Kunne I finder på at bruge en kattefrisør?

[FONT=.SFUIText]Hej katteglade[/FONT]
[FONT=.SFUIText]Jeg har en drøm om at blive kattefrisør. Men er meget i tvivl om der overhoved er katte nok derude som ville kunne bruge en frisør :? Her tænker jeg katte som er bundfiltet eller bare kunne bruge en studsning for at undgå filt.[/FONT]
[FONT=.SFUIText]Hvad tænker I? Eller hvad er jeres erfaringer? Bliver jeres katte klippet? Håber I vil komme med jeres input :D[/FONT]

Nej, min erfaring er at det gør pelsen mere svær at holde. Jeg har haft en coon+er efter en uges indlægges med kateter og krave var en stor filt knude. Han blev klippet, men det gjorde jeg altså selv. Jeg prøvede at klippe et par gange mere på ham, og synes pelsen blev mere træls af det, så stoppede igen og han endte med at få en helt nem pels til sidst faktisk.

Og nej, jeg vil aldrig betale penge for det, når jeg nemt kan gøre det selv. Men andre kan have mere svært håndterbare katte og måske brug for hjælp, men den type skal så typisk bedøves = dyrlæge. Så jeg vil anbefale dig at finde et andet primær erhverv og så have det som bibeskæftigelse :slight_smile:

Der er ikke et stort marked for kattefrisører. Det bliver MEGET svært at leve af.

Vi har en kat, vi med mellemrum får trimmet ned pga virkeligt besværlig pels. Men det er noget vi selv ville ordne, hvis ikke han helst skulle bedøves for det.

Afhængigt af pris og en kat der var totalt med på klipning, så kunne det da godt være, vi en enkelt gang kunne finde på at få den klippet ude… Dog ville det aldrig blive til mere end det.

Nej - hvis vi vitterligt nåede dertil at jeg skulle have hjælp med at klippe pels ned, så ville det blive hos dyrlægen, i narkose.
VH
Susanne

jeg tror de fleste der har pels der kræver pelspleje selv vil gøre det og osse selv har rimelig styr på det. så allerede der begynder det at gå op af bakke for en evt katte frisør.
samtiddig er der ret mange katte der stresser en del over at få taget pelsknuder og bare det at børste katten kan være en kamp både for ejer og katten, derfor vil det jo være en ekstra stress faktor hvis det er en helt fremmed der gør alle disse “onde” ting ved katten.
tror for de flestes vedkommende at de vælger et tage til dyrlægen med deres kat hvis den har så mange pelsknuder og filtret pels at de ikke selv kan klare det.
en anden ting der så osse kan umulig-gøre sådan et projekt er at der findes et hav af pleje produkter til katte pelse og det der virker på en kat virker måske ikke på en anden kat osv osv
så nej jeg tror ikke på at det er noget der er værd at satse på

Som andre skriver, så klarer mange småknuder selv.
Hvis en kats pels er filtret meget sammen, så kan det gøre ondt på katten at blive klippet, og risikoen for bid skal man bestemt ikke undervurdere.
Jeg synes det er mest hensynsfuldt overfor katten (og ejeren) at lade en dyrlæge sedere og klippe katten, hvis pelsproblemet er så stort.

Alle der har svaret indtil videre er erfarne katteejere, men måske knap så erfarne katteejere og katteejere som fx pensionister (hvor helbredet og overskuddet begynder at svigte) ville kunne finde på at vælge en kattefrisør.

Tror du skal overveje, om du vil køre ud eller kunderne skal komme til dig.

Har du overvejet vask af kat? Showvask af kat? Salg af produkter?

Ja selvfølgelig!

Nu har vi norske skovkatte. Og vores ideal er, at katten selv skal kunne holde sin pels. Og efter 6 generationer er vi kommet tættere på. Der kan forekomme en enkelt pelsknude, som skal nulres/friseres/skæres op eller klippes af.

Til at begynde med avlede vi enkelte kælekatte, som gik i filt for deres ejere. Dengang anbefalede vi dem Berit Østberg. Hun har et enestående talent for at ordne kattes pels - uden at de skal bedøves.

Så der vil være efterspørgsel til en kattefrisør. Men næppe til et fuldtidsjob i Østjylland.

vh

Andreas

Tak for alle jeres svar :slight_smile: Havde selvfølgelig håbet på der var flere som ligefrem eftersøgte kattefrisører, men jeg har nok fat i det forkerte segment her. Håber dog det findes derude, da der efter mit indtryk er flere og flere almene mennesker som anskaffer sig langhåret katte, og de ved ofte ikke så meget om pelspleje. Grunden til jeg fik mine kattefrisør drømme var at jeg har været i praktik hos en hundefrisør, som fortæller at hun en gang i mellem får henvendelser fra katteejere hvor pelsen er helt bundfiltret. Men hundefrisøren bryder sig ikke om katte, og klipper dem derfor sjældent. Jeg har dog fået lov til at klippe to katte uden nogen form for beroligende midler, hvor de har siddet helt stille, ingen hvæs, bid eller kras, det var tydeligt de vidste hvad jeg gjorde var godt for dem. Efter disse to katte er jeg blevet helt vild med drømmen, men aner ikke hvor jeg skal finde kattene. Har ingen forventning om et fuldtidsjob som kattefrisør. Men det kunne være fint hvis der var lidt hver uge. Og jeg kører gerne ud til kunderne :slight_smile:
Endnu en gang tusind tak for jeres svar :thumbup:

Jeg tager jævnligt ud og trimmer katte ned… det gøres i kattens eget hjem, uden bedøvelse og med min suveræne vurdering om jeg overhovedet kan gøre det uden at katten får ondt eller bliver skræmt.
Jeg kører kun ud i Københavnsområdet… og forlanger 50 kr i kørsel foruden prisen på trimning. Kan jeg ikke få lov at trimme, koster det kun kørsel…

Jeg har enkelte kunder, hvor jeg gennemreder katten (Berit Østberg er en fantastisk lærer :slight_smile: ) og ganske få, hvor jeg giver katten et dagligdags bad ( Ann-Dorrit Palmund er en mindst lige så fantastisk lærer :slight_smile: ).
Efter at Ann-Dorrit er holdt op med at showvaske, har jeg haft nogle efterspørgsler på dette, men har sagt nej hver gang… der er simpelthen alt for stor risiko for at kikse en showvask til at jeg tør give mig i kast med det!

Hvis jeg skulle leve af at være kattefrisør, ville jeg være nødt til at være gift med Rockefeller eller lignende rigmand :wink: Ikke mange kroner at tjene på det i forhold til arbejdet og brug af produkter og tid :slight_smile:

Jeg som er pensionist og ejer af en maine coon udekat, ville da elske at kunne bestille hjælp til klipning af pelsfilter.

Må jeg spørge Ann, hvor tit du har en kunde?

Dejligt I skriver, så giver det mig da lidt håb :slight_smile:

Brugte dyrlæge, da vi havde kat, der nemt filtrede.
Han var genbrugsmis og ikke vant til håndteringen ved børstning, så dyrlæge var bedst her, men ellers så ja. :slight_smile: