Lopper - hjælp!

Ud over at kæmpe med en overvægtig hunkat, som SLET ikke er med på idéen om at tabe sig, så fandt jeg skisme også lopper på hende i sidste uge - øv …

Lidt info: Vi bor i lejlighed, temmelig lille på 50 kvm. Der er Honey, mig selv og kæresten. Honey er indekat, og kommer altså ikke ud. Hun har ikke haft lopper før i de tre år jeg har haft hende, og indtil nu har jeg behandlet hende forebyggende med Frontline Combo.

Hun fik Frontline 6/3, og jeg opdagede lopperne 19/3. Jeg var hos dyrlægen d. 22/3 for lige at være sikker på det nu også var lopper, og for at få lavet sundhedstjek i forbindelse med projekt vægttab. Det var lopper, og dyrlægen fandt både levende og døde lopper i pelsen. Hun mente derfor, at vi måtte have en loppekoloni derhjemme. Hun gav mig grønt lys til at give endnu en gang frontline i går d. 25/3.

Jeg har de sidste tre dage gjort rent to gange i hele lejligheden. Jeg har vasket alt vaskbart, også alt tøj der lå i skuffer og skabe. Derefter er alt blevet støvsuget, og sprækker og revner sprayet med “død” (fluespray, mine forældre bruger det når deres hunde har lopper, og det skulle virke ret effektivt. Jeg undersøgte på forhånd, og det skulle ikke være skadeligt for katten, så længe jeg luftede godt ud i hvert rum efter sprayning, og der har da heller ikke været noget).

Katten har i dag stadig levende lopper på sig. Hvornår skal jeg forvente en eventuel forbedring? Hun har aldrig været overbefængt, men hvis man har taget kammen har man kunnet finde to eller tre.

Jeg kan så forstå, at Frontline Combo er noget juks - men at advantage skulle være meget bedre. Men hvornår er det så sikkert at behandle hende med advantage for det tilfælde at lopperne ikke skulle være væk? Jeg har tænkt mig at fortsætte med intensiv rengøring og spray med “død” - støvsugning og spray hver dag der hvor hun ligger ofte. Medmindre det er overkill og ikke nødvendigt?

Jeg vil frygtelig gerne af med de lopper. Katten er ikke så generet at hun har sår, men hun vrider sig og klør sig noget mere end hun plejer, og jeg vil også gerne have bugt med problemet inden det når et alt for stort omfang.

Dynerne er forresten også blevet frosset ned i 24 timer …

Er der ellers andet jeg kan gøre?

Har du givet hende capstar (pille)? Det dræber levende lopper.

Jeg har ikke givet Capstar - jeg fik at vide, at capstar og Frontline ikke kunne sammen, så da jeg har behandlet hende med frontline lod jeg være med det … Jeg har lige et spørgsmål mere: Nu hvor alting har været vasket en gang, er det så nødvendigt for mig at gøre det igen om en måned hvis katten fortsat har lopper?

Du skal ikke bruge Frontline, da lopperne mange steder er blevet resistente.

Skift til Advantage, så vil du opdage lopperne forsvinder hurtigt.

Du kan i øvrigt sagtens give CapStar sammen med både Advantage og Frontline.

Lopper er vist ikke til at få has på ved rengøring - så skift til et andet loppemiddel - det er da det mest oplagte, synes jeg :slight_smile:

En god kur der virker er at give capstar hver 2 dag a gange, hvis du køber til hund kan du dele pillen og en kat skal have en kvart pille på dag 1, 3 og 5 samt advantage i nakken på dag 1. Så Støvsuger du godt og vasker gerne de steder katten ligger så som huler m.m i vaskemaskinen eller du kan sprøjte med trinol10 mens katten ikke er i nærheden

Så for lige at skære det ud i pap for mig - må jeg give katten Advantage i dag? Eller hvornår?
Det samme fro capstar- må jeg give hende i dag, eller hvornår skal jeg så gøre det?

Hedder det ikke trinol 810?
Og er det ikke noget ret giftigt noget der kræver lukket rum og grundig udluftning inden katten får adgang til rummet igen?

:slight_smile:

[QUOTE=Susbby;1046110]Så for lige at skære det ud i pap for mig - må jeg give katten Advantage i dag? Eller hvornår?
Det samme fro capstar- må jeg give hende i dag, eller hvornår skal jeg så gøre det?[/QUOTE]

Hvornår har du sidst givet Frontline?

Ja, du må gerne give CapStar i dag.

Du gav frontline igen her d. 25 marts, så nej du må ikke give Adv endnu. Mener min dyrlæge siger som minimum 2 uger imellem dråber.

Det du kan gøre er at anskaffe capstar og program Vet pillerne og starte op med en kur af de 2 ting + anskaffe en loppespray. 1 program Vet om måneden og capstar hver 1-2 dage til du kan bruge Adv. Og så ellers give hele hytten en tur med spray.

Som Kamilla skrev, så gav jeg Frontline her d. 25. marts …

Okay, jamen så er det Capstar jeg skal have fat i … Hvor kan jeg få fat i Program Vet og Capstar? Kan det fåspå apotek eller skal jeg på nettet og have fat i det?

trinol 810 havde jeg hørt var super giftigt for katten - jeg brugte et produkt til insekter der indeholder pyrethrin I og II … Det skulle være sikkert nok at bruge, så længe katten er i et andet rum og der luftes godt ud … Jeg aner dog ikke om det slår lopper ihjel, men eftersom det er nervegift og dræber både kakerlakker og den slags, så regnede jeg med det i hvert fald måtte tage eventuelle larver …

Hvor kan jeg eventuelt købe trinol 810?

Du kan få dem alle her og de plejer at være rimeligt hurtige. Nu kommer påsken godt nok så posten kan blive forsinket…
CapStar Se oversigt over mærkevarer som forhandles på Webapoteket
Program Vet Flåt- og loppemidler til katte og hunde
Adv http://www.webapoteket.dk/produkter/advantage-vet-til-kat-kutanoploesning-4-x-0-4-ml?menu=menu-503

Nogle dyrlæger har dem liggende, det samme gælder apoteker og dyrehandler. Ex. Mit apotek har kun Adv, dyrehandlen kun Capstar mens vores dyrlæge har begge. Så du er nødt til at spørge for dig. Prøv at ringe til dyrlægen først evt.

Takker - jeg skal ud og køre i dag alligevel, så jeg prøver lige at ringe rundt …

Jeg vil gerne i gang med at få has på skidtet :stuck_out_tongue:

Tak for hjælpen alle sammen! Jeg kommer sikkert med flere spørgsmål hen ad vejen :stuck_out_tongue:

Med alt det, du allerede har gjort, ville jeg - hvis det var mig - holde mig til Advantage og Capstar og så grundig støvsugning fremover. Ikke sprøjte med nogen former for giftmidler, både for kattenes og din egen skyld, uanset hvad der så står om, at katten kan tåle det. Ting, der kræver lukkede døre, når man sprøjter, og grundig udluftning bagefter, KAN bare ikke være godt.

Det kan være svært at slippe af med lopper igen lige med det samme, fordi de uklækkede æg kan ligge rundt omkring i revner og sprækker. Når katten (eller mennesker) så kommer i nærheden, klækker de, og loppen springer på den. Derfor kan du uheldigvis blive ved med at opleve levende lopper i lang tid fremover. Siden du nu har endevendt og vasket og frosset alt, kan du håbe på, at du har fået has på de fleste af æggene. Men bliv alligevel ikke overrasket, hvis der bliver ved med at dukke enkelte op. Altså lopper - fra æg, der ikke er blevet udryddet.

Udover at dræbe lopperne sørger loppemidlet for, at lopperne også bliver sterile, så de ikke kan blive ved med at formere sig, men det kan altså godt tage lidt tid. Det anbefales, at man fortsætter med at behandle i seks måneder.

Galath - jeg regnede heller ikke med jeg kunne udrydde dem alle sammen på den måde, så som du selv siger, så har jeg ligesom mentalt forberedt mig på at det kan tage noget tid …

Men jeg vil gerne være så grundig som muligt - ingen seriøs loppeinfestation her hvis det står til mig, og katten er også ret generet af dem selvom der ikke virker til at være ret mange i øjeblikket … Jeg frygter hvordan hun kommer til at få det hvis der bliver virkelig mange … Gys …

Jeg tror også du kan have ret med det kemikalieværk - nu har jeg jo brugt at par dage på at sprøjte det hele en gang, og så skulle det vel egentlig heller ikke være nødvendigt med mere sprøjten lige nu …

Det blev vist lidt bagvendt - døde lopper formerer sig jo som regel ikke alligevel :rolleyes:

Men I forstår nok, hvad jeg mener. Hvis de når at lægge æg, inden de dør, så er næste generation steril. Eller også kommer der slet ikke en næste generation.