Ja, det er ikke længe siden jeg sidst bad om krydsede fingre og nu er jeg her allerede igen.
Jeg er lige kommet hjem fra Rostrup, hvor min bror og jeg har afleveret Niggi hos hendes opdrætter. I morgen bliver hun afleveret hos opdrætters dyrlæge til snipning. Og jeg er nervøs…meget nervøs.
Jeg tænker positivt. Selvfølgelig klarer hun den - men alligevel kan jeg jo ikke lade være med at tænke på hendes skrøbelige hjerte.
Men hun klarer den. Hun er en sej tøs og hun skal med til Aalborg om fire uger - basta!
Vi er lige kommet hjem fra Hobro, og fuldstændigt ligesom Gizmo i fredags, styrede hun dinglende lige mod madskålen og har ikke forladt den endnu…
Hun har klaret operationen til UG og virker ikke mere “fuld” end de fire andre hunkatte jeg har oplevet efter en neutralisering.
Junior, der ellers har råbt efter hende siden jeg kom alene hjem i går, hvæser lidt af hende nu - tror ikke han kan lide lugten. Hun har også fået et enkelt hvæs fra Gizmo og imponerende nok ikke nogen fra Devi, der bare lister forsigtigt rundt og holder øje med slinger-tøsen.
Og jeg er bare jublende lykkelig for at der var en levende kat at få med hjem.
Tusind tak for alle de krydsede fingre, tæer, haler og poter - de har helt sikkert hjulpet.
