Her er en lille beretning om den dag, da Lotus kom hjem med en gæsling ... og hvad den gerning bragte med sig:
Det var en mørk og stormfuld aften 
Det lyder som starten på “The Julekalender”, men beskriver blot vejret da Lotus, vores huskat, fandt en gæsling.
Meget har Lotus præsenteret for os igennem årene: musvitter, muldvarpe, solsorte og mus, men en GÆSLING :S
Hvor og hvordan han har mødt gæslingen, ved kun Lotus, men fakta er, at pludselig var både gæsling og Lotus på vores grund. Morten (min søn) opdagede Lotus og gæslingen. Søde Lotus stod og passede på gæslingen, som nok var kommet væk fra sin mor og søskende. Morten “reddede” gæslingen, og kom ind huset med den i hænderne.
Gæslingen var så træt, at den bare puttede sig på Mortens ben, drejede sit hoved om på ryggen, puttede sit næb under sine fjer/dun og lukkede sine øjne 
og så var han SOLGT … Morten altså.
“Den gæsling skal blive her hos os”, udtalte han meget bestemt, og kort efter blev den døbt Chip Chip, for sådan sagde den hele tiden. Jeg ville hellere kalde den Weber - det navn kunne den lige så godt blive vant til, for dér ville den jo nok ender engang med tiden 
(okay, sort humor, som Morten bare rystede på hovedet af)
Nå men ene fugl mod 6 katte, dét er altså rimelige dårlige odds. Så frem med en kattetransportkasse, og ind med gæslingen. Det så sådan ud:
Live-television for Diva og Laika :høhø:
Her sad Chip Chip i sikkerhed, men den løsning kunne jo ikke holde i længden. Morten er fix på fingrene, og gik straks i laden for at snedkerere en “ordentlig” kasse.
Det er hammer, hammer fedt, jeg bygger lige lidt (tra la la la la)
[LEFT] Der blev arbejdet meget koncentreret. Den “skarpe læser” har nok bemærket, at det en katte-fødekasse med net på
En gæsling i kassen, er bedre end en kat på taget …eller hvordan er det nu lige, det er 
[/LEFT]
Kasse og ælling i haven. Efter billedet blev taget, fik Chip Chip mad samt lidt halm at putte i. Om natten sov Chip Chip i en papkasse på Mortens værelse.
Hygge i sofaen og hygge i stolen :love2:
Ak, den kære gæsling var alt for lille til at klare sig uden sin mor. En morgen fandt Morten den liggende helt stille. Den var draget videre til de evige gæslinge-marker -riprip
Stor sorg i huset hele dagen 
Gæslingen var på kort tid blevet et kært familiemedlem.
Vi tog en rask beslutning. Surfede på nettet, og fandt et sted, hvor de solgte gæslinger. Kort efter havde vi 2 styks gæslinger gående
Om dagen var de i en udendørs indhegning, og om natten kom de ind i vores lade.
Her havde Carsten og Morten bygget en indhegning til dem, hvor de både havde halm, varmelampe, foder og vand.
Vi er en familie, der giver vores kæledyr mange, og til tider sjove, navne. De 2 gæs kom til at hedde Svetlana og Vladimir 
Gæssene inden i laden
[LEFT] I baghaven med Carsten og jeg.
Det var faktisk både hyggeligt og skægt med de gæs. De fulgte efter os … i gåse-gang :høhø:. Jo, jo den er god nok. Nede ved vores æbletræer lod vi græsset vokse højt, og så kunne gæssene både spise æbler og frisk græs.
Her “flyver” jeg dem tilbage til deres indhegning
Tilbage i indhegningen - til fri salatbar.
[/LEFT]
[LEFT]Ak ja, tiden gik og gæssene blev større og større (selvfølgelig gjorde de det), men de larmede altså også helt vildt. De skræppede afsindig højt i vores lade. Det var faktisk umuligt at være der :S
[/LEFT]
[LEFT]I november måned blev vi enige om at tiden var inde … inde til, at de måtte slagtes.[/LEFT]
[LEFT]Mine drengenes Farmor og Farfar blev hidkaldt, og de klarede “opgaven” til UG.
Er du lidt sart, så skal du ikke læse mere, og ikke kigge længere ned i tråden :surrender1:
Sådan endte vores kære gæs deres dage.
Farmor og Farfar fik den ene gås, som tak for hjælpen. Den anden spiste vi juleaften.
Behøver jeg at sige, at Morten straks proklamerede, at HAN i hvert fald IKKE ville spise gås juleaften. Det gjorde han heller ikke … han “nøjedes” med medister
PS. beklager hvis skriften/størrelsen er underlig, men det er kopieret fra min hjemmeside, og når man gør det, så ser det lidt spøjst ud.
[/LEFT]
(bortset måske fra det sidste