Killing og rottweiler. Hvad gør jeg? Hjælp!

Hej.

Jeg fik en killing i 17 års fødselsdagsgave den 11. juli.
Killingen er fra 25. April, og er lige fyldt fire måneder.
jeg bor ovenpå sammen med min søster, og killingen (som hedder Baby) bor på mit værelse. Vi har i forvejen en stor hankat, og en stor han-rottweiler. Vi fik lidt efter kattens ankomst en lille hun-rottweiler mere, fordi nogle venner af familien ikke kunne have hende længere, og derfor ville aflive hende. Men det ville min mor ikke have, hun tilbød derfor at “adoptere” hende. Nå. Sidespring.
Hundene er nedenunder, og kan derfor ikke komme til Baby. Baby har ikke været vant til hunde hvor han kom fra, så det er, forståeligt nok, en ret stor mundfuld for ham med to, i hans øjne, meget store hunde.

I mine øjne, inden Baby kom hertil, har hanhunden altid været harmløs. Men nu tvivler jeg altså… Han har aldrig gjort vores store hankat Gizmo noget, men hunden kom også til efter Gizmo, og Gizmo var dengang større end hunden, og fik hurtigt sat ham på plads.

Og nu til mit egentlige problem. Min killing virker skrækslagen overfor hundende. Han rejser børster, og er fjendtlig. Hvilket jeg godt kan forstå!
Hanhunden er også meget “glubsk”… Altså han står nede foran trappen og hopper og og snerrer op ad katten, det meste af dagen. Alligevel vover katten mere og mere, hvilket vi har oplevet hele to gange, var meget uheldigt. To gange har Baby fået forvildet sig ned på køkkengulvet til hundende, og hanhunden har taget fat i ham, meget voldsomt, og katten har naturligvis reageret som enhver ville gøre, hvis de blev angrebet af en rottweiler. Han er heldigvis ikke kommet noget til. Endnu. jeg har begge gange overværet disse kampe, og det er altså ikke magtkampe vi er ude i her. Det er mere en kamp om liv og død, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal tro. Jeg hælder mere og mere til at hunden ville gøre det af med katten hvis han fik lov til at blive ved. Vi har prøvet at sætte hunden på plads, alt hvad vi overhovedet kunne. Katten har også fået lov til at komme ned når hundende har været lukket ud i haven, så han kunne lære huset lidt at kende i fred og ro, og ikke føle sig helt “fremmed”. Vi har også prøvet at sætte katten i en transportkasse, så ikke hunden havde mulighed for at skade katten, og katten ikke havde mulighed for at stikke af. Vores hensigt var at de på den måde ville finde ud af at de ikke var farlige for hinanden. men det gik meget skidt, begge gange vi prøvede. Så det har vi opgivet.

Hvordan kan jeg få min hund og min killing til at komme ud af det med hinanden, uden det skal være et opgør mellem liv og død?

Hjælp mig. Er bange for at det en dag går helt galt.

Kærligst Maria. :slight_smile:

Prøv at tage hunden i snor og gå omkring katten med den. Når hunden gør udfald, så sæt den på plads.

Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men prøv at kontakte Helle Lenshow herindefra. Hun er ved at uddanne sig til dyre adfærdsterapeut, og hun tager ud til folk hvis de ikke bor for langt væk ved jeg :slight_smile:

På den måde vil i både kunne få hjælp til hunden og missen så i kan få løst problemet for det er synd for både mis og vovse…

:kram:

Jeg vil gerne hjælpe jer. Send mig en mail [email protected] og hold dyrene adskilt indtil da.

Mit umiddelbare forslag er ellers, hvis I ikke ønsker at træne dette væk (og nej I skal ikke sætte hunden på plads - I skal kontrabetinge og forstærke rolig adfærd - situationen er allerede vild nok), at I tager en beslutning om kun at holde en art - dvs endten hund ELLER kat.

MVH

Jeg synes så det er meget betænkeligt, at I ikke kan kommandere en hund på plads eller har fået lært den hvordan den bør opføre sig.

En rottweiler ER altså en stor og farlig hund såfremt den ikke har lært, og vel at mærke adlyder, de mest elementære kommandoer.

Hanhunden er også meget “glubsk”… Altså han står nede foran trappen og hopper og og snerrer op ad katten, det meste af dagen. Alligevel vover katten mere og mere, hvilket vi har oplevet hele to gange, var meget uheldigt. To gange har Baby fået forvildet sig ned på køkkengulvet til hundende, og hanhunden har taget fat i ham, meget voldsomt*

Se sådan en hund ville jeg under ingen omstændigheder ha’.

Her er det måske en kat, der kan komme til at lade livet…I ved aldrig hvornår det er noget andet, eks. et barn.

En hund skal under INGEN omstændigheder ha’ lov til at stå og hoppe og snerre hele dagen efter en kat, og angribe katten voldsomt når den får muligheden…det er tegn på, at ejeren ikke har været sin opgave voksen over for hunden, og derfor bør sådan en hund aflives når det er kommet så vidt, da det vil være formålsløst at sende problemet videre, når det er sådan et problem den har, at den er agressiv og vil aflive et andet levende væsen…

Så er det godt de har mulighed for at ændre hundens adfærd nu hvor Helle har tænkt sig at hjælpe så situationen kan fixes :slight_smile:

Så er der ingen der behøver være betænkelige eller tænke over hvorvidt det er en hund de ville have :slight_smile:

Håber det løser sig for jer!!

:kram:

[quote=Battlestar;247826]Så er det godt de har mulighed for at ændre hundens adfærd nu hvor Helle har tænkt sig at hjælpe så situationen kan fixes :slight_smile:

[/quote]

jaja…og månen er lavet af en grøn ost :stuck_out_tongue:

Jeg mener, at der i bogen “Klikkertræning af katte” af Karen Pryor, er et afsnit om at sætte hund og kat sammen. Det gav rigtig god mening, som hun gjorde det, i hvert fald i mine uerfarne øjne, som aldrig har forsøgt mig med at sætte hund og kat sammen :slight_smile:

mvh. tina

Tro mig, jeg ville aldrig selv anskaffe mig en rottweiler.
Inden vi fik killingen havde vi jo en kat i forvejen. Og der har ikke været problemer med dem. Katten fik vi så inden vi fik hunden, og det har været katten der har “haft magten” i hjemmet, mellem dyrene naturligvis. :slight_smile:
Hunden og vores gamle kat kommer fint ud af det med hinanden. Så det er ikke fordi vores hund har et problem med katte generelt. Jeg kan virkelig ikke gennemskue hvorfor han opfører sig sådan overfor killingen.

Kan det være fordi katten er ude af rækkevidde for hunden?
Eller at katten bliver fjendtlig overfor hunden, når han kommer lidt for tæt på, så hunden opfatter ham som en trussel? (hvilket jeg ville synes var mærkeligt. Lille kat, stor hund?)
Hunden er generelt ikke agressiv. Ikke overfor nogen i husstanden ihvertfald, eller vores gæster.

Og jeg mener bestemt ikke at mine forældre ikke er deres opgave overfor hunden, voksen. De gør deres bedste, især min far. Han er også den eneste hunden adlyder “hver gang” (bortset fra når killingen kommer ind i billedet)
Min far er også en del større og stærkere end os andre, så han er også den eneste der kan holde helt styr på hunden når vi går tur med ham (og med det mener jeg, at gøre så hunden ikke trækker, og sørge for at han går pænt.)
Hunden er heller ikke agressiv overfor andre hunde. Han er nysgerrig, og jeg har oplevet flere gange at det har været den anden hund der var agressiv overfor vores hund.
Og det eneste hunden har gjort, er at blive forskrækket og komme med et lille “forsvars-bjæf” så at sige.
Han er ikke en stor rottweiler, derimod ret lille faktisk.
Han var for nylig til dyrlæge for at blive kastreret, hvor han blev vejet til omkring 35 kg. Jeg gætter på han er lidt over en halv meter høj, over ryggen. Så han er en lille en faktisk. Han er omkring 23 mnd. gammel.

Jeg har hørt om mange hunde, der skelner - “vores katte” og de andre. Vores katte er dem, de lever med - eller lærer at leve med - de andre kan frit jages. Måske har hunden simpelt hen ikke lært, at killingen er “vores kat” endnu? Det var lettere med den anden kat, fordi katten kunne sætte hvalpen på plads fra start, og dyrene ordnede det altså lige indbyrdes. Her skal de have hjælp til at finde ud af det - og det har de altså ikke fået. Ikke i tilstrækkelig grad i hvert fald.

I øvrigt er det jo sådan, at det vi gør, det er det, vi bliver gode til. Så når Helle siger, at dyrene skal skilles ad, indtil hun kan komme forbi, så er det sikkert for, at ungå, at hunden bliver ved med at øve og dygtiggøre sig i en adfærd, som ikke er ønsket. Jo mere den får lov til at øve adfærden, jo sværere bliver den at pille af igen.

mvh. tina

Jeh båer at I vil tage imod Helle’s tilbud om at komme ud. Nogle ting skal bare ses og opleves for at man kan komme med gode nok råd.

[quote=babymis;248106]
Og jeg mener bestemt ikke at mine forældre ikke er deres opgave overfor hunden, voksen. De gør deres bedste, især min far. Han er også den eneste hunden adlyder “hver gang” (bortset fra når killingen kommer ind i billedet)
Min far er også en del større og stærkere end os andre, så han er også den eneste der kan holde helt styr på hunden når vi går tur med ham (og med det mener jeg, at gøre så hunden ikke trækker, og sørge for at han går pænt.)
.[/quote]

:uha: Ja så håber jeg da at det næste udfald mod den lille mis ikke sker når din far ikke er hjemme…for hvis han er den eneste hunden adlyder, er det en brist i dens opdragelse når den er en familiehund.
I øvrigt er afretning og træning med en hund andet end at den ikke trækker når den går i snor.
Godt hvis I kan få hjælp fra helle :thumbup:
Pas godt på din lille mis :pote:

selvfølgelig kan man lære en “glubsk” hund at omgås katte…jeg fik en schæfer hjem til adfærdsbehandling og hun var kendt som kattedræber…det var da lige til hun mødte min gamle maine coon, så var hun from som et lam.
nå men det var så mit held at jeg ikke skulle træne hunden til at forstå at katten ikke er kanonføde, som en anden har skrevet så kender hunden godt forskel på vores og de andre katte.
for en sikkerheds skyld så sørg for at hold dyrene adskildt når de ikke er under opsyn, så kan der ikke ske overraskelser.

Hvad er der siden sket med katten og hunden?

mvh. tina

Jeg tror, et af problemerne - måske det største og første - skyldes, at hunden ikke fra starten blev præsenteret for killingen som et nyt medlem af familien.
Den fik øje på den, da den var på første-salen, og betragter den derfor som en, der er trængt ind i hjemmet og ikke hører til.

Desuden burde hunden slet ikke have lov til at hoppe og snerre dagen lang ad katten.
Dette forstærker kun dens aggression.
Endelig skal hundens plads i hierarkiet hos familien være nederst, så den lystrer jer alle og ikke kun din far.

For mig at se vil det være en unødig risiko at prøve at ændre denne adfærd, så ingen tvivl hos mig: Jeg ville finde et andet hjem til killingen. Det er dén, der betaler prisen, hvis det ikke lykkes.