Kender I det, man har haft fri, været lidt i haven, hygget… Og har tørret en omgang opkast op. Og sådan er der jo så meget. Katten begynder at gnave i potteplanterne, man råber lidt af den… Og pludselig ser man at katten har fråde om munden, savler og prøver at fjerne noget fra munden med sin ene pote.
Og SÅ skal jeg love for man er på! Fat i katten og konstaterer at der sidder en lille pind på tværs i ganen, som jeg ikke umiddelbart kan få ud. Kommanderer manden ud efter en transportkasse mens jeg ringer til dyrlægen halvt fattet halvt grædende. Afsted med kræet i den værste trafik, og ind til dyrlægen. Der mente han måtte være en hund, siden han gnavede i pinde… Og kunne fjerne pinden på ca. 2 cm længde, der havde kilet sig fat mellem tandsættet i hans gane. Mig, der efter det hele er overstået begyndte at ryste over det hele mens tårnene af bar chok og lettelse trillede ned af kinderne på mig.
Vi er hjemme igen, Ziggy har det fint og æder som en hest. Og jeg har taget et glas hvidvin. Ikke mere drama i dag, tak!
Pya sikke en omgang! Man bliver så forskrækket, når man sådan huhej skal til dyrlægen. Godt at det gik fint. Nyd din vin, og forhåbentlige rolige aften!
Min dyrlæge er den bedste. Bagefter sagde hun bare: Farvel og nyd din ferie, Ziggy kigger vi nærmere på en anden gang, han gider alligevel ikke være her. Det tog kun to minutter hos dyrlægen, og hun sendte mig ud bagefter uden beregning. Det er altså god service.
Sikke en forskrækkelse - godt at alt gik godt i den sidste ende. (og jeg har i øvrigt også to pindegnaskere - der slæbes ofte små kviste med ind fra haven - og de skal helst pulveriseres her inde på stuegulvet…:høhø:)
Fantastiske at der ikke skete mere… og sikke en service fra dyrlægen at der ikke var beregning! Flere af dem!
Jeg ville hvis det var mig, tage en blomst eller lignende med næste gang jeg kom forbi… Det er da noget af det man skal sætte pris på, og nyde i fulde drag!
Håber missen har det fint, og du nød din vin
Ziggy har det fint - lige så snart pinden var væk og han var hjemme igen var han glad. Han var dog så sulten at han hoppede op på bordet og spiste af sin skål, mens jeg øste mad op. Og det fik han jo selvfølgeligt lov til…
Og ja, min dyrlæge er guld værd. Men alle de fem år vi har boet hvor vi gør har vi også brugt hende - eller Lars, hvis Christina ikke er der… Så de kender os jo på klinikken og ved, at vi sørger for vores katte og giver dem den behandling der er nødvendig. Og sikkert også derfor det var uden beregning - for det tog 30 sek. at fjerne pinden, og hun kender jo hele Ziggys sygehistorie (som nærmest er ikke-eksisterende) så vi blev bare sendt hjem igen.
det føles lidt uretfærdigt at de i DEN grad gør os bange… og vi bruger flere ugers energi i de få minutter det tager at konstatere problemet og få missen til dyrlæge…
og så tillader de sig at være super happy og glade lige bag efter HELT uden hensyn til hvor meget adrenalin de har fået os til at pumpe rundt i kroppen og hvor lang tid det tager at komme ned på jorden igen…
faktisk lidt provokerende når man sådan tænker over det…
og når kroppen omsider er ved at vende tilbage til normalen og vi mærker lettelsen dukke op - så ligger katten allerede og hygge-putter og småsover…
typisk…
men for pokker hvor er det godt at der ikke skete noget alvorligt…
Godt der ikke skete mere sikke en dejlig dyrlæge, sådan en har jeg mig os. Hun får flødeboller når jeg fra tid til anden svinger forbi når hun har været så hjertelig at sende mig hjem uden beregning
Godt at dyrlægen klarede ærterne. Nyd vinen 
- undskyld kunne ikke lade være …
(og jeg har i øvrigt også to pindegnaskere - der slæbes ofte små kviste med ind fra haven - og de skal helst pulveriseres her inde på stuegulvet…:høhø:)
