Jeg kindkysser ikke og heller ikke på min familie, Jeg er blevet bedre til at give min niece et kys når hun kommer, men er ikke lige så god til huske så noget…
Jeg fik for ca 4 år siden et rigtig godt venne par, og kvinden mente at jeg skulle havde et kram hver gang vi mødtes og sagde farvel… Så efter 4 år af det, har jeg endelig vendet mig til at folk giver mig et kram. Og nu synes jeg det er normalt at man gør det.
Men hvis venner eller famile ikke selv tager intativet til det… så får de håndtryk…
Jeg er vokset op med håndtryk, og ikke så meget kram og kindkys…
Så hvis man skal hyle mig ud af den, så skal jeg bare havde et kindkys
Jeg kindkysser min mor, min far, min mormor, min svigermor… Og så ikke flere… Resten får krammere Og hvis jeg ikke kender dem så godt, et varmt håndtryk
Min kæreste kysser jeg selvfølgelig hej på munden
Kindkys er forkert kultur her i DK… så det gør jeg ikke… jeg ville da klart gøre hvis jeg var i lande hvor det er kotyme…
Jeg bruger altid 2-3 sek på at vurdere om den jeg står overfor skal have et håndtryk eller et kram… er personen en særlig type (ikke ment dårligt - det er blot et karaktertræk der kendetegner nogle mennesker) som fx står let med siden til eller på anden vis lukker kropssproget er det ALTID et håndtryk
de åbne typer - de får et kram… nogle endda et løbekram (hvor man næsten tager tilløb)
Kindkys er forbeholdt min allernærmeste familie, ligesom jeg også helst kun vil modtage disse fra dem igen.
Til gengæld deler jeg rundhåndet knus ud og modtager også gerne disse.
Så er der jo lige mine 2 birmapiger, som begynder deres dag med at få kram og kindkys, og det deler jeg meget rundhåndet ud til dem resten af dagen og indtil vi går i seng, hvor jeg krammer og kindkysser dem godnat igen.
Dem jeg holder for knus, både venner og familie, resten, også familie jeg ikke holder særligt a,f eller ikke har ret meget med at gøre får håndtryk.
Mine brøder kan også få kys på munden.
Jeg har intet imod at modtage kindkys, og får det også jævnligt af min gode veninde. Jeg er bare ikke typen som giver igen, jo okay til mine børn.
Knus giver jeg kun til dem som jeg holder af, dog skubber jeg ikke folk væk, hvis de prøver at give mig et knus. Men jeg tænker bare mit og er ikke lige så inderlig i knuset.
[quote=Battlestar;424661]Kindkys er forkert kultur her i DK… så det gør jeg ikke… jeg ville da klart gøre hvis jeg var i lande hvor det er kotyme…
Jeg bruger altid 2-3 sek på at vurdere om den jeg står overfor skal have et håndtryk eller et kram… er personen en særlig type (ikke ment dårligt - det er blot et karaktertræk der kendetegner nogle mennesker) som fx står let med siden til eller på anden vis lukker kropssproget er det ALTID et håndtryk
de åbne typer - de får et kram… nogle endda et løbekram (hvor man næsten tager tilløb)[/quote]
løbekram er bare the most supreme one of the all:thumbup:
[quote=Battlestar;424661]Kindkys er forkert kultur her i DK… så det gør jeg ikke… jeg ville da klart gøre hvis jeg var i lande hvor det er kotyme…
Jeg bruger altid 2-3 sek på at vurdere om den jeg står overfor skal have et håndtryk eller et kram… er personen en særlig type (ikke ment dårligt - det er blot et karaktertræk der kendetegner nogle mennesker) som fx står let med siden til eller på anden vis lukker kropssproget er det ALTID et håndtryk
de åbne typer - de får et kram… nogle endda et løbekram (hvor man næsten tager tilløb)[/quote]
løbekram er bare the most supreme one of them all:thumbup:
Jeg hører til kramme typen …Alle jeg kender og møder får et stort kram, jeg kan osse sagtens finde på at gøre det ved mennesker jeg møder første gang, hvis jeg føler der er sekund-kemi
Kindkys modtager jeg gerne, men det er så ikke noget jeg praktisere selv.
Jeg krammer folk der står mig meget nær. Og gir håndtryk til resten.
Den eneste gang jeg bruger kindkys er når jeg har modtaget en gave så kvitere jeg gerne med et kindkys - men igen kun til folk der står mig meget nær.
Jeg er vokset op med en vennekreds der krammer til højre og venstre, så jeg kan godt komme til at give folk et kram selv om jeg lige har mødt dem. Dem der står mig nærmest får kindkys med krammet. Og så har jeg nogle rigtig gode veninder hvor vi gerne liiige giver en lille møsser på munden
Sjovt, for mig er kindkys lige så neutralt/naturlig som at give hånden
Selvfølgelig er det en vanesag, men når den så har sat sig så er den altså svær at komme af med igen
Jeg husker da vi flyttede til Egypten og vi skulle holde et cocktail party. Min mand forberedte mig på at det var kotyme at give kindkys. Jeg sagde OK, hvor mange kommer der…
Ca 400 og du skal nok regne med at du skal kysse dem alle
WOW tænkte jeg, det overlever jeg aldrig, men OK det var så det liv - nå men så slemt var det ikke alligevel - alle gjorde det jo fordi det gjorde man altså bare :høhø:
Måske er det fordi, at når danskere (i Danmark) kindkysser, så er de “inde og ramme”, hvor man i mange andre lande rent faktisk “luftkysser” og derved fjerner noget af det personlige, der ligger i at ramme en andens hud med sine læber
Enig - jeg luftkysser også, og desuden er det jo gerne mens man taler og skal tænke over om det er 2 eller 3 gange man skal ‘omkring’ Det er jo nærmest en hel videnskab at hilse goddag og farvel :høhø:
Og så er der lige en svoger, der altid kindkysser, men det er ok - han gør det med alle kvinder.
Og en af min mands bedste venner tog totalt fusen på mig, da han efter at have mødt mig første gang gav mig en ordentlig trutter på munden… Men det var bare hans måde at tilkendegive at jeg var et godt valg
Veninder kan jeg dog godt kysse kinder og give truttere på munden - det sidste mest når vi har fået lidt inden for vesten…
