Tusind mange tak for alle jeres mange svar, det er jo helt overvældende. Jeg har valgt at satse på, at han vokser fra det. På trods at mine forskellige handlinger, kan jeg forsikre jer alle om, at lille Harald ikke har lidt overlast.
Grunden til, at jeg ville ændre det med det samme var, så han ikke bare vænner sig til det og det så altid skal være sådan. Det er trods alt nemmere (og mest fair) at lære ham det, mens han er lille, end når han er voksen.
Og så til et par billeder af den lille fyr.
.
Mon ikke han vokser fra, for han er jo bare sådan en sød lille missebaby nu. Han skal nok blive til en lille irriterende teenagemisser og senere til en dejlig voksen dreng. Han skal nok finde ud af hvor han sover bedst og du kommer sikkert til at savne at putte med ham, når han sover andre steder.
Men tillykke med ham, for han ser virkelig dejlig ud.
Han måtte altså godt komme her og sove i min seng. Hvor er han kær
Jeg tror nu ikke, der er nogen, der mistænker dig for ikke at behandle katten ordentligt. Men du sparer uden tvivl dig selv en masse besvær og ærgrelser - og vågne nætter - ved bare at acceptere situationen, som den er, og så se, hvordan den udvikler sig, når han vokser til
Jeg mangler forklaringen på hvorfor han ikke må være i sengen
Og jeg tror som mange andre at det er noget der løser sig med tiden. Faktisk ville jeg ønske at mine gad sove mere sammen med mig. Basil lå altid som en dejlig varmepude under min dyne, nu er det kun Stevie som indimellem kan lokkes til det. For mig er det den ultimative tillid fra en kat at den udser sig mig som sovekammerat.
Her er Stevie:
Guuuuuuuuuuuuud hvor er han nuttet - og absolut ingen har dig mistænkt for at være andet end en super kattemor… hvor er han dog bedårende gg
Du kan prøve at satse på at han vokser fra det… det er der en riemlig sansynlighed for… men det kan også ske lige som hjemme hos mig… det modsatte…
Hjemme hos mig er der kun et sted man kan sove når mor er hjemme… og det er med/i/ovenpå/ved siden af/klistret op af… mor…
det er mægtig hyggeligt… omend til tider noget skrævende fysisk for jeg har coons… de er fandme tunge når de vælger at ligge PÅ dynen når jeg er nedenunder… lidt nemmere når det er under dynen… så kan jeg da næsten dreje mig… nogengange…
De ligger altid og venter når de hører at jeg er ved st gøre klar til at få i seng… det ser nogenlunde sådan her ud
og når jeg så omsider putter mig - så bliver fordelingen nogenlunde sådan her… med enkelte rokader i løbet af natten alt efter hvis tur det er til at kilde mig under næsen…
Der er nogen der siger at man skal respektere at ens partner ikke vil have katte i sengen… det er jeg helt enig i… så han ville altid få lov til st tage hjem og sove i sin katteløse seng hos sig selv helt uden sure miner fra min side…
Elvis sover også helst i min seng, det er nu meget hyggeligt. Da han var lille, skulle han helst sove halvt ovenpå mit hoved Det er han vokset fra, så nu sover han lige ved siden af.
Sparta nærmer sig sjældent min seng Hun kan ikke lide når jeg vender mig… Så for nogen katte er sengen bare ikke et hit… Hun har altid fået lov til at være i sengen Helt fra lille af… Hun gider bare ikke
Spock sover også i sengen hos os - Helst vil han sove i midten men stiller sig tilfreds med at ligge ovenpå min mands ben
Vores anden kat T’pol er ikke velkommen i sengen - dvs. vi har ikke noget imod det og har forsøgt med positiv stimulering (ekstra kæl og en godbid hvis de er der begge to), men Spock jager hende væk hvis hun så meget som sætter en pote der…
De sover sødeligt sammen i gæsteværelset og stuen i dagtimerne og leger og renser hinanden - men når vi går i seng er hun ikke velkommen…
Han skal nok blive til en lille irriterende teenagemisser og senere til en dejlig voksen dreng. Han skal nok finde ud af hvor han sover bedst og du kommer sikkert til at savne at putte med ham, når han sover andre steder. 
- og absolut ingen har dig mistænkt for at være andet end en super kattemor… hvor er han dog bedårende gg
Det er han vokset fra, så nu sover han lige ved siden af.