Jeg er nu på flere hjemmesider med katteudstyr stødt på denne http://www.coolstuff.dk/kattetoilet Litter Kwitter. Er der nogen af jer der har erfaringer med sådan en tingest - kan man få katten til at bruge den?
Ingen erfaring selv, kun gennem div. forumtråde.
Den virker fint til 1 kat, skal man lære flere katte at gå på den, er der ikke sikkert alle følger samme tempo, og det ender med at mislykkedes.
Jeg ved at Housecoat herindefra har købt en. Men hun er vist midlertidig forsvundet fra Jordens overflade… Måske har hun bare travlt med at toilettræne Købekonerne
Næh - jeg har heller ikke lyst, for jeg vil gerne følge lidt med i hvor meget der kommer ud og hvordan det ser ud og sådan, når nu kattene ikke selv kan fortælle hvis de har ondt i maven eller drikker for lidt
Jeg er nok miljøskadet af alle de år i plejesektoren
Jeg mener, at det var Inge (Milos mor), som på et tidspunkt testede den for det firma, som forhandler den her i DK.
Jeg kan dog ikke helt erindre hvad konklusionen endte med at blive
Og jeg har det ligesom Ann R. Jeg vil også meget gerne kunne følge med i, hvad der kommer ud - det kan i hvert fald være medvirkende til, at man kan tage et sygdomsforløb i opløbet.
Altså…måske er det bare mig, der er sart, men jeg kunne ikke drømme om at indføre det system herhjemme.
Jeg vil gerne kunne sætte mig på mit toilet uden at skulle spekulere på, om der er bakterier, ‘dryp’ eller små ‘krummer’ fra en kattenumse på brættet…og det tror jeg simpelthen ikke kan undgås. :S
Jeg ville i al fald foretrække at ha’ et gæstetoilet den kunne monteres på… Hvis jeg skal skynde mig på brættet skal der ikke sidde en kat i vejen L
Jeg ville heller aldrig købe systemet til mine to. For det første har de ikke adgang til badeværelset når jeg ikke er hjemme. For det andet synes jeg at 500kr er ret meget give for sådan en dims. For det tredje vil jeg give Diana F ret i at hygiejnen nok ikke er i top med sådan en. Jeg tænker også at det ville være ærgeligt at fratage misserne muligheden for at grave og skrabe i deres grus - det virker nogle gange som om det er en hel videnskab for dem at grave det helt rigtige hul at tisse i:) Det er trods alt det der er deres naturlige adfærd ikke at sidde på kanten af et toilet.
Jeg undrer mig bare nogle gange over alle de forskellige tingester (brugbare eller ej) man kan få til katte - derfor spørgsmålet:?
Det har jeg ikke tænkt over før, men du har ganske ret. Både Snehvide og Rags er meget omhyggelige gravere, og dem ville jeg da aldrig tage den fornøjelse fra.