Quintus 12 år har mistet sin bofælle. De ikke ligefrem elskede hinanden men de brugte hinanden, puttede sammen, drillede hinanden og tog “udevagten” på skift. Quintus har haft flere bofæller gennem tiden og har altid levet med minimum én anden kat.
Han har altid talt meget og højt som burmesere er kendt for, men nu er det eskaleret heltvildtekstremt!
Jeg vidste ikke at katte kunne miaue SÅ højt, SÅ længe, familien er ved at blive vanvittige, selv naboen har bemærket at han har ændret adfærd.
Han kalder allerede fra han nærmer sig haven, fortsætter hele vejen gennem haven til kattelemmen, når han træder ind, stopper op og står stille mens han “bræger” i stuen og hele vejen hen til madskålen hvad end der er mad i den eller ej.
Der er 3 måder at lukke munden på ham:
MAD (han fortsætter når han har spist)
Tage ham op til nærværende kæl
Aktiv leg med “drillepind” eller snor
Vi har faktisk talt om at få en hund når Q har forladt os, men nu er vi ved at blive vanvittige og sidder og søger på nettet efter en voksen kat, helst MEGET jævnaldrende med Q: Han er en gammel kat, sover meget men har også meget aktive perioder på dagen.
Så kære Kattegale!
Hvad skal vi gøre?
Han er for gammel og stresset til at kunne rumme en hvalp. Så hvis vi finder en kat, hvilken alder tænker i så?
Og hvilken race?
Går Hellig birma godt med Burmeser?
Jeg har fundet en han (hellig Birma) på 7 år der har brug for en legekammerat, men jeg ved ikke om det er et godt match, hverken med racen eller alder?
Jeg håber at i, ekspert panelet, vil hjælpe mig, i har tidligere været til stor hjælp!
Alt det bedste
Malene med familie og Burmeser katten Quintus
Øv… det er en svær en…
Det er svært, fordi Quintus er 12 år og fordi han måske aldrig har stiftet bekendtskab med en hund før.
Jeg læser han er ude/indekat, er det i kattesikret have eller går han hvor han vil?
Jeg spørger fordi i yderste konsekvens kan han hitte på, at flytte hjemmefra, hvis han ikke synes om det nye familiemedlem. Sådan set både hvis det er en hund eller en anden kat.
Det er svært at råde om, når man ikke kender katten
Så selvom jeg ikke har burmeser, men siameser så lugter de lidt af hinanden
Blev min gamle Sugieh på 14 år alene, ville jeg ikke være bange for at få en hund, men hun har også mødt hunde igennem hele sit liv i kraft af min datter har to små hunde. Hun hader dem, men accepterer når de er i huset, bare hun kan gå for sig selv.
Jeg ved ikke om jeg ville have succes med en anden voksen kat, men tænker det ville handle om tid og tålmodighed.
Vi har jo @FinnFrode herinde, der har god erfaring med sammenføring af ret voksne katte
Til gengæld ville jeg ikke betænke mig et øjeblik over at få to killinger, men det læser jeg ikke er i jeres overvejelse.
Derfor har jeg ikke umiddelbart noget bud på hvad i lige stiller op, desværre
Tusind tak for svar
Vi er nu kommet frem til at vi vil prøve at finde en kat på syv år eller mere, som vil være egnet til at kunne leve med en hund når Quintus (burmeser) ikke er blandt os længere.
Hvilket leder mig til næste spørgsmål:
Nogle racer går jo bedre sammen end andre og taler samme sprog.
Hvilke racer vil i anbefale og anbefaler i en han eller hun? Og meget gerne årsag
Jeg håber at i vil tage jer tid til at svare mig på denne højhellige 1.januar
Venligst fra Malene og familie og naturligvis Quintus
Hvis han havde været lidt yngre, ville jeg slet ikke være i tvivl om svaret - burmeser for race og han for køn
Burmesere kan faktisk være ret racistiske og jeg ved, mine reagerer meget voldsommere på langhårskatte end på korthårskatte, så jeg er ikke 100% sikker på, at en birma vil være lykken. Til gengæld vil det nok ikke gøre den store forskel, om den nye makker bliver en han eller en hun, fordi Quintus’ aktivitetsniveau alt andet lige må være markant lavere end i hans yngre dage. Burmeserdrenge leger ofte ret voldsomt og jeg ville f.eks. aldrig lade min Dopey flytte sammen med en voksen hunkat - i hvert fald ikke før han bliver gammel og affældig
Puha, det skulle jeg måske ha læst lidt tidligere
Vi har fundet en lille pige, Hellig Burma på 7år til Quintus.
Hun er lille bitte, bitte og jeg -håber- derfor at han vil kunne acceptere hende!
Hun virker rolig og bestemt og ligner en killing af størrelse trods pels. De knurrer af hinanden men har også stukket næserne sammen.
Hun har gået lidt rundt i stuen når Quintus har været ude men hun trækker tilbage under sofaen efter lidt tid hver gang
Vi krydser fingre herhjemme
Hvordan ved jeg om det er et dårligt match eller om det bare må tage tid? Er der nogen måde at vide det?
Q er spændt og skælder forfærdeligt ud, hun virker komplet uberørt og flytter sig ikke når han skal forbi hende, hvilket måske også kan opfattes som svært provokerende. Hun knurrer tilbage og hvæser som svar men går ikke af vejen (han kan sagtens komme forbi på trappen osv).
Han er anspændt og hyler og knurrer når jeg løfter ham op uagtet om hun er i syne eller ej og kan kun til dels slappe af når hun er fuldstændig ude af syne. De har sovet roligt i to adskilte rum.
Det slår mig at alle de fritgående langhårdskatte vi har i området tidligere har virket til at have rottet sig sammen mod Q når jeg har mødt dem. Kan det have tilført modstand mod de langhårede katte?
Så igen: hvordan vil du/ i vide om det er en ommer? Jeg synes det er forfærdeligt at se Q på den måde og er (naturligvis?!) bange for at han flytter fra mig (jeg er klar over at de kun har haft 6 timer sammen + en nat)
(En af dem har tisset i kattebakke uden at dække over, synes ikke det tegner godt )
At de tisser uden at dække til er ikke nødvendigvis et dårlig tegn men et spørgsmål om at det skal gå hurtigt eller vane…
Har du mulighed for at gå langsom frem med en netdør eller at bytte rundt på dufte så de er i hver deres rum… giv dem begge et helle hvor den anden ikke konstant er og lad dem gerne hilse på hinanden gennem en net dør…
Havde det gået dårligt havde der været slås kamp, men da de begge er oppe i årene så sænk farten en lille smule med sammeføring så de også får ro fra hinanden
Det overrasker mig ærlig talt slet ikke, at han reagerer som han gør.
Om han ligefrem vil gå hjemmefra for at slippe væk fra den farlige ting, der pludselig har invaderet hans hjem, er svært at vide, men det er absolut en risiko.
Jeg tror ikke nødvendigvis, der kommer slåskamp medmindre han fremprovokerer den for at få hende til at gå væk, men du skal nok være forberedt på en længere periode med stress og skideballer. Jeg har ikke rigtigt nogen gode råd til at gøre det bedre udover, hvad Line allerede har skrevet (og så Pet Remedy til stikkontakter i alle rum) - og så tålmodighed. Medmindre der kommer slåskamp, som vil sætte udviklingen tilbage, kan det nemt tage flere uger, før tingene falder til ro.
Normalt ville jeg aldrig turde sætte to voksne katte sammen uden, at de har vænnet sig til hinandens dufte over adskillige dage, men det lader til at være rolige og besindige katte, der ikke farer i flæsket på fremmede. Dygtige missere, begge to…
(jeg er klar over at de kun har haft 6 timer sammen + en nat)
)