For mig at se, ser det ud som om spejlet hænger lige ved siden af træet ? og at han sagtens kan se i det fra den øverste hylde hvis han kigger “hælder” over mod døren længere henne ? det kan være, der har været noget, som I ikke lige har set og så er I bare kommet forbi efterfølgende ?
Nu var det hele idenfor de først 10 min træet stod færdigt, så der har ikke været noget ‘tilfældigt’ over at vi kom forbi… Som sagt skete det første da jeg var henne for at snakke med ham - havde LIGE guidet ham op i toppen, hvor han lagde sig, langede ud og hvæsede…
Min kæreste prøvede efterfølgende at gå forbi - for at se hans reaktion - og der blev der så langet ud igen…
Vi ventede lidt og forsøgte så at gå forbi (en ad gangen) igen, og der blev igen langet ud og hvæset igen…
Så jeg tvivler meget på at det er spejlet der har gjort noget. Os fordi det så burde være et problem nu vi har sat øverste hylde ned - og nu er der intet ligemeget hvornår vi går forbi, udover han gerne vil kæles som altid…
Undskyld hvis jeg lyder affærdigende… Det er slet ikke ment på den måde, men siden det er noget der lidt bekymrer mig, så får jeg ikke lige smidt en masse smileys ind 
I har en omplaceringskat, hvor I er dens 4. hjem og derfor ikke har 100% sikkerhed for, hvad katten er blevet udsat for tidligere. Hvis I er gået tæt forbi katten/har stået tæt ved katten og kigget den direkte ind i øjnene uden at blinke, kan den nemt have følt sig truet af jer og derfor langet ud for at forsvare sig
Nej, det ved jeg godt. Ved dog det med at den både har fået dask af en anden kat og at den har givet en kat dask (1. og 2. ejer)
Det der bare undrer mig ved den forklaring er, at der INTET er at mærke på ham når vi går tæt forbi ham andre steder, eller når han er på det nu 1.3m høje kradsemiljø. Han er også totalt ligeglad med at vi bukker os ind over ham for at kæle med ham.
Og vi sørger da for ikke at stå at kigge ham direkte ind i øjenene uden at blinke - det er vi da godt klar over en kat ikke kan li
[QUOTE=Lykke;981772]Det har vi overvejet, men han er desværre ikke lige den der er vildest med godbidder - og han har helt tydeligt alligevel den holdning, at godbidder skal spises uden folk rør ved en
[/QUOTE]
Man behøver da ikke røre ved ham for at give ham en godbid? Læg den på hylden foran ham, så han selv kan tage den. Mht. ikke at bryde sig om godbidder - så er det måske, fordi I ikke har fundet de rigtige godbidder endnu
Hvis ikke I allerede HAR prøvet dem, så kan jeg anbefale dem fra Cosma. Det er rent, frysetørret kød. Mine får alle mulige slags godbidder og er absolut MEGET kvalitetsbevidste suk, så de afviser blankt det de ikke kan lide. Men de her 
De kaster sig frådende over dem og Milou får næsten mord i øjnene hvis Theo prøver at tage en af hendes.
De har dem bl.a. på zooplus
(de virker dyre hvis du ser på prisen pr. gram, men de er frysetørrede og vejer ingenting)
Normalt ligger vi bare godbidden til ham - var den måde jeg fik lokket ham op på hylden, så han havde allerede fået 2 godbidder på hylden.
Det er måske at overdrive at sige han slet ikke gider godbidder - der er 2 slags whiskas godbidder han kan lide, som han får for tænder og hårboller. Der bruge vi skam de stykker han får om dagen på at vænne ham til ting, fx kradsemøblet. Vi har også en anden slags han da godt lige kan nedværdige sig til at spise - han kan bare ikke tåle mere end et par stykker før han får dårlig mave.
Har faktisk lige købt nogle frysetørrede tun godbidder (han gik HELT i spåner en dag jeg spiste tun) som er lidt billigere, men efter et par anmeldelser jeg har set lige så gode som Cosmas. Så de skal testes om han kan lide dem - og om hans mave kan 
Som det er nu venter vi med at prøve at sætte toppen på igen - jeg er ikke klar til at skulle til at træne ham i at lade os være deroppe (har bare ikke overskuddet til det lige nu) og det dur bare ikke at jeg bliver bange for ham… For det var vi på vej til i går fordi jeg blev så forskrækket over hans hvæsen… Så hellere vente med at forsøge igen
Jeg synes det er fint nok at vente lidt med at sætte den øverste hylde på igen. Det har jo virket at den kom væk.
Jeg tror det på en eller anden måde er selve det at I pludselig var i hovedhøjde med ham der har gjort ham usikker. Hvis han aldrig har været så højt oppe før må mennesker jo se helt anderledes ud når man pludselig er på samme højde som deres ansigter
Det kan også være noget så simpelt som at han er så glad for sin nye høje udkigspost at han ville signallere “Det er MIN HYLDE! SKRID!” - men det er klart at det er uholdbart hvis det gør JER nervøse
Når vores ligger oppe i kradsetræet og man går forbi kan man godt få et tjat/dask med en pote. Men ingen hvæsen. I vores tilfælde er det mere et “Hey, du kan da ikke gå forbi uden at nusse mig!”
Jeg tror forresten også jeg ville være blevet forskrækket hvis en kat der var i hovedhøjde med mig pludselig hvæsede, det er faktisk en ret skræmmende lyd, specielt hvis man ikke forventer den