Mads & Monopolet

De sidste par år har jeg brugt Mads & Monopolet som underholdning på vej til arbejde, men det er gået op for mig efter lørdagens udsendelse, at jeg nu officietl ikke længere er en fan.

Emil ringer ind. Hans kæreste og han flytter sammen, og hun vil have sin kat med, som hun er meget glad for. Emil vil spørge Monopoet, om de synes det er ok, at hun forlanger, at de skal deles om udgifterne til katten. Hun mener, at han jo også kæler med den, men han er på SU og synes ikke han kan undvære de penge.

Udover at han er en spasser, sidder hele (under)Danmarks rollemodeller og fyrer sådan noget af som “hvis du vil ha den ene mis, må du også betale for den anden mis” og “hun kan ihvertfald ikke forlange at du rører kattebakken” - og det hele kulminerer med Annette Heick, der frejdigt slynger ud i salen (det var en luev udsendelse fra Horsens): “Hvor meget koster en aflivning?”

Her er mit svar til Mads & Monopolet på deres Facebook-side:

“Kære Anette Heick og resten af Monopolet (desværre er din attitude ofte repræsentativ for Monopolets medlemmer): En aflivning koster ca 1.500 kroner. Og hvert år bliver cirka 20.000 raske (dvs ikke syge eller gamle) katte aflivet, bare fordi de ikke passer ind i folks liv. Sådan nogle som dig sørger for, at visse personer vil synes det er ok at lade et dyr dø bare fordi man ikke selv lige synes det er spændende mere. Et dyr, man selv har valgt at tage til sig og gøre afhængeigt af sig. Jeg synes du skulle skamme dig over at slynge den slags ud.”

Jeg vil anbefale jer alle at lytte til podcasten, og udtrykke jeres mening overfor Mads & Monopolet. Det er ikke første gang jeg har hørt et eller flere medlemme af Monopolet plædere for aflivning af dyr der ikke lige passer ind i folks liv (hvis de har fået børn, ny kæreste, skal flytte mv). Det er trods alt levende væsener, vi taler om.

Jeg ELSKER at høre Mads og Monopolet og gør det hver eneste uge, som en af de meget få planlagte ting vedr. TV/radio.
Men jeg må også indrømme, at man desværre konsekvent bliver nødt til at lukke ørene for de få gange, hvor det handler om dyr. Fair nok at de ikke er til kæledyr, og at der også meget nemt kommer overilet hysteri fra dyreelskere, men et minimum af ansvarlighed overfor levende væsener ville klæde dem.
Der var engang et indslag om en syg hund (husker ikke hvad den fejlede, men noget kronisk og uforudsigeligt mht. forværring), hvor familien havde en meget stram økonomi. Monopolet rådede familien til at sælge hunden… Ja, sælge en syg hund! Hvilket jo også sikkert for nogen kan være en “rar” beslutning, for så behøver man ikke længere selv skulle tage ansvar. Men familien valgte da heldigvis til ugen efter at lade hunden aflive istedet.

Der har før været lignende sager - og jeg mener at man herindefra i hvert fald én gang har sendt et samlet brev afsted, hvor man påpegede den alt for lette løsning med bare at smide dyret ud af døren…

Ja, og det hjalp ikke www.kattegale.dk/forum/showthread.php?5928-Endelig-et-sundt-og-rask(t)klagebrev

[QUOTE=pivnu;952865]Jeg ELSKER at høre Mads og Monopolet og gør det hver eneste uge, som en af de meget få planlagte ting vedr. TV/radio.
Men jeg må også indrømme, at man desværre konsekvent bliver nødt til at lukke ørene for de få gange, hvor det handler om dyr. Fair nok at de ikke er til kæledyr, og at der også meget nemt kommer overilet hysteri fra dyreelskere, men et minimum af ansvarlighed overfor levende væsener ville klæde dem.[/QUOTE]

Jeg har det helt på samme måde med programmet - jeg er dog en enkelt gang blevet positivt overrasket mht. deres svar vedrørende dyr, jeg tror det var Søren Rasted, som havde en fornuftig holdning, men jeg er ikke sikker.

Apropos lige det her konkrete program; nu sad jeg lige og hørte podcasten.
Jeg synes faktisk det er vildt dårlig stil af hans kæreste, at forvente at de skal dele udgifterne til katten(!!!).
Jeg betaler selv alt til mine katte, og har netop valgt at gøre dette, fordi de er mine anskaffelser. Jeg vil til enhver tid kunne tage dem med mig, hvis vi en dag skulle komme dertil, og jeg vil ikke kunne leve med begrænsninger fra andre på deres økonomi. Selvom jeg var studerende, og han var færdiguddannet og havde arbejde de første 3 år (nu er vi begge færdiguddannede og i arbejde). Jeg ordner også selv kattebakke. I starten hjalp min kæreste lidt til med bakken, men jeg droppede det, da jeg godt kunne se, at han oprigtigt ikke var vild med det. 100 gange bedre, at han hjælper til med fodringen, da jeg pga. allergi-missen bliver nødt til at holde opdelt portionsfodring.
Og jeg synes faktisk, at panel-Emils kommentar er lidt morsom :slight_smile: (og er enig på det plan, at vil man have den ene, så må man også tage den anden).
Men ja, Heick skulle holde sin kæft, hvis hun ikke har noget ordenligt at sige.

De bruger klip fra lige netop det indslag som trailer for udsendelsen nu. Hørte det lige i bilen på vej hjem fra arbejde i dag.

Må dog indrømme, at jeg sjældent har brug for at høre Asger Aamunds, Susanne Bjerrehus’ og Mads Christensen (m.fl.) mening om noget som helst…