Vi står i en lidt kedelig situation min kæreste og jeg…
Vi har fundet drømme lejligheden/huset som vi flytter ind i fra 15. sep.
Men desværre står der i kontrakten at man ikke må holde husdyr… 
Her kommer vores dilemma så…
Skal vi A: Prøve at spørge ham om det er muligt vi kan få lov til at få en kat og prøve med diverse overtalelsesmetoder og argumenter (modtages gerne) og risikere at han siger nej 
Eller skal vi B: Tage chancen og ikke spørge og risikere at han opdager katten en dag…
Problemet med B er at det er en stuelejlighed, så kommer han forbi vil han jo formentlig kunne se katten sidde i vinduet og jeg tror han vil komme forbi bygningen da den for det første ligger ud til en vej, for det andet ligger der 2 lejligheder bag vores bygning (gennem en lille gård) som de tænker at få lavet fra erhverv til privatudlejning. Så kommer han gennem gården vil han formentlig også kunne se katten sidde i vinduet mod gården…
Vi VIL finde en måde ud af det her på som inkluderer en kat i vores liv på en sikker måde, kan i hjælpe?
Mig og min kæreste har selv kæmpet længe om at finde en lejlighed, hvor vi måtte have katte.
Jeg kan ikke rigtig komme med noget tip, men jeg kan fortælle hvad vi gjorde (: (se det lidt som vejledning)
Fandt vi en annonce om et sted, som vi ville have og der ikke måtte være husdyr, snakkede vi med dem. Nogle er meget strikse og siger nej - lige meget hvad. Det skal man respekterer, og bare indse, at det er ærgerligt. Vi stødte faktisk på et par udlejere, som syntes, at et dyr var okay, men ikke flere end et. Så det kan jo være i er heldige. Jeg synes hel klart, at i skal snakke med ham - og hvis det er et nej, så er det bare sådan det er, også står i jo i dilemmaet.
Vi har selv sagt nej til mange gode + billige lejligheder til fordel for kattene. Overvej med dig selv, om du er sikker på, at du vil ofre dine katte for lejemålet. Hvis ja - så er det vist kun det mindste du kan gøre, at finde et godt hjem til dem inden du flytter. Jeg dømmer dig ikke, og hakker ikke ned på dig, men man skal altid huske: “katte er dyr, de er ikke bagage. (:”. Jeg forstår godt, at du gerne vil have inkluderet en kat i jeres liv, men så burde i måske overveje, at droppe lejligheden, og finde en som man må have kat i.
Jeg vil ikke anbefale at “gemme” katten for udlejeren. Jeg ved at nogle gør det, og slipper afsted med det, men du skal overveje konsekvensen af at han opdager den. Han kan smide jer ud af lejemålet, eller han kan kræve at i skal skaffe katten af vejen indenfor 24 timer (hvilket jo er nemmest, ved hjælp af en sprøjte og dyrlæge/jagtgevær).
[QUOTE=KillerGoat;665921]Mig og min kæreste har selv kæmpet længe om at finde en lejlighed, hvor vi måtte have katte.
Jeg kan ikke rigtig komme med noget tip, men jeg kan fortælle hvad vi gjorde (: (se det lidt som vejledning)
Fandt vi en annonce om et sted, som vi ville have og der ikke måtte være husdyr, snakkede vi med dem. Nogle er meget strikse og siger nej - lige meget hvad. Det skal man respekterer, og bare indse, at det er ærgerligt. Vi stødte faktisk på et par udlejere, som syntes, at et dyr var okay, men ikke flere end et. Så det kan jo være i er heldige. Jeg synes hel klart, at i skal snakke med ham - og hvis det er et nej, så er det bare sådan det er, også står i jo i dilemmaet.
Vi har selv sagt nej til mange gode + billige lejligheder til fordel for kattene. Overvej med dig selv, om du er sikker på, at du vil ofre dine katte for lejemålet. Hvis ja - så er det vist kun det mindste du kan gøre, at finde et godt hjem til dem inden du flytter. Jeg dømmer dig ikke, og hakker ikke ned på dig, men man skal altid huske: “katte er dyr, de er ikke bagage. (:”. Jeg forstår godt, at du gerne vil have inkluderet en kat i jeres liv, men så burde i måske overveje, at droppe lejligheden, og finde en som man må have kat i.
Jeg vil ikke anbefale at “gemme” katten for udlejeren. Jeg ved at nogle gør det, og slipper afsted med det, men du skal overveje konsekvensen af at han opdager den. Han kan smide jer ud af lejemålet, eller han kan kræve at i skal skaffe katten af vejen indenfor 24 timer (hvilket jo er nemmest, ved hjælp af en sprøjte og dyrlæge/jagtgevær).[/QUOTE]
1000 tak for dit svar 
Heldigvis har vi ikke anskaffet os kat endnu, men vi ved blot at vi vil gøre alt hvad vi kan for at vi kan få os en kat i vores liv.
Når det så er sagt, så ved vi også hvordan vi prioriterer. Lejligheden vi allerede har betalt dep. for er drømmelejligheden (bortset fra husdyrsområdet) vi valgte nemlig som prioritet nr 1 at børnene kommer først og vi ville have en lejlighed med have, som ligger tæt på centrum og hvor der generelt er plads til at 2 drenge på 4 og 7 år kan boltre sig.
Men øv det er et kedeligt dilemma og vi vil jo helst være ærlige, men så kan vi jo risikere…
Vi stod for 28 år siden i nogenlunde samme dilemma. Elskede dyr og fik tilbudt en lejlighed på Østerbro hvor husdyr var forbudt 
Ejendommen var ejet af en ældre dame alà Fru Tante Møghe fra Matador, med stor hat og det hele.
Boligsituationen var mere akut end ønsket om, at måtte holde dyr, og da “Møghen” var veninde med min farmor, var jeg sikker på, at jeg nok skulle få “klinket” hende på et tidspunkt. Det store ønske var dengang at få en hund. Så vi valgte at tage lejligheden, velvidende at husdyrhold nok aldrig blev lovligt.
Flyttede ind, og kunne ret hurtigt se, at der i naboens køkkenvindue ofte befandt sig 2 katte bag ruden. Optimismen var stor, og heldigvis var naboen så sød, at lade mig komme ind og nusse hendes skønne katte. Bearbejdede ejeren af ejendommen, som iøvrigt aldrig satte sine ben i vores lille gade (hun havde mange ejendomme rundt om i byen) uden held. Hun var flere gange ved, at overgive sig, men til hendes død lykkedes det ikke. Jeg valgte dog i mellemtiden ikke alene, at anskaffe en men hele to katte. Viceværten vidste vi havde dem, og ja det gjorde de andre beboere i ejendommen også.
Selv da vi fik vores søn i 1986 forsøgte jeg mig igen, og hun kunne da godt se, at for nogle mennesker var det næsten livsvigtigt, at børn har godt af, at vokse op i samværet med dyr (hunde - hun anede jo ikke at vi allerede havde kattene) men det lykkedes ikke. Først da hun døde i en alder af 96 og beboerne overtog ejendommen, fik vi indført tilladelse til husdyr, og kunne anskaffe vores første hund i 1989.
Det kan være det lyder hårdt men -
Ovennævnte historie er i mine øjne ikke et eksempel til efterfølgelse. Når man anskaffer et ulovligt husdyr er man i mine øjne jaget vildt. Man går med en konstant angst for, at blive opdaget af dem der absolut ikke skal opdage, at man gør noget forkert. Den mindste nabostridighed kan resultere i, at man må finde sig et andet sted at bo eller allerværst, at dyrerne skal afhændes/aflives. Det er ikke sjovt.
Mit råd er: Hvis boligen ligenu er den perfekte for Jer så flyt ind. Tag en snak med ejer efter et stykke tid, det kan være han er til at snakke med. Livet byder efter nogle år måske, på andre bomuligheder for Jeres familie, hvor husdyr er tilladt. Selvom vores katte aldrig blev opdaget, ville jeg ikke igen gøre hvad vi gjorde dengang vi var unge og ubekymrede, og anskaffe et husdyr der ikke var lovligt. Det havde jeg ikke nerver til i dag, især med tanke på, at det er dyrerne der løber risikoen, alene fordi vi ikke kan undvære, at have dem i vores nærhed.
Held og lykke med det, uanset hvilken “model” I vælger at følge.
Mvh
Yvonne
Jeg ville i jeres situation snakke med udlejer.
Spørge ind til, hvorfor man ikke må have husdyr.
Sige at jeres kat(te) bliver indekat og at I selvfølgeligt respekterer at den ikke skal løbe frit til gene for naboer og andre beboere.
Når det så er sagt, så må I også respektere et nej. For godt nok siger du at I har fundet drømmelejligheden, men det har I jo i bund og grund ikke - for I må ikke have husdyr. Jeg ved godt det er sat lidt på spidsen…
[QUOTE=Lone;666001]Jeg ville i jeres situation snakke med udlejer.
Spørge ind til, hvorfor man ikke må have husdyr.
Sige at jeres kat(te) bliver indekat og at I selvfølgeligt respekterer at den ikke skal løbe frit til gene for naboer og andre beboere.
Når det så er sagt, så må I også respektere et nej. For godt nok siger du at I har fundet drømmelejligheden, men det har I jo i bund og grund ikke - for I må ikke have husdyr. Jeg ved godt det er sat lidt på spidsen…[/QUOTE]
Tak for dit svar
Ang drømmelejligheden og så alligevel ikke helt, så er det jo også det jeg skriver [QUOTE=Celina;665935]…Lejligheden vi allerede har betalt dep. for er drømmelejligheden (bortset fra husdyrsområdet) …[/QUOTE]
Det med at tale med udlejer bliver højst sansyneligt også det vi gør, jeg skal bare have fundet på en måde at formulere mig på så han ikke kan sige nej 
Der er mange steder både ved foreninger samt ved private udlejere at du kan få et tillæg til din kontrakt. Min bror og hans kæreste bor i et boligområde, hvor det er sådan at hvis man spørger inden indflytning om man kan have lov til at holde dyr, kan få en sådan kontrakt. Det eneste der kan være galt med en sådan kontrakt er at den kun gælder det/de dyr man har når man flytter ind dvs du må kun have det dyr og ikke anskaffe yderligere.
[QUOTE=Celina;666066]Tak for dit svar
Ang drømmelejligheden og så alligevel ikke helt, så er det jo også det jeg skriver
Det med at tale med udlejer bliver højst sansyneligt også det vi gør, jeg skal bare have fundet på en måde at formulere mig på så han ikke kan sige nej [/QUOTE]
Skur charmen op, og medbring kæmpe kage 
SÅ er jeg sikker på den er hjemme 
Få din 7 årige til at skrive et brev! 
DET kan ingen da stå for 
Jeg bor nu for 2. gang i en (privat)lejlighed hvor der i annoncen stod “HUSDYR IKKE TILLADT”. Næh…3. gang faktisk!
Det hjælper tit at snakke med folk…helst personligt og ikke over tlf.
Ville aldrig turde tage chancen! TÆNK hvis det blev opdaget, og I så blev sparket ud eller fik 1 uge til at skaffe jer af med dyrene…eller hvad ved jeg. Det ville være forfærdeligt!
Så tag ud og kig lejligheden…snak med udlejer…
Min erfaring er, at hvis det er privat og mindre udlejning, og man siger “Nu VED jeg godt, der stod ingen-husdyr i annoncen…men jeg har min gamle(fnis), skønne kat…han er det roligste der findes, velopdraget, laver ingen ulykker og er kastreret og 110% renlig…” (Hehe 
Evt tilføje, at der jo slet ikke er nogen tvivl om, at HVIS nu den -mod alle forventninger- skulle lave skade på noget i lejligheden (hvis det er det h*n er nervøs for)…så bliver det selvfølgelig for DIN regning) såååå er de jo altså også bare mennesker 