Kronisk nyresvigt


#1

Ja, som de der er venner på Facebook nok har opdaget, har Devi fået konstateret kronisk nyresvigt.
Hun er nu startet op i medicinsk behandling med Semintra og skal naturligvis også igennem et foderskifte.
Men jeg vil gerne høre fra nogen der har været i samme situation.
Hvis jeres kat har været på Semintra, hvornår har der så været bedring?
Hvilke tiltag har I gjort for at gøre katten mere frisk (foder, medicin, bønner til de højere magter…)?
Hvor længe har behandling hjulpet jeres katte?

Devi har kun fået Semintra to gange så det går nok lidt inden det gør en forskel, men hun er meget langt fra den Devi jeg kender - hun er fra den ene dag til den anden blevet gammel. Og mine tanker kører meget på hendes livskvalitet, den skal bedres betragteligt.

Men som sagt - kom gerne med jeres erfaringer (gode såvel som dårlige), råd og spørg hvis det er noget jeg skal uddybe.


#2

Jeg har godt nok ingen erfaring at bidrage med. Det er der givetvis så mange andre, der har. Men jeg vil da alligevel sige, at jeg er ked af at høre, at hun er syg.

Hvor gammel er det, hun er? Hun er ikke helt ung længere, vel? Ikke at det gør det spor nemmere for nogen af jer på nogen måde.


#3

Hvordan er hendes appetit? Jeg tænker ift om hun skal have appetit stimulerende? Fx mirtazapin? :slight_smile:

Jeg ved ikke hvor længe der går før man ser effekt af semintra’en, men jeg synes ofte bare det at komme på nyrediæt hjælper (vi har haft nogle stykker, og også brugt semintra). Jeg tror ikke man skal tænke på det på samme måde som f.eks. antibiotika, der oftest hjælper hurtigt og synligt, men som at semintra og nyrediæt ligeså stille hjælper kroppen til at stabilisere sig i et bedre leje og får færre giftstoffer ophobet = katten får det bedre gradvist.


#4

Chip min søde lille kulsortehusmis blev konstateret nyresyg sidste sommer og har nu et år været på K/D.
Det har hjulpet hende og jeg har gået givet hende 500 gram mere på sidebenene. Hun har nu ligger stabilt på 3300 gram siden hun kom på K/D for over et år siden. Hun brækkede sig konstant før, nu gør hun det kun når hun virkelig har voldædt græs.

Hun er glad og stabil, så jeg forventer egentlig at hun bliver meget ældre end de godt 12 år hun er nu.

Svaret var ikke direkte til dit spørgsmål, blot en lille succeshistorie, om en nyresyg gammelmis, som måske kan muntre dig lidt op :slight_smile:


#5

Skal lige have sat mig lidt ind i citeringsgangen inden jeg forsøger mig, så I får lige et alternativt svar.

Galath: Først og fremmest tak. Hun bliver 15 om to uger så hun er ikke helt ny nej, det gør det bestemt ikke nemmere - især ikke fordi det pludselig har forandret hende så meget som det har.

Eva_K: Hendes appetit er over middel. Hun rører stort set ikke tørfoderet, hvilket er meget godt da det stadig er Juniors der er i skålen. men hun spiser og spiser af det våde så det er trods alt godt. Overgang til nyrediæt bliver startet om 14 dages tid, hun har kostet mig 4000 kroner i denne måned, så der skal lige en klat penge ind på kontoen igen inden der er råd til SureFeed skåle og nyrediæt. Så håber jeg vi kan holde den gående på Semintra og godt med vådt i mellemtiden.

HolmeInc: Dejligt med en succeshistorie. Sådan nogen kan jeg ikke få nok af. Essensen af det hele er jo nok, at jeg føler mig lidt som en dyreplager fordi min kat ikke har det optimalt og jeg ikke bare kan knipse med fingrene og så er det hele tilbage til normalen. Hvor ville det være fantastisk hvis det var sådan. Derudover har jeg hele tiden sagt at den dag Devi kom til at fejle noget behandlingskrævende, var det tid til at sige farvel fordi hun har det med dyrlæger som hun har det, så den kører også hele tiden i baghovedet. Så jeg håber bare at hun snart tager en ordentlig omgang fræs, det er snart 4 uger siden hun sidst fløj rundt i lejligheden som en raket og det savner jeg altså.


#6

Det var trist at læse, jeg hader nyresygdom og jeg har selv en med kronisk dårlige nyrer - Frederik. Frederik blev “fanget” tidligt i forløbet, så indtil videre har jeg kunnet klare mig med kost rettet mod nyresyge katte.

Ift. hvor hurtig en given behandling virker er min personlige holdning at jeg tror (baseret på min viden om nyrefysiologi) effekten af en given medicin afhænger meget af hvornår på nyresyg-skalaen katten er blevet diagnosticeret. Når nyrerne bliver dårlige er der et point of no return - hvor behandlingen ikke virker ret godt, og det er jeg på stående fod ikke helt klar over hvornår i processen er - altså hvor ødelagt nyren er.

Frederik har haft sygdommen nu i 2-2,5 år, og hans værdier har endnu ikke ændret sig meget og han bliver kontrolleret jævnligt. Han er på det man kalder stadie 2 (IRIS 2, hvis du skal spørge din dyrlæge). Så hvor ligger Devi henne, det vil nok være afgørende for hvor godt hun reagerer på behandlingen.

Noget der er skidt for nyresyge katte er fosfor, så man kan købe fosforbindere og komme på deres mad. Der findes et pulver der hedder Ipakitin, som binder fosfor i maden nede i tarmen således at det ikke kommer i blodet og derefter i nyrerne. Der findes også en flydende fosforbinder der hedder pronefra. Dem kan man komme på kattens normale mad hvis ikke katten vil spise sygdomsdiæten. Det er ikke nødvendigt at bruge fosforbinderne hvis du kan få katten til at spise sygdomsdiæten.

Mit største problem med Frederik i den henseende er at han generelt set er yderst kræsen. Så han ville overhovedet ikke spise sin mad med fosforbinder på. I perioder nægter han også at spise sin sygdomsdiæt. Hvis det er det eneste foder han får serveret går han i sultestrejke og det duer heller ikke. Så jeg er nogen gange nødt til at lade ham spise forbudt mad simpelthen for at få ham til at spise overhovedet. Så nogen gange er det også en afvejning af livskvalitet.

Mht. Semintras effekt og hvor hurtigt den kan ses, så er jeg helt enig med Eva/Eifes svar længere oppe.
Rigtig god bedring med Devi


#7

:kram: Til dig Tina, og rigtig god bedring med Devi. :kryds: For at der snart er synlig effekt af medicinen.


#8

Hvor jeg forstår dig i det væld af følelser der kommer til overfladen når vores pelsbolde bliver syge.
Jeg følte mig også som den værste af de værste da jeg var nød til at give Chap en enkelt billet… Min rationelle hjerne var helt ok med det, resten af mig led de værste kvaler.
Du kender Devi bedst og du ved hvornår nok er nok for hende og for dig.
:kram: til dig og til Devi


#9

Det gør mig ondt at læse, at Devi har fået konstateret nyresygdom :frowning:

Jeg har desværre haft nyresygdom tæt inde på livet gennem de sidste > 5 år.
Og min største erfaring er, at man ikke bare udfra blodprøve værdier kan udtale sig om graden af symptomer/gener eller endegyldig prognose.

Jeg har (eller rettere havde) 3 birmaer fra samme familie.

Dino, født 2007, fik konstateret forhøjede nyretal i 2012, som 5 år gammel. Forinden vægttab på 400 g (10% af hans kropsvægt) over kortere tid. Han kom på Benakor (ACE-hæmmer, som øger blodgennemstrømningen i nyrerne) - de første par år ikke nyrediæt - men fortsat blot ren vådfoder (jeg havde jo læst Elizabeth Hodgkins bog). Han spiste hurtigt normalt igen, hans creatinin lå stabilt omkring de ca 225. Kun blodprøverne sladrede om at han var syg - ellers ville jeg ikke have troet det.

Dinos far, Aztor, som er halvandet år ældre, fik ved rutineblodprøver (seniortjek) konstateret forhøjede nyretal i 2015, knapt 10 år gammel. Han kom på samme medicin, samme foder. Men efter 6 mdr var han tal steget betydeligt (fra 190 i creatinin til 240) og så valgte jeg at sætte både ham og Dino på nyrediæt. Aztor skiftede så samtidigt fra Benakor til Semintra (det var fortsat ret nyt præparat på markedet dengang).
Og jeg måtte erkende, at både Aztors og Dinos nyretal faktisk faldt efter opstart af nyrediæten, og da vi efterfølgende for 1 år siden også valgte at skifte Dino fra Benakor til Semintra blev Dinos blodprøver endnu pænere.

De spiste Hills K/D tørfoder suppleret med vådfoder-nyrediæt (Hills K/D, RC Renal) - vådfoderet blev der ikke spist større mængder af.

Dinos halvsøster, Effie, også fra 2007 (og Aztors datter) havde ved rutineblodprøver i september 2016 normale blodprøver, hvilket jeg var så glad for. Hun var jo rask…… Det var desværre ikke nogen garanti.

I maj i år tabte Effie sig tydeligt. Fik taget blodprøver, som viste let forhøjet creatinin (ca 180, hvor normal værdi er <168). Hun blev ligeledes sat på Semintra, nyrediæt ville hun ikke spise, så hun blev budt hvad hun ville have, vådfoder tilsat phosphatbinder, og tørfoder med så lavt phosphorindhold, som jeg kunne finde. Trods den ikke særligt forhøjede creatinin blev hun dog desværre svært påvirket, forkvalmet og gik indenfor 1 uge fuldstændigt fra foder/vand. Til trods for intensiv udredning, væsketerapi, medicinsk behandling (appetitstimulerende, kvalmestillende, forebyggende medicin mod mavesår), uforandrede nyretal på blodprøver - men en urinprøve som viste proteiner i urinen, og dermed en stadie III nyresygdom - og uanset hvilket foder jeg prøvede at byde hende - så kunne jeg ikke få hende igang med at spise. Og slet ikke i sufficiente mængder. I et sidste desperat forsøg (og også efter anbefalede retningslinier ved spisevægring på nyrekat) så valgte jeg i samråd med dyrlægen af få langt en ernæringssonde på hende. Den holdt hende jo så lige akkurat kørende (stationær lav vægt), men desværre trods nu fødeindtag i sonden, så gav den ikke Effie interessen tilbage for at indtage føde - og da der tilkom infektion omkring sonden efter 1 uge, så var vi nødt til at give op. Det river hjertet i tusinde stykker at kæmpe for en nyresyg kat, som bare ikke vil spise…. Og det er rigtigt svært at acceptere at miste en kat på baggrund af spisevægring på blodprøver, som ikke virker katastrofalt forhøjede…. Det er så svært at forstå - og idag knapt 5 mdr senere er jeg ikke sikker på, at jeg nogen sinde kommer til at forstå det.

Samtidigt måtte jeg desværre også erkende, at både Aztor og Dino nægtede at spise Hills K/D tørfoderet efter at formatet på foderpillen var blevet ændret. De fik budt forskelligt andet - Dino accepterede istedet RC Renal select - især hvis det var tilsat lidt RC Ageing 12+ (som også har pænt lavt phosphor indhold). Men Aztor var desværre svært påvirket af Effies sygdom/død - allerede under hendes sygdomforløb var han ved dyrlægen til tjek og blodprøver, som dog var pæne. Men 2 uger efter hendes død gik Aztor også fra foderet (men drak fortsat vand). Blodprøver nu viste at hans nyretal faktisk var normaliserede (creatinin), omend han fortsat havde let forhøjet SDMA. Jeg havde 10 forskellige tørfoder mærker på hylderne, jeg ved ikke hvor mange vådfodermærker - og hver dag var det så at starte forfra i mærkerne og finde ud af, hvilken af mærkerne han kunne nødes til at indtage lidt af. Appetitstimulerende og kvalmestillende var han på i flere uger, men blev blot svært medicinpåvirket og zombieagtig - og hvor var han depressiv. Jeg kunne slet ikke genkende min kat. Han blev udredt med skanninger, urinprøve etc ved dyrlæge, men intet andet bongede ud. Så kendt nyresygdom, nu pænere nyretal end de havde været i flere år - og en kat, som kun spiste yderst nødtørftigt - og kun når jeg håndfodrede ham (ikke tvangsfodrede). Vi trappede ham ud af alt medicinen undtagen Semintra - så havde jeg i det mindste en kat som ikke længere var zombieagtig eller bevægede sig i slowmotion, han blev mere opsøgende, men normalt agerede han nu fortsat ikke og spiste kun hvad jeg kunne lokke i ham ved håndfodring.

Da dette havde stået på i et par måneder og jeg blev mere og mere sikker på, at en del af problemstillingen var sorgreaktion over Effies død, valgte jeg til sidst i ren desperation at hente en birmakilling hjem. For at se om jeg kunne tvinge ham igang igen ved at flytte hans fokus over på noget andet. Og et eller andet må have fænget, for 2 dage efter at Karlos var flyttet ind rendte Aztor for første gang siden Effies sygdom/død brægende rundt om benene på mig og “råbte” på nus/opmærksomhed. Det var i midten af september. Fødeindtag rettede sig dog ikke fra dag til dag (hvilket vel heller ikke kan forventes på en kat som ikke har spist normalt i måneder). Han begyndte nu selv at gå i sin foderautomat igen, men spiste kun lige til at opretholde eller knapt opretholde sin lave vægt. Det var RC renal select tørfoder vi endte på (han er ikke den store vådfoder spiser), men det var absolut ikke med udelt begejstring af at han spiste det.

Eftersom jeg havde været igennem alle andre nyrediæt mærker, stort set alt andet jeg kunne finde med lavt phosphor/proteinindhold, intet fængede - og når han fik foder med højt proteinindhold, så var mit indtryk at han blev skidtmas - så var jeg efterhånden ved at blive igen lidt desperat.
Jeg faldt så over Sanabelle Urinary, som indholdsmæssigt læner sig tæt op af nyrediæt - phosphatindholdet er blot er anelse højere (men fortsat meget lavt for ikke-diæt foder). Og det foder ville han spise - og ikke bare 1 eller 2 dage, men nu flere uger i streg.
Han er fortsat “nyrekat” - dvs generelt lidt småtspisende - og han kaster sig på ingen måde over maden. Men han spiser små portioner - og går nu også selv i sin foderautomat og har taget 200 g på. Og er nu den Aztor, som jeg kender, opsøgende, snakkende og legesyg. Men hvor har det dog holdt hårdt. Hvor har jeg dog tudet. Og jeg har flere gange over sommermånederne tænkt, hvornår jeg ville være nødt til at give op. Men at give op på normaliserede nyretal, en kat som fortsat drak selv og altså ikke havde været så langt ude at han krævede væsketerapi, det virkede bare slet ikke rigtigt. Men lige nu håber jeg, at jeg får lov at beholde ham nogle år endnu.

Jeg beklager det lange indlæg. Men det er svært at få pointerne ordentligt med, uden at forklare baggrunden for dem.

Nyresygdom er kronisk. Man kan lindre og man kan behandle symptomer og forhåbentligt forlænge levetiden - men en rask kat får man ikke.
Og det kan være uendeligt forskelligt hvordan en kat reagerer på sygdommen, som nævnt ovenfor kan selv mindre forhøjelser i blodprøver give massive symptomer hos nogle, mens andre tolererer væsentligt højere nyretal markant bedre og ikke fremviser symptomer.

Spisevægring er den hyppigste årsag til aflivning ved nyresygdom. En nyresyg kat kan være yderst småtspisende, nægte at spise noget en dag, som ellers faldt i god smag dagen før. Så det kan være lidt af et detektiv arbejde at finde ud af, hvad katten reelt vil spise.

Men det vigtigste er at den SPISER. Spiser katten ikke, så går det desværre kun én vej. Så vil den ikke spise nyrediæt, så kan en mulighed være vådfoder tilsat phosphatbinder eller hvis den heller ikke vil det - så vådfoder eller tørfoder, som ikke er diætfoder, men hvor man så kan forsøge at finde de typer, som ikke indeholder tårnhøjt phosphat. Phosphat har nok højere betydning for belastning af nyrerne end proteinindhold.

Og som det kan læses af mit indlæg, så var jeg til en start, da Dino for 5 år siden fik konstateret sin nyresygdom, indædt modstander af nyrediæt. Tørfoder, hvor kød kommer flere trin nede af rangstien i indholdsfortegnelsen, det var jo ikke foder. Elizabeth Hodgkins bog var min bibel. Men både Dino og Aztor udviklede deres nyresygdom til trods for primær fodring med vådfoder. Og over årene har jeg måttet erkende, at nyrediæt (eller i hvert fald noget der nærmer sig en sådan indholdsfortegnelse) faktisk har bedret blodprøverne (nyretallene) hos Aztor og Dino. Så nogle gange tvinger virkeligheden en til at ændre sine synspunkter/holdninger.
Ligeledes er jeg sikker på, at Semintra har haft en positiv indvirkning på deres blodprøver - også bedre end den virkning de havde af Benakor.

Der findes en rigtigt god hjemmeside, som går ind i rigtigt mange problemstillinger og symptombehandlinger hos nyrekatte.
http://www.felinecrf.org/index.htm
Siden er meget saglig og jeg har besøgt den mange gange, især igennem disse forfærdelige sommermåneder.

Jeg håber at Devi responderer på behandling og du får lov at beholde hende noget tid endnu.
Men det ER forskelligt hvordan katte reagerer på forhøjede nyretal. Og det er dig, som kender hende, dig som kan kigge hende i øjnene, og dig som også vil være den der ved, hvis behandling ikke virker tilstrækkeligt, hvornår nok er nok :kram:


#10

Ikke et komma for langt! Tak for beretningen. Jeg kan ikke tale for Tina, men jeg har bogmærket indlægget som et, jeg gerne vil kunne finde igen.

Og sikke et forløb, du har været igennem :kram:


#11

Tusind tak for jeres indlæg, de er læst og genlæst og alle som et er de værdsat. Siden Churchtown henviser til er bogmærket - den var en af de første jeg stødte på da jeg begyndte at google efter jeg fik blodprøvesvaret fra dyrlægen :slightly_smiling_face:

De sidste to dage synes jeg faktisk der har været en bedring at spore. Der har stadig ikke været en vild omgang fræs lejligheden rundt, men lillepigen er igen blevet interesseret i nusseture som hun nu kommer og kræver som hun gjorde før.

Hun er blevet mere sikker på benene igen, vakler ikke så meget og forfejler heller ikke hendes spring. Hun kan gå hurtigere end luntetrav og står ikke stille i ti minutter og bare overvejer næste træk. Hun spiser, drikker og kommer af med det hun skal i bakken.

Og så er hun blevet mere og mere umulig at give medicin om aftenen - det tager jeg som det tydeligste bevis på at hun har fået det bedre :grin:

Men alt i alt går det vist stille og roligt fremad. Hun kan godt lidt Hill’s K/D i tør, så den står på indkøbssedlen til Zooplus til bestilling 30. november. Derudover skal der købes to SureFeed skåle. Havde overvejet kun at købe en til Juniors urinvejstørfoder, men jeg kender min Maine Coon kastrat godt nok til at vide, at hvis hans tørfoder som det eneste kommer i sådan et bæst, så spiser han da bare udelukkende alt det andet der er nemmere at komme til. Så Devi må på den med halsbånd og chip-vedhæng og så må de begge trænes til at fatte de skåle, det skal nok blive sjovt.

Jeg har også fyldt diverse vådt nyrefoder på indkøbssedlen så jeg kan se hvad tøsen helst vil have, hun er normalt en kræsenpind, men den sidste uge har hun kastet sig frådende over alt hun komme i nærheden af (undtagen Juniors tørfoder pudsigt nok). Hun har spist alle de varianter af vådt jeg har serveret for hende, både med HUSK, paraffinolie og hvad jeg ellers har tilsat. Hun har også tigget vores mad, noget hun ellers kun gør hvis der er en plankebøf fra grillen på bordet. Så der er både røget ko, gris, hvid fisk og reje ned - det sidste troede jeg aldrig jeg skulle opleve, hun har altid gjort opmærksom på at rejer er det klammeste hun nogensinde har snust til :rofl:

Og lige nu får hun altså lov til at spise alt det forskellige hun har lyst til, bare for at få noget i hende. Så begynder vi rigtigt på diætfoderet i december. Jeg bilder mig også ind at hendes rygrad og ribben er mindre fremtrædende og hendes pels er også ved at blive blank og glat igen, i stedet for at stritte som et pindsvins pigge.


#12

Kamilla har fået Hill’s k/d vådfoder med til dig, håber hun kan lide det :slight_smile:


#13

Og jeg har lige scoret endnu en kasse til dig, hvis hun kan :slight_smile:


#14

Jeg tror vi kan konkludere at medicinen virker. Der har i dag været fræs for første gang i 4-5 uger, der er leget og krabbet rundt i en papirpose.

Og vi er ikke engang begyndt rigtigt på diætfoderet endnu.


#15

Hvor er det skønt :hjerte:


#16

Ja, enig med Hrönn. Rigtig dejligt at høre :hjerte:


#17

Hun ser også MEGET kvik ud på det billede :uha: :hoho: Dejligt at høre :slight_smile:


#18

Rigtig dejligt at se hende lidt i hopla igen :slight_smile: Jeg er enig med Ingrid - hun ser noget mere kæk ud, end tidligere :hjerte:


#19

Godt at høre at Devi missen har fået den bedre. :heart_eyes:
Jeg føler lige med her i stedet for at lave nu tråd om samme emne. Håber det er ok? Jeg har jo Frida på 15 år, som jeg lige nu mistænker for at have fået noget med nyrerne. Hun har tabt sig, pelsen ser træls ud, hun drikker meget, spiser lidt og der er lugtende urin i bakken. Jeg vil have hende til tjek i løbet af ugen.
Er der noget mad jeg kan give hende inden jeg får fat i diætfoder?


#20

Masser af vådfoder måske? Men kunne godt lyde til at der er et eller andet med hende også, om det så er nyrer (symptomerne passer) eller noget andet får dyrlægen forhåbentligt hurtig afklaret :kryds: