I fredags hentede jeg en skøn lille killing, Harald, som jeg har købt som legekammerat til Ingrid. Det blev til et par konfrontationer, men ikke noget alvorligt. Dog turde Harald ikke forlade badeværelset. Om aftenen hentede jeg Harald ind i sofaen, hvor Ingrid også lå og sov, og han faldt i søvn i min favn, på trods af, han ikke kan lide at blive båret, men har var naturligvis træt efter alle de mange indtryk. Da jeg selv var segnefærdig af træthed og samtidig syntes Ingrid skulle have adgang til kattebakken på badeværelset uden killing, der i den grad pustede sig op, tog jeg lille Harald med i seng (fejl). Han sov ved siden af min skulder hele natten, og om morgenen bar jeg ham tilbage til badeværelset, så han kunne få lov til at inspicere hjemmet i sit eget tempo. Han blev gradvist mere modig og alt gik godt, men han søgte stadig tryghed på badeværelset. Om aftenen havde han dog endnu ikke vovet sig ned i soveværelset. For igen at give Ingrid frit lejde, hentede jeg ham - dum som jeg er - endnu engang med i seng og han sov igen lige ved siden af mig. Konsekvensen af min ugennemtænkte handling er, at han nu kun sover ved siden af mig, da det jo er det, han har lært. Han er i øvrigt også allerede meget knyttet til mig. Jeg har såmænd ikke noget imod kat i sengen engang imellem, men han skal ikke sove der hele tiden. Ingrid kan fx godt hoppe op og ligge ved min side i et par timer, og så går hun igen. Det er helt fint og samtidig hyggeligt.
Mit spørgsmål er derfor, hvordan jeg lærer ham at sove andre steder? I går tog jeg tyren ved hornene og satte en kurv op i sengen, der hvor han plejer at ligge. Han lagde sig bare ved siden af. Jeg satte kurven ned ved siden af sengen, samt en pude, og jeg lagde også den bluse, jeg havde haft på. Hver gang han hoppede op i sengen, satte jeg ham ned på blusen. Jeg aede ham også, når han sad dernede. Det var imidlertid som at have med en yo-yo at gøre, da han bare hoppede op igen, sådan ca. 100 gange, hvor jeg tålmodigt satte ham ned, nogle gange med et “nej” tilknyttet. Den fes dog ikke ind, og han blev bare ved og ved. Skal jeg fortsætte på samme måde som nu, og blive ved til han holder op med at være forvirret og finder et andet sted at sove eller er der andet, jeg kan gøre? Mit soveværelse ligger i åben forbindelse til resten af huset, så jeg kan ikke bare lukke døren, da den ikke eksisterer.
Jeg ville lade ham sove i sengen lisså meget han vil.
Husk på, at ALT i dit hjem er nyt for ham - og når han føler sig mere tryg ved både hjemmet og Ingrid - så vælger han sikkert at sove sammen med hende der hvor hun sover.
Øhm… aner det ikke… med mindre du vil lukke døren til dit soveværelse. Mine sover ofte i min fodende… jeg savner dem når de af og til sover andre steder
Du har lært ham at han kan være tryg ved at ligge ved dig og sove. Han vil i takt med han bliver mere tryg og større sikkert sove mindre og mindre hos dig.
Men du har selv båret ham med i seng, så han vil ikke forstå at du sætter ham ned og slet ikke at du sætter ham ned i kurven og siger NEJ, når du siger NEJ på vej ned til kurven så er det jo kurven han ikke må være i
Så du må lade tiden gå, og se om han ikke med tiden finder andre steder og sove.
Men måske du kunne prøve at lægge ham ned i kurven, når han er faldet i søvn?
Jeg kunne i hvert fald flytte rundt på Jack da han var bette, uden han vågnede… MÅSKE han kunne lære på den måde - men det er bare et gæt
jeg ville da slet ikke undvære katte i sengen om natten, det er da så hyggeligt og beroligende at vågne op og kigge ind i hovedet på en sovende kat som straks går igang med at spinne når man nuser den blidt. tror faktisk jeg ville sove elendigt uden mindst en kat i sengen
Jeg tør næsten godt skrive, at du ikke kan LÆRE katten, ikke at gå med i seng. Det er ikke en hund.
Hvis du havde en dør, kunne du lukke den, sikkert med skrål og kradsen til følge i starten.
Men uden en fysisk forhindring, kan du godt glemme det. Hvis katten godt kan lide at ligge i seng, så er det altså det rareste og varmeste sted at være i hele huset!
Lad ham sove hos dig, husk på at du jo nu er hans mor. Det lille pus savner jo trygheden ved at putte med sin mor og søskende, og du er nu den eneste han kan søge den tryghed ved. Når han er blevet lidt mere tryg ved din anden kat, vælger de måske at sove sammen.
Du kan også købe en nullerput seng hos Brita “Kamikaze” og dryppe den med baldrian eller noget andet som katte kan li’ lugten af. Rigtig mange katte elsker de nullerputter, bare ikke mine.
Min Mille sov hos mig de første måneder, hun var kun 4-5 uger da vi fandt hende, hun er 4 år nu, og sommetider sover hun i fodenden af min seng, sommetider andre steder.
Halvdelen af min hovedpude har tilhørt Knirke siden den første nat, hun var i mit hus, da var hun 4 mdr. Den anden halvdel tilhører mig. :surrender1:
Hun ligger der hver eneste nat…nu er hun 20 år.
De andre katte ligger rundt omkring i sengen…hver eneste nat.
Der er nogen der ikke vil have kat i sengen. Min kæreste (som jeg nu flytter fra) er/var en af dem. Og det må man respektere.
Vi fik dog Kikki (ny killing) sidst i oktober og her var der ingen anden mulighed end, at hun sov inde hos os, indtil Sparta havde accepteret hende.
Vi er så heldige, at vi har dør til soveværelset. Men hun græd og græd ude foran døren og det krævede virkelig meget af mig ikke at gå ud og henten hende i starten .
Men det jeg egentlig vil sige er: Tålmodighed… Du skal blive ved og du skal være konsekvent. Kikki kan stadig finde på at gå og miave ude foran soveværelsesdøren en 15 min tid efter vi har lukket døren.
Når Theis ikke er hjemme lader jeg døren stå åben ind til soveværelset. Kikki kommer og siger godnat, men sover ikke hos mig, og så kommer hun igen om morgenen. Så jeg tror måske, som andre nævner, at det vil aftage når han bliver lidt ældre? Uden at jeg skak gøre mig klog på det.
Det er jo korrekt - ligesom man også må respektere at når først man har lært katten én ting, så kan den have rigtigt svært ved at forstå hvorfor de spilleregler pludselig ikke gælder alligevel. Det er faktisk kun en lille kat, ikke en akademiker der kan gives rationelle forklaringer, og det er jo lidt modstridende at starte med at tilbyde den tryghed og samvær for derefter et par dage senere at tage det fra den igen.
VH
Susanne
Ja, problemet er bare at når der ikke er nogen dør at lukke, så er der bare ikke så meget at gøre for at forhindre det? Vi har selv vores katte i soveværelset på skift, da jeg ikke får sovet hvis ALLE insistere på at være der, men 1-2 stykker er fint. Men vi har en dør vi kan lukke, og det gør det jo nemt, for alle vores katte er vant til at nogle døre er åbne og nogle er lukkede, og det kan sagtens skifte :høhø:
Han vokser ofte fra det. Killingen altså. Så bare tag det roligt. Ganske som din voksne kat vil han med tiden forlade dig. Det er så hjerteskærende egentlig. Først er de hos os 24/7… så blir de til KATTE - og går deres egne veje. Jeg ville tage det roligt
Nu synes jeg jo tit vi praler af herinde, at katte er SÅ kloge, så jeg tror altså på, at det nok skal lykkedes…Da vi havde hund og skulle vænne den til at sove alene, der tog jeg en meget brugt trøje fra min mand (hans hund) og lagde i kurven og det beroligede den rigtig meget måske det trick også kan bruges ved katte…
Vi vil heller ikke have katte i sengen, så du er ikke alene, selvom man næsten ellers skulle tro det med indlæggene i tråden At de engang imellem lige kommer op og siger hej, det er fint og de har forstået, at de ikke skal ligge hos os om natten vi har så en nullerputteseng i soveværelset som de engang imellem ligger i…
Jeg ser ikke problemet…
Lige nu, hvor der er tale om en lille killing, så vil den sikkert gerne ligge og putte i sengen op af sin ejer - det er trygt og varmt…
Men - det er slet ikke sikkert at den vil det, når først den bliver ældre/voksen… Ser jeg bare på mine egne, så har jeg faktisk kun to, som ofte bliver i sengen hele natten… og de skal så begge helst ligge under dynen
De andre kommer lige op ved sengetid, skal have et natnus, og lægger sig ofte også i nærheden… men når først jeg er faldet i søvn, tøffer de af efter en times tid eller to, og lægger sig forskellige steder rundt om i soveværelset.
Du kan da ikke først tilbyde ham varme og tryghed i sengen hos dig for derefter at erklære sengen for forbudt område!
Og så skriver du “… og samtidig syntes Ingrid skulle have adgang til kattebakken på badeværelset uden killing, der i den grad pustede sig op…”
Hvis du ikke anskaffer en bakke mere og sætter den et andet sted i huset, risikerer du meget nemt, at både killingen og Ingrid begynder at tisse på steder, hvor de føler sig trygge og i fred for hinanden.
Ork ja de kan let lære det. Spørgsmålet er bare om det er der man behøver lægge sin energi hvis man vil træne med en kat. Jeg mener tiden kan bruges bedre, da dette løser sig selv
[QUOTE=Mega;1155230]
Hvis du ikke anskaffer en bakke mere og sætter den et andet sted i huset, risikerer du meget nemt, at både killingen og Ingrid begynder at tisse på steder, hvor de føler sig trygge og i fred for hinanden.[/QUOTE]
Da jeg fik Ludvig som killing sov han også KUN ved siden af mit hoved.
Nu er han stor og sover nogengange på mit bryst, på mine ben, på “fars” ben eller alle mulige andre steder i huset… Jeg er sikker på at lille Harald også finder andre rare steder når han vokser til. Men jeg savner godt nok nogengange den lillebitte søvnige og varme klump der lå der ved siden af mig.
.
At de engang imellem lige kommer op og siger hej, det er fint og de har forstået, at de ikke skal ligge hos os om natten