Loppe vanvid, eller hvad er der det?

Hej alle :slight_smile:
Nu har mine to katte været plaget af ‘lopper’ i mere end et år, og vi har gjort ALT hvad dyrelægerne har rådet os til.
Vi har prøvet det ene og det andet loppemiddel, og huset har været sprøjtet i ALLE revner og lune steder.
Det underlige er at der ofte ingen levende lopper er at finde på dem, men masser af ekskrementer, hvilket de også efterlader overalt hvor de har lagt og puttet,
hvilket også er ulækkert.
Udover det har den ældste af mine katte, på 9 år, en underlig kløe på oversiden af haleroden, og en del af hans bagparti.
Når han bliver kløet eller klappet, går han helt i selvsving og begynder at vaske sig og stå og stikke tungen ud i luften, og derfor er jeg nu begyndt at overveje om det
overhovedet ER lopper vi har med at gøre. Den lille har det en smugle, men slet ikke i så stor stil.
Nu har jeg barberet ham ved haleroden, fordi jeg vil prøvet at give hans hud lidt luft.
De er begge to indekatte, og den ældste er en del overvægtig, men slankekure er nyttesløse.
Hvad skal jeg stille op?

hvilket middel har du brugt ?

mange lopper er resistente overfor de gængse midler…frontling, combo

her i huset bruges advance…og det har virket indtil nu…

der findes dog et ret groft middel…stronghold…men der skal du være meget obs på doseringen…

stronghold findes til stor hund, hvor du så får din dyrlæge til at renge ud hvor meget du skal give hver kant pr. kg. …ja det er ikke ønskebehandlingen… men det har virket her…gav for nogle år siden…og har de seneste år kun haft brug for advance 2 gange… jeg giver kun når jeg “ser” lopper

Jeg formoder, katten med kløen er undersøgt for loppespytsallergi - for det lyder som en typisk reaktion. For at slippe af med loppespytsallergien - eller iaf lindre den - skal katten naturligvis først være loppefri, derefter skal den i kløestillende behandling (dette vil ofte være et kortisondepot under huden) til huden ikke længere klør, og pelsen er vokset tilbage - derefter skal den holdes loppefri for evigt med et virksomt loppemiddel (Advantage eller Frontline Pro) resten af sine dage (hvis ikke den kan holdes som indekat resten af sine dage). been there, done that, hope not to do that again

Det seneste er fast frontline … men vi har også prøvet nogle af de hårde (kan ikke huske hvad de hed), men de måtte kun bruges en enkelt gang.
Det underlige er jo netop at der INGEN lopper er, kun kløen og ekskrementerne …
Det kunne nemt være noget allergi … men så står jeg igen tilbage med spørgsmålet om ekskrementerne …

Hvis der er loppeekskrementer på kattene, er der lopper i kattenes omgivelser. Fjern dem. Og følg ellers den procedure, jeg beskrev. Det nytter ikke at behandle forebyggende mod lopper, før lopperne og kløen er væk.

Dyrlæge Lene Thaulow holdt et glimrende foredrag om loppebekæmpelse på Kattedagen i Valby i søndags.
Det tager mindst ½ år at bekæmpe lopper pga deres livscyklus. Jeg fik ikke det hele med, men det er noget med at behandle meget regelmæssigt og overholde tidsfrister, netop pga loppens forplantningsmåde.
Måske andre kan uddybe :?

Har du givet dem et bad, for det kan også tage noget af bæsterne …

Jeg ville give dem et ordenlig bad og bruge det dyrelægen siger.

Jep, et bad er også prøvet, med loppe shampoo …

Hejsa - og velkommen i klubben med (højst sandsynlig) loppe-allergi. Det er loppetid nu - jeg så også ekskrementer hos et par af vore katte, men ingen levende lopper - og ja, så har man lopper i “hytten” selvom du måske ikke lige ser en levende loppe på kattene.

Ja, der skal behandles i et godt stykke tid - både omgivelser og kattene. Sengetøj, foretrukne sovetæpper m.v. - hvis man har mulighed for det, skal det vaskes ved mindst 60 grader før lopper/æg ødelægges.

Loppe-allergi - hm, lyder desværre som om det er det katten har fået - jeg har én kat der har fået det for et P

Hejsa - og velkommen i klubben med (højst sandsynlig) loppe-allergi. Det er loppetid nu - jeg så også ekskrementer hos et par af vore katte, men ingen levende lopper - og ja, så har man lopper i “hytten” selvom du måske ikke lige ser en levende loppe på kattene.

Ja, der skal behandles i et godt stykke tid - både omgivelser og kattene. Sengetøj, foretrukne sovetæpper m.v. - hvis man har mulighed for det, skal det vaskes ved mindst 60 grader før lopper/æg ødelægges.

Loppe-allergi - hm, lyder desværre som om det er det katten har fået - jeg har én kat der har fået det for et PAR ÅR SIDEN (hovsa, Fister “hjælper” med at skrive…) - og ifølge min dyrlæge forsvinder det ikke bare sådan lige, men at man skal forvente at: “en gang loppeallergi altid loppeallergi” - og jeg må desværre give dem ret. Trods alle bestræbelser på at holde katte m.v. loppefri, så får hun dagligt predisonol i større/mindre doser (kløestillende middel). Det er faktisk nok, hvis bare hun “ser” en loppe, men nu er hun også en meget sensitiv kat…pøj, pøj, håber det går bedre med dine katte…
Obs det du beskriver ved haleroden m.v. - er akkurat de samme symptomer som min kat får, når der er udbrud af allergi.

Føler mig meget heldig at 1-2 behandlinger med dryp i nakken altid har fået lopperne væk. Første gang var jeg fanatisk og vaskede alt, men der havde vi hende til dyrelægen som sagde loppeallergi, dengang fik vi det som man skulle komme i maden, hvilket var et helved at få i hunkatten. 2.gang vi fik lopper gjorde jeg ikke meget andet end at skifte sengetøjet og så dryppe dem i nakken. Men måske jeg var heldig og var tidlig ude, inden flere cyklusser af lopper havde fået bidt sig fast. Er loppens cyklus ikke ret kort, men de kan jo gå i dvale i et koldt og stille hjørne. Heldigvis gik loppeallergien hurtigt i sig selv så snart lopperne var ude af huset, men der er jo altid grader af allergi og hvor meget det har fået bidt sig fast.

Hudallergi er nok en af de værste ting.

Bare et lille bispørgsmål, bor du i lejlighed, i såfald kan naboen måske også være inficeret og derfor du ikke syntes at kunne komme af med utøjet eller?

Vi så heller ikke lopper på vores hunkat, men i dag skla jeg bare se på hende for at vide om der er en loppe indenfor huset trygge rammer.

Håber du kommer af med dem.

Øhhh, du skal bare lige være opmærksom på, at når du bader katten så nedsætter du virkningstiden af det loppemiddel du bruger. Så du skal behandle noget oftere hvis du også bader. Og hvis du behandler, så skal det være mindst 2 dage efter badet, fordi du vasker det naturlige hudfedt væk og midlet får heller ikke den optimale virkning…

Efter min mening gør bade med loppeshampoo mere bøvl end gavn, der er ingen langtidsvirkende effekt, du dræber kun de lopper der er på dyret her og nu. Der er en tablet der hedder capstar der gør præcis det samme - slår alle lopperne på dyret ihjel, men uden langtids effekten. Meget nemmere at give en tablet end et bad efter min mening :høhø:

Husk også enten at smide støvsugerposen ud efter brug eller sprøjt den indvendigt med et loppemiddel. Ellers er den en sand udklækningsanstalt for de æg, du har støvsuget op.