten igen, grovæder osv.
Men jeg kunne nu godt tænke mig, at Trisse også gøres bevidst om, at det her med grovædning også kan være et reelt problem hos nogle katte, hvor det ikke bare regulerer sig ud af den blå luft. Og at det altså ikke behøver at være Trisses skyld![/QUOTE]

Det kan du sagtens have ret i pivnu …Dog tror jeg ikke der er katte som er født som grovædere - Jeg tror desværre det ‘kan’ være os mennesker som uheldigvis gør dem til det …Hvis de feks fra få uger gamle har den oplevelse, at der kun kommer mad få gange i døgnet, så er det jo klart at de vil hugge i sig. Hvis de til gengæld er vokset op med at der ALTID står mad fremme, så er jeg ret sikker på at de har MEGET større chancer for at danne en normal spise mønster

Hm altså Adelie grovæder og brækker sig. Hun har ALTID haft fri adgang til tørfoder, hjemmefra blev hun kun fodret med tørkost, jeg har nu i to år forsøgt at få hende til at spise vådt, uden den store succes.

Hun kan godt ha’ mad til at stå, men NÅR hun æder, så er det “frontlæsser” metoden - skovle, skovle, skovle ind… gå tre skridt og YYYYRDK ud med det hele igen.

Med hende klarer jeg mig ved at blande tørfoderet op med STORE bidder (diverse Dental og Large varianter) - dem skal hun nemlig bruge tid til at tygge på og så når hun (somme tider) at blive mæt inden maven når bristepunktet :slight_smile:

Så mit bud til Trisse ville faktisk være at prøve med noget større tørfoder. Gerne i killingevariant. Jeg mener at MCO Kitten er relativt stort? Eller også RC Siamese som også er store bidder - og der er pænt højt fedt- og proteinindhold i netop Siamese (fik en lang snak med manden på RCs stand til WS. Han sagde at den eneste variant der lå højere end Siamese var Sphynx - og der er bidderne ikke helt så store som de er i Siamese :slight_smile: )

Sådan at killingen ikke bare kan sluge det men faktisk skal bruge tid på at tygge sig igennem det - og dermed nemmere når at opdage at “hov, nu er jeg da vist egentlig mæt” :slight_smile:

Ja, men så er der bare os, der har erfaringer med katte, som aldrig finder ud af det der, selvom de aldrig har været portionsfodret (eller, i hvert fald ikke havde været det, indtil der blev erkendt at være et problem). Jeg ved, at jeg ikke er den eneste herinde med sådan en mis uden stopklods overfor overflødigt foderindtag. Hun har aldrig været fodret med andet end høj-kødprocent-fodre, og med store andele vådfoder. Men det kan selvfølgelig være svært at forestille sig, hvis man aldrig har oplevet sådan en kat.
Hende her, tror jeg har det arveligt, for hendes far er også sådan, men ikke alle søskende har problemet. Og mine andre katte, er perfekt slanke.

TAK Pivnu - jeg synes simpelthen også, at det er så træls, at der er så mange herinde, der siger at ‘katten selv regulerer madindtaget med tiden’.

For NEJ, det er IKKE alle katte, der lærer at der altid er ‘mad nok’, og dermed begrænser sig.

Min Artemis (tidligere herreløs ‘vildmis’) var sådan en kat. Hun åd og åd og åd…muligvis fordi hun har sultet tidligere i livet - who knows. Men hun lærte aldrig at begrænse sig. Jeg fik hende dog til at tabe sig lidt ved at fodre med vådmad mange gange dagligt (efter råd herindefra) OG komme tørkost i et foderbræt, så der skulle arbejdes.

Alban, som jeg har nu, har også en tendens til overspisning og er dermed for tyk. Og mig bekendt har han da aldrig manglet mad - jeg fik ham, da han var 14 uger gammel, og hos mig har han altid haft adgang til foder døgnet rundt. Han kan ikke administrere en skål med tørkost - det er som Trekkie skriver 'frontlæsser’metoden, der bruges. Det går bedre med foderbræt, så kan man trods alt ikke skovle sådan ind. :S

Bailey er til gengæld fin og slank og overspiser overhovedet ikke.

Så folkens, vær nu SØDE at forstå, at der er forskel på katte! Bare fordi I ikke selv har haft en ‘overæder’, så betyder det altså ikke, at de ikke findes…

Men om trådstarters kat er overæder eller ej, skal jeg ikke gøre mig klog på. Enig i, at en killing selvfølgelig skal have mad nok - så må tiden jo vise, om den kan styre det eller ej - når den er udvokset.

Lene, jeg er enig med dig i, at nogle katte ikke kan lære at styre fri adgang til tørfoder, og jeg vil heller ikke anbefale metoden med at lade katten foræde sig, til den lærer, at det ikke er nødvendigt. Jeg tror ikke altid, at den lærer det. Eller at det nødvendigvis er det, der i første omgang får den til at overæde.

Men mener du også, at det gælder vådfoder?

Jeg har haft flere katte, der ikke kunne styre fri adgang til tørfoder, men vådfoder ad libitum er ikke noget problem. Måske fordi de katte, der foræder sig i tørfoder, ofte ikke er så vilde med vådfoder.

Diana - Artemis er jo så også en oplagt en som en af dem der har sultet i sit liv,og derfor ikke har kan styre det sidenhen :slight_smile: Hvis du f.eks. Ser mit indlæg så skriver jeg at det Kan være den kan lære det.
Selvfølgelig er der nogen der er dårligere til det end andre, men kun at fodre to gange om dagen er en udpræget måde at ødelægge en selvregulerende kat på.

Jeg har også selv en overæder, nemlig min huskat May, der er født og opvokset hos mig. Hun har aldrig manglet noget som killing i form af at der altid var tørkost stående. Jeg tror så bare personligt på at tørkosten ikke har indeholdt nok af det hun havde brug for. Det går betydeligt bedre for hende nu her efter de får så meget vådkost hjemme hos mig, og jeg kan nu endelig have tørkost stående ad libitum - hvis det vel og mærke er i foderbræt, for hun går stadig i selvsving (hun er 8 år nu).
Det ændrer bare ikke på at det at begrænse en killing i vækstperioden i sit foderindtag er en “god” måde at ødelægge en kat, der kunne have været selvregulerende! :slight_smile:

Jeg har et tydeligt eksempel på een, der overspiser herhjemme. De er nemlig tre kuldsøskende, som er født og opvokset her og er blevet behandlet nøjagtigt ens. De har fået forskelligt tørfoder og div. vådfoder hele livet. De blev alle neutraliseret, da de var 12 uger. Drengene er nomaltvægtige, men Akeleje er fed, og det startede allerede da hun var 6 mdr. gammel. Af samme grund blev killingefoderet fjernet da de var 8 mdr. Jeg har forsøgt forskellige ting, for at få hende ned i vægt, men aldrig fundet den helt rigtige fodringsmodel, som kan virke lige godt for alle kattene. Jeg har også katte, der trives bedst med at kunne småspise døgnet rundt - bl.a. hendes ene bror. Så jeg stiller mig tilfreds med at hendes vægt nu er stabil, selvom den er for høj. De får vådfoder 2 gange dagligt og lidt tørfoder et par gange dagligt også, sådan så skålene står tomme en tid, inden der hældes nyt i. Der er altså ikke mad tilgængeligt hele døgnet, for hun er typen der ofte små-snacker bare for hyggens skyld - sult kan det i hvert fald næppe være.

Jeg kan ikke komme med noget perfekt råd til trådstarter, for jeg har som sagt ikke selv fundet den rigtige løsning på problemet. Kun et kompromis.

Jeg ville normalt også forvente at en killing selv lærte at styre og regulere sit foderindtag, men der findes altså eksempler på det modsatte. Jeg kan dog med sikkerhed sige, at vådfoder er det, der bedst forebygger vægtøgning hos min kat. Det har været i perioder med meget tørfodring, at hendes vægtøgning er sket - primært fordi hun med tiden blev kræsen, og jeg fik svært ved overhovedet at finde et vådfoder, hun gad. Hun er 7 år i dag og spiser både Lux og Applaws dåserne med velbehag.

Så mit råd er også mere vådfoder :slight_smile: Og godt, du er opmærksom på vægten :ok: Når først en kat er blevet fed, kan det være meget svært at få den ned i vægt igen.

Jeg har også haft en, Ditte, der overspiste trods fri fodring. Men jeg kunne tydeligt se et mønster. Hun overspiste når hun havde sovet i mange timer og så vågnede op og var sulten. Så teorien passede alligevel på hende. Hun overspiste når hun var blevet for sulten, fordi hun ligesom nåede at stoppe for meget indenbords på for kort tid. Jeg er ret sikker på at jeg kunne have forebygget det ved at vække hende hver 3 time eller deromkring :wink: Men det var ligesom at gøre for meget ud af det.

Vådfoder er helt klart nemmere at dæmpe overspisning med. Det støtter jeg også 100%.
Jeg påpeger blot, at det ikke nødvendigvis er den magiske løsning. Min tykkemis kan sagtens tage på, trods primær vådfodring.

Det er også et puslespil, der kan være rigtig svært at få til at gå op sammen med et arbejde.
For hvis man så giver vådfoder om morgenen og meget møjsommeligt sikre sig, at alle missere nu også har spist af det, så de har fået lagt en base i maven, så synes man jo også, at de skal da have lidt tørfoder at gumle i, imens man er på arbejde, for der går 8-10 timer, før man er hjemme… så kommer hende her støvsuger-tykkemissen og bare æder videre, selvom hun altså ikke burde være sulten!
Andre gange kan hun selvfølgelig også være på tværs og GIDER ikke æde sit vådfoder, for hun ved jo, at der også kommer tørfoder og ligger, og det vil hun da hellere have…
Og hun er virkelig rap på poterne i foderbrættet. Det er absolut ingen hindring for hende. Hun leger måske ikke “frontlæsser”, men næringsindtaget er jo tydeligvis stadig for stort, når katten kun stiger i vægt.

[QUOTE=pivnu;1128148]Vådfoder er helt klart nemmere at dæmpe overspisning med. Det støtter jeg også 100%.
Jeg påpeger blot, at det ikke nødvendigvis er den magiske løsning. Min tykkemis kan sagtens tage på, trods primær vådfodring.

Det er også et puslespil, der kan være rigtig svært at få til at gå op sammen med et arbejde.
For hvis man så giver vådfoder om morgenen og meget møjsommeligt sikre sig, at alle missere nu også har spist af det, så de har fået lagt en base i maven, så synes man jo også, at de skal da have lidt tørfoder at gumle i, imens man er på arbejde, for der går 8-10 timer, før man er hjemme… så kommer hende her støvsuger-tykkemissen og bare æder videre, selvom hun altså ikke burde være sulten!
Andre gange kan hun selvfølgelig også være på tværs og GIDER ikke æde sit vådfoder, for hun ved jo, at der også kommer tørfoder og ligger, og det vil hun da hellere have…
Og hun er virkelig rap på poterne i foderbrættet. Det er absolut ingen hindring for hende. Hun leger måske ikke “frontlæsser”, men næringsindtaget er jo tydeligvis stadig for stort, når katten kun stiger i vægt.[/QUOTE]

Herhjemme er løsningen vådfoder med vand på til de lidt for madglad kastrater (især fordi den ene er meget disponeret for at få en blokage i urinlederen), vådfoder til de andre. Tørkost i foderbrættet, hvor man skal arbejde med er der altid, og så kan de fertile/killinger/småt-spisende altid gå ind i vores foderkasse, hvor der sidder en chip-kattelem.
Ikke nødvendigvis løsningen for andre, men herhjemme fungerer den super :slight_smile:

Jeg har altid både vådfoder og tørfoder stående. Og jeg ved godt at “man” siger at vådfoder skal fjernes efter kort tid, så det ikke bliver dårligt. Men. Katte lugter meget, meget omhyggeligt til deres mad før de spiser, og de er ikke ådselsædere. Deres lugtesans er en del skarpere end min - der ellers ikke fejler noget. Jeg stoler på at er vådfoderet ikke i orden mere, så lader de det stå - især fordi de i stedet kan vælge tørfoderet, hvis de er sultne. Så jeg har ikke de store skrupler og mine katte smånipper vådmad på samme måde som de gør med tørfoderet. Det fungerer her.