Klorhexidin

Gråmis har været en tur forbi Fru Dyr - han har været oppe at slås, igen :dokdok: Jeg skal sprøjte hans sår med klorhexidin, og troede at jeg havde noget herhjemme, men det må jeg så have brugt op sidste gang.

Hvilken opløsning er det nu, at der skal bruges til sårbehandling på en kat :?

Mon ikke det er det her: http://shop.vejendyrehospital.dk/kat/vetpro-klorhexidin-oplosning-0-05-250-ml.html

Jeg plejer bare at bruge det man køber til mennesker. Eller kamillethe, afhængig af hvor alvorligt det er. Det virker fint på katte og rotter :wink:

0,2% - alm. opløsning til sårbehandling hos mennesker.

Mener at kunne huske, at det ikke er samme opløsning som til mennesker. Kan også se at Vejen Dyrehospital i Trekkies indlæg anbefaler 0,05%.

Jeg ser nu ingen grund til at overbetale Vetpro for 1/4 af opløsningen :stuck_out_tongue: Selvfølgelig må katten ikke slikke en masse klorhexidin i sig - det giver lind mave. Men jeg vil så uanset prøve at forhindre katten i at slikke det i sig, ved at holde den, til det er tørret ind. Og jeg kan virkelig ikke forestille mig andet, end at over 90% af alle katteejere bruger helt alm. klorhexidin til mennesker.

Jeg må forbi apoteket i morgen, og så se hvad de overhovedet har. I dag er sårene blevet renset rigtig godt hos dyrlægen, og sårene er heldvis ikke store, men nok dybe.

Normalt ville jeg anbefale den på 0,2% til mennesker, medmindre der var noget der talte for den på 0,05%.
(Det kunne være et sår uden infektion, eller med meget lille risiko for infektion, et sår nær øjne eller ører, eller et sår der har svært ved at hele)

Jeg kan ikke forestille mig det er anderledes ved katte. Selvfølgelig skal det ikke indtages, uanset styrke.
Den man bruger til mundskyl, er i øvrigt på 0,12% - altså tættere på 0,2% end 0,05%. Selvom man skal spytte den ud, kan man jo ikke undgå at noget sidder tilbage i munden, og synkes.

Når Cæsar har akne på hagen, bruger jeg 0,2%, selvom han uden tvivl vil få lidt af det indenbords.

Jeg må blankt erkende at jeg ikke kan give et bestemt og ærligt svar, men jeg har svært ved at se, hvorfor man ikke skal kunne bruge 0,2% til katte.

Nu skal du selv på apoteket i morgen - det kan være at du finder svaret der.

Men af ren nysgerrighed, nu hvor jeg alligevel skal på arbejde i morgen (på apotek), skal jeg da gøre mit bedste for at finde ud af det. :slight_smile:

Tea: Har klorhexidin en negativ effekt på heling?

Tjah, alt du kommer i et sår har en negativ effekt på helingen. :slight_smile:

Det nye væv der dannes i/over et sår, er meget skrøbeligt - så jo mindre man “kommer i det” jo bedre.

Er der ingen infektion(/ingen risiko for det), skal man bare lade såret være.

Klorhexidin virker ved at forstyrre membrandannelsen på bakterierne, men delvist også på de nye celler såret danner for at hele.
Normalt er det dog ikke noget, der bør afholde en fra at rense et sår, da sårhelingen som regel forløber planmæssigt (eller hvad vi skal kalde det…)
Altså, studier kan ikke påvise en signifikant længere helingsperiode.

Men rent principielt, bør man ikke komme noget i et sår, medmindre der er behov for det. :slight_smile:

Når jeg nævner “sår der har svært ved at hele”, tænker jeg f.eks. skinnebenssår især hos diabetikere, eller store, dybe sår, der alligevel oftest behandles med antibiotika i tabletform.

Den helt store synder, er brintoverilte! (Til alle - for guds skyld, brug det ikke til sårrens!). Når det hældes i et sår, fraspaltes iltatomer. De smadrer så rundt, og dræber bakterierne - men gør så lige så meget ondt for sårhelingen. :S

Håber uddybningen hjalp. :slight_smile:

Tak for forklaring, Tea.
Haha, ja, jeg husker selv fra jeg var barn, hvor sjovt det var at se et betændt sår ‘skumme op’, når man kom brintoverilte på :smiley: Og jeg er sikker på, at min mor stadig vil sværge til produktet :wink:

Jeg har klorhexidin mundskyl til katte stående. Den er på 0,1%. Til sårrensning ville jeg nok bruge noget lidt stærkere. Men det er rigtigt at de omgående får tynd mave af at slikke det i sig :frowning:

[QUOTE=pivnu;627825]Tak for forklaring, Tea.
Haha, ja, jeg husker selv fra jeg var barn, hvor sjovt det var at se et betændt sår ‘skumme op’, når man kom brintoverilte på :smiley: Og jeg er sikker på, at min mor stadig vil sværge til produktet ;)[/QUOTE]

Og der husker jeg (desværre!) et forsøg vi havde i biologi (højniveau) på gym. :yikes:

Et stof der yderst effektivt spalter hydrogen (brint) fra ilt, (f.eks. i brint-over-ilte), findes i leveren (enzymet hedder katalase).
Så vi skulle hælde brintoverilte på hhv. kogt, frisk, og blendet lever og observere reaktionen. Sikkert ganske lærerigt - men fy for dælen, der stank langt ned af gangen af lever, haha. :høhø::S

Uanset hvad, er brintoverilte altså heftige sager.

Jeg vender som sagt tilbage i morgen, og melder om jeg har lært noget nyttigt omkring klorhexidin 0,2%/0,05% og katte. :slight_smile:

Den jeg har fra dyrlægen er på 0.05%

Bliver lige nysgerrig, for da jeg havde Misser fik jeg anbefalet at bruge sprit til hans sår og ikke klorhexidin…?

Det svier da heeelt vildt?

Nå, vi havde simpelthen så rygende travlt, at jeg ikke havde tid til at finde ud af noget.
Det må blive en anden dag. :slight_smile:

Mht. sprit så både svier og udtørrer det. Så det lyder godt nok sært, at bruge det på en sår. :S

:uha: :uha:
Slap du fra det uden at komme til skade? Sprit i åbne sår gør ondt! :yikes: Det gør klorhexidin ikke, så mit valg ville være nemt - især af hensyn til katten, men også af hensyn til mig - og at jeg gerne skulle kunne gøre det en anden gang.

Jeg har i øvrigt en Aloe Vera Vet. spray, som jeg bruger på småsår og hudafskrabninger. Det virker også mildt desinficernede, og det har den fordel at det lindrer og at det er ugiftigt for katten at vaske i sig - mange kan ligefrem godt li’ det.
Men selvfølgelig ikke til større eller betændte sår.