Nej, du er absolut ikke gammeldags. Vores unger er opdraget med at sige tak, hvis de får noget. Uanset om det er gave eller et stykke frugt. :høhø: Nogen gange bliver vi nødt til at bede dem om at sige tak, men de gør det da gerne. Og det er vel også det mindste man kan gøre…at sige tak.
[quote=Mona Jensen;362859]Jeg tænkte det nok.
Jeg er gammeldags…:S[/quote]
Mona, jeg tror det var en joke
Jeg synes helt klart børn skal lære at sige tak - både i det daglige, men også hvis de modtager noget fra nogen.
Men jeg tror mange børn er generte overfor dem de ikke kender alt for godt, så måske derfor det ikke altid “virker”?
Nu arbejder jeg i en børnehave… Og der er absolut ikke noget som det, som virkelig kan P*SSE mig af. “Kommando”-børnene, som vi kalder dem… -kaisålæredet “Jeg vil ha’!” “Du skal hjælpe…” “Giv mig frugt.” Grrr… Det resulterer i at de ikke får noget, som helst… Ikke før de lærer at spørge pænt. Jeg siger tit til dem: “Du vil have en gammel hankat…” “Måske vil du bede om noget?” Eller: “Spørg pænt, så vil jeg hellere end gerne hjælpe dig…” Det tager tid, men de lærer det… Jeg forstår bare ikke at de ikke har lært det hjemmefra??? :S Hvem søren kan da holde sådan en kommando unge ud 24/7? -surrender Ja, sorry, men jeg forstår det ikke… Det er da en del af god opdragelse.
Det er nemlig helt rigtigt, at det var en joke. Men kunne ikke dy mig Mona, for jeg synes det er det naturligste i verden at man lærer sine børn almindelig høflighed, hvilket tak jo går under.
Men omvendt kan jeg også få nok, hvis man bliver overstrømmet af taknemmelighed, for hvad skal man til sidst svare uden at det lyder dumt.
Både , mine børnebørn. naboens- , og underboens børn er alle opdraget til , at sige TAK ( og gør det) De spørgerr også : om de må få “dit eller dat”,- her i huset er det almindeligt, at vi taler pænt til hinanden, og det er muligvis gammeldags, men jeg tror på, at man får de gladeste børn, hvis man opfører sig pænt, begge veje:tak:
Cats og Conni
Personligt er jeg så godt opdraget med hensyn til tak, at når kassedamen i supermarkederne siger: “Det bliver 118 kr.” Så svare jeg pænt og høfligt: “Ja tak” Hvorfor ved jeg ikke, der er jo ikke rigtig noget at sige tak for, når man skal af med penge, det falder mig bare så naturligt.
Min datter har ikke haft det let. Hun har lært at tale ordentlig og har hun brugt ungdommelige vendinger så som ‘‘stuff like that’’, ja så er hun hver gang blevet bedt om at forklare hvad det var for noget ‘‘stuff’’ hun omtalte.
Til slut gad hun slet ikke bruge den vending mere da det var alt for besværligt :høhø:
Jeg har så fattet fra andre familie medlemmer at ungdommen i DK nu taler som de gør og at jeg er ret gammeldags. Det inkludere at man selvfølgelig ikke sidder og vrænger næse af maden, bruger ord som fuck i bred omfang og at shit er et ganske normalt dansk ord :S
En af de første lege de fleste leger med deres børn er faktisk en “takke-leg”,
man giver barnet en klods, hvorefter man rækker hånden frem, så barnet kan
aflevere klodsen igen, og man siger “tak” - gentages i det uendelige
Så det svære må åbenbart være at få barnet til at fortsætte med at sige tak,
når der kommer andet end klodser
Men jeg kan da opfordrer forældrene til at gå et skridt tilbage til klodslegen,
når teenageren glemmer at sige tak
Det bedste i verden var hvis børn altid siger tak… Og jeg har da også opdraget min søn (5 år) til det. Jeg er bare i den situation, at han nooooget så genert, og i visse tilfælde, kan blive helt blå i hovede over at skulle klemme de gyldne ord ud af munden. Det samme gælder når han skal sige hej og farvel.
Så jeg presser det ikke ud af ham, men han ved det er bedst at gøre, og tror også folk kan se på ham at han mener det.