På stewardkurset fik vi indprentet nøje, at bliver man bidt, så er det på skadestuen, og så skal man have
OXY-TETRA-CYKLIN
Undskyld, at jeg “råber”, men det er for at gøre det tydeligt og nemt at huske.
Der var netop en steward, der vist nærmest havde mistet førligheden i den ene hånd pga kattebid!
Og så må jeg bryde sammen og tilstå, at min “åh-så-passive” perserpige Gia har hapset i min hånd, når hun synes, at nu er det altså virkelig ubehageligt med mere frisering, og jeg ikke har forstået (lyttet til) jamren/brokkeri og et par dask.
Hale og mave mener damen nemlig selv at kunne klare, og det holder desværre ikke. Derfor må jeg en sjælden gang fjerne små pelsknuder, som især sætter sig mellem bagbenene, og hun kan bestemt ikke lide det, selvom det altså er nødvendigt.
Men jeg har ingen gener haft af de små-hapserier. Som jeg læser det, så har flere af jer oplevet “rigtige” bid, som er mere kraftige, og derfor sender bakterierne længere ned :?
Min mor som er på skadenstuen siger at hunde/katte bid skal man havde respekt for og folk ofr stiv krampevaccine og antibiotika når de bliver bidt eller revet i .
De anbefaler sæbespåner vand bagefter for at rense såret .IKKE brunsæbe som mange gør pga det er bassisk.
Så man skal holde godt øje med det. Hvis små rifter så bare sæbevand og større så er det afsted til lægen .
Hvis man bliver bidt mere end overfladisk, skal man omgående søge læge. Når først det begynder at blive betændt, kan man risikere det er for sent med behandling ellers!!!
For en del år siden blev jeg bidt grundigt. Min daværende dyrlæge sagde, at jeg omgående skulle tage på skadestuen og få udleveret antibiotika. Denne skal indeholde AMOXICYLIN (amok husker jeg det på).
På skadestuen ville de bare lægge hånden i sæbevand, men jeg insisterende og først da jeg bad dem om at kontakte min dyrlæge, gav de mig det ønskede.
Dagen efter begyndte armen at hæve voldsomt op og jeg fik antydningen af striber - trods det jeg allerede var i behandling. Havde jeg ikke været det, ville jeg sandsynligvis ikke være sluppet uden mén.
Jeg kender til flere, der har haft længere tids sygdom og varige mén af kattebid, så det er ikke til at spøge med.
MEN … det skal altså være mere end overfladisk for at kunne udrette denne skade. Og rifter udgør ikke andet end alm risiko for infektion, så det kan man sagtens lægge i sæbespåner.
For mig er der en verden til forskel på at få en lille rift af en klo og et prik af en hjørnetand ved leg og så de bid som en rasende kat kan levere. Jeg har prøvet at blive bidt “rigtigt” 3 gange. Første gang, hvor jeg skilte to katte, der sloges ad, blev jeg bidt i hånden. Det gjorde herre ondt i forhold til hvad der var at se og er man bidt på den måde er man ikke i tvivl. Jeg er så heldig at min far er læge, så jeg ringede til ham, og han kom den flg. dag med antibiotika og en stivkrampevac.
De øvrige to gange jeg blev bidt var af en arrig fertil, fremmed hankat i min have, som generede mine katte. Første gang blev jeg bidt i håndleddet og fik dybe klo-rifter på armen. Jeg så det an et døgns tid, men det blev mere og mere rødt, så jeg fik igen antibiotika.
Anden gang blev jeg bidt i knæet (jeg løb hen imod katten for at jage den væk og så angreb den). Efter et døgn så det sådan ud (og det er altså bidt igennem bukserne) og jeg fik igen udskrevet antibiotika.
Jeg vil også mene, at man ved den slags bid altid skal have antibiotika og jeg ser intet galt i at man kontakter lægen med det samme
Den eneste gang jeg har været afsted til læge vedrørende kattebid eller krads var faktisk her sidste gang d jeg var blevet revet ned af begge arme og hænder af en panisk Cheops der skulle have piller.
Jeg troede dog ikke der var sket noget for de var forholdsvis overfladiske, men fordi jeg har haft en del bøvl med små-infektioner grundet min diabetes og jeg VIDSTE at min stivkrampe var udløbet for år tilbage, så tog jeg turen til skadestuen for at få min stivkrampe og for at få en prof til lige at kigge mig igennem for en sikkerheds skyld - der er ingen grund til at være dumstædig…det har jeg gjort mig nok i her i december.
Jeg er også diabetiker. og de mindste rifter eller små haps, det er nu sjælden jeg bliver hapset, giver stor betændte sår. Og det er lige meget hvilket dyr som påføre mig rift, om de er mikroskopisk. Om jeg renser det med saltvand. Jeg samler på store ar. Men jeg er påpasselig med at min stivkrampe er iorden. Og jeg har førhen fået antibiotika , det gør jeg ikke nu . Det hjælper ikke. så min krop må selv bekæmpe det , og rense i saltvand.
Men ved store bid så ville jeg søge læge.Og få antibiotika. 7–9 --13 så håber vi ikke på det.
Har så prøvet som barn at blive bidt af en vildkat , hun bed hele vejen igennem hånden to gange , og der gik det et nogle timer inden jeg kom til læge der var det ved at gå skæv. Havde heller ikke fået stivkrampe før.
Og jeg havde høj feber , og tegn på blodforgiftning.
Min mor var stik tosset da hun hentede mig på ridelejer.
Ja, sådan kan det gå, når en fan af en bruger kommer tilbage efter en pause. Men når folk skriver, at de har overset et så vigtigt emne i første omgang, så er det vist godt, at nogle af os samler tråde op igen
Jeg har ialtfald selv lært mere af tråden
Det var kun en bemærkning og ikke en kritik. Jeg syntes faktisk selv at det er et rigtig godt emne som jeg selv kunne have haft brug af da Sylvester bed, først mig og derefter min datter.
Nu skete der heldigvis ikke noget med os udover lang tid med smerte, men ingen infektion
Ja, jeg har da lige taget og skrevet navnene ned på de antibiotikaer, som jeg gerne skal have en evt. skadestue til at give mig, hvis uheldet skulle være ude.
Det har jeg skrevet ind i min mobil, som jeg vil tro, at jeg altid vil have med mig.
Jeg søger aldrig læge ved katte bid/rifter - Eller det er løgn - 1 gang tog jeg på skadestuen da Diamond fik godt fat i ansigtet på mig, rev mig godt på næsen, pæn flænge. Læben i siden blev splittet pænt, den flappede i hvert fald, jeg havde mindre rifter under øjet, og en pæn flænge ved hovedpulsåren ved hånden.
Skadestuen ventede jeg længe ved, og måtte tage hjem pga. lavt blodsukker, skulle have mad, det kunne de åbenbart ikke hjælpe med - Men om aften tog jeg ind på Rigshospitalet og blev tjekket. Sygplejsken mente ikke en læge ville gøre noget ved læben. (Ja, det er fordelen ved at være fast “kunde” der inde, så kan man tage der ind. G)
At jeg så fik cat scratch fever/disease og besvimede dagen efter, det er noget andet.
Vaksede alt med vand og sæbe 2-3 gange om dagen i godt 5 dage, for at holde det rent.
Men ud over den ene gang, har jeg aldrig søgt længe ved uheld.
