Nu er min kære lille Åse-mis kommet hjem fra dyrlægen efter en omgang sterilisering.
Jeg afleverede hende kl 8.30 imorges, meget kvadret efter en nat med nervøse spekulationer om narkose mm, følende mig som den ondeste “kattemor” i hele verden; først lader jeg hende SULTE, dernæst putter jeg hende - aldeles modvilligt i transportkassen, efterlader hende i armene på en “fæææl” dyrlægemand med nåle og knive, der tvinger hende til at sove og sidst men ikke mindst er medskyldig i at hun “vågner” op med en kæmpe post-narkose-brandert .
Well…jeg tænker nok for meget, men lige sådan noget med narkose og at pådrage andre smerte, der har jeg virkelig et blødt punkt . Jeg prøver dog at huske mig selv på, at jeg gør en god gerning.
Da jeg hentede hende, sagde dyrlægen, at hun var MEGET groggy og narkosen havde taget lidt hårdt på hende. Ved genforeningen: ingen reaktion overhodet! Da var det tre timer siden, hun var “vågnet” op. Han forsikrede mig dog om, at hun trak vejret og hjertet slog, høh, så intet unormalt. Da jeg kom hjem placerede jeg transportkassen med Åse i i køkkenet, hvor hun opholder sig meget. Nu er der gået tre timer siden hun kom hjem og hun sover stadig - med øjnene åbne:uha:.
Dyrlægen sagde, at det kom hun nok til resten af dagen og muligvis også imorgen. Jeg synes alligevel det er vildt, at jeg ingen livstegn har fået fra hende - udover hendes vejrtrækning. Hvad siger I? Jeg håber det bare er mig der er lidt pylret…
Dyrlægen gav mig tre minireagensglas med smertestillende (Metacam) med, som hun skal have 1 gang dagligt oralt. Men hvordan kan jeg få det i hende, hvis hun fortsætter med at sove? og endelig…når hun vågner, tvivler jeg på, at hun bare gubber det i sig, for Åse er temmelig kræsen. Jeg kan jo godt hælde/tvinge det i munden på hende, men jeg kan jo ikke kontrollere hendes “synkemuskler”…
Håber I kan hjælpe mig:)