Mest til gyserfans: Wendigo

Arbejder på en idé om en historie om den nordamerikanske indianer legende Wendigoen - er der nogle af jer, der kender den?

Jeg har kendt den længe, men først for alvor sat mig ind i den nu. Her står lidt:

http://dinojoe.8m.com/crypto/windigo.html

Det er dælme noget af det mest uhyggelige jeg har researchet på længe.

I bestemte øde områder af Michigan og Maine er der - alene fra 1990erne til nu - 37 kendte tilfælde af kanibalisme eller wendigo-psykose som videnskaben kalder det. Senest i juli sidste år. Alle i de samme områder og tilsyneladende “umotiverede” angreb, som ikke er drevet af sult - alle fortæller, at “vinden har hvisket til dem om at gøre det”.

I Michigan kaldes wendigoen også Dogman, og der findes film på nettet samt fotos af dette væsen, som myndighederne endnu ikke har kunnet identificere. Det amerikanske militær er sat på sagen og har været det i årevis uden at finde noget i skovene.

Slemt interessant læsning. Det var så det løb mig koldt ned af ryggen i nat, da jeg fandt ud af dette. Jeg tror ikke på wendigo, men jeg tror, at øde steder kan gøre ting ved mennesker, som vi slet ikke er klar over.

Lige nu er Maine og Michigan de sidste steder jeg har lyst til at campere-what

Her i Hvilsom har vi kun en myte om en lille varulv. Så jeg blir her :S

MVH

Er Wendigo’en ikke en varulv :?

Synes jeg at kunne huske fra et gammelt rollespil, men måske er det bare noget White Wolf har fundet på :smiley:

Wendigoen er jo en klassiker i blandt gysermediets fans, omend en af de mindre kendte.

Den første gang jeg hørt om Wendigoen var i Stephen Kings Pet Sematary.

Senere dukkede myten - og det overnaturlige væsen - så op i yndlingsserierne The X-Files og Supernatural.

Og så er der jo filmen Ravenous som mest ser på wendigo psykosen…og er ret ubehagelig synes jeg selv :blegne:

Jeg er da spændt på hvad du graver frem, elsker selv research, især indenfor emner som dette :rock:

yay - ødemarkskuller, fejlernæring og sult kan få hvem som helst til at knække. det er alletiders materiale til film. det er jo cabin fever eller økuller om man vil på dansk

Nemlig Kira - ødemarks-kuller:-)

En wendigo er ikke en varulv, men de to myter ligner hinanden en smule:-)

Wendigo ligner mere… Predators - hvis du har set de film, og samtidig ligner Wendigo ikke dem heller… Den ligner også Pan lidt… og så alligevel ikke… Faktisk tror jeg ikke, at nogle helt ved, hvad/hvem Wendigo er - og det gør Wendigo ekstra skræmmende:-)

Wendigo-psykosen er omdebatteret - nogle forskere mener, at når folk tror på Wendigo, så kan den opstå - det lyder langhåret, men er det egentlig ikke. I hvert tilfælde får Wendigo skylden for en del på de kanter:-)

Det er en art natur ånd, som besætter mennesker og gør dem til kannibaler. Den har ingen form og alle former. Det er den bedste måde jeg kort kan beskrive Wendigo. Myten opstod, når indianerstammer sneede inde og sult drev dem til at spise hinanden - når sulten var forbi fortsatte nogle med at spise de andre - de havde fået smag for det. Samtidig fik de, der spiste de andre på denne måde, uanede kræfter - og blev utilregnelige og onde - psykotiske ville vi nok netop kalde det i dag.

Jeg læste første gang om Wendigo som 9-årig. Det overrasker mig, at der ikke er lavet mere om den rent gysermæssigt, end der er.