Nogle hunde - især de med stærkt apporterings-instinkt - kan opnå et ekstremt højt stressniveau, hvis ikke man får bragt hold i legen for hunden.
Min hund har lært kommandoen “slut”. Det bruger jeg som verbal kommando, hver gang vi stopper med en træning, søgning, jagt, whatever - også nogle hvis det bare er at aftensmaden fordeles ud over terrassen og hun så skal søge det frem. Når hun har spist op markerer jeg med “slut”, så hun ikke leder videre uden en egentligt “belønning”/opnåelse af noget. For så kan hun faktisk nogle gange søge længe og blive frustreret.
På jagt har jeg altid en godbid med i lommen, så når vi er igennem såten, så markerer jeg “slut” og hun går godbid = hun ved at nu er jagten forbi, næsen behøver ikke lede efter mere vildt.
Når hunde med et givent instinkt arbejder med det får de en højere “arrausal” (mangler lige et dansk ord for det).
Nogle hunde kan selv finde ned i ro igen og slutte aktiviteten, mens andre bliver så dopamin-stimuleret i hjernen af det, at de simpelthen fortsætter og fortsætter så længe muligheden er der, og så ender man med en stresset hund, der ikke finder ro.
Bretonen, som jeg har, kan godt have tendens til høj gearing i hovedet, hvis ikke man træner ro ret intenst.
Derfor har jeg feks fra hun var lille hvalp ALDRIG tilladt vild leg indenfor. Simpelthen for at skære helt ud i pap at inde er vi altid rolige og ude kan vi nogle gange være i højt gear.
Vi har også trænet “ro på post”, altså sid/lig roligt ved mine fødder uanset hvad der foregår omkring os indtil hun får anden besked. Vi træner stadig … 
for kommer der nu børn så mister hun alt kontakt og vil snakke med dem!!! Altid … suk 
Apport har min hund aldrig været vild med som hvalp, men stand for fugl lå meget dybt instinktivt i hende, hun tog stand for alt og jeg måtte i en periode gå flere gange og lege “bytte” med hende, hvor jeg gik hen og afledte hende og byttede hendes selvskabte stand-leg ud med en ny rolig aktivitet for at få ro på hovedet.
Man er ofte simpelthen næst til at træne ro ind i de høtj gearede racer, for ellers er det ikke til at bo blandt andre mennesker med den 
Og det med manglende “ro” er mange hunde præget af imho … de er nuttede som hvalpe og alverdens leger hele tiden med den her lille hvalp. For den er jo søøøød.
Men for få husker at få legen stoppet med et tydeligt “slut” på den ene eller anden måde - for nogle stopper de jo feks bare med at stoppe med at kaste, men hvor længe løber den lille hvalp så selv rundt med bolden i munden bagefter? 
Nogle hvalpe stoppet først når de falder trætte om, når de slet ikke kan mere. Det er bare for sent - hjernen bygger på at de fortsætter til de kollapser … som ejer skal man altså spotte og stoppe legen og hjælpe hvalpen i ro - især med de racer der har et instinkt for et arbejde - og det har selv chihuahua’en jo altså 
(de er rotte/muse jagthunde!)
… og selv min bøf af en ung korat hankastrat har jeg efterhånden lært “slut”, for jeg bruger det også over for kattene. Han elsker nemlig også apport og stopper først når han ligger halsende og træt, hvis ikke jeg stopper ham inden. Så vi har også lært ham “slut”
Det kunne jo godt lyde, som om det er noget lignende, der sker for kattene. Og at de samme principper kan overføres. Hvilket du jo så også har gjort.