Jeg vil lige for en god ordens skyld starte med at sige, at det altså ikke ender skidt.
Min lille darling til Bøf, har lige været igennem en træls tid. Han begyndte at spise lidt mindre og derved også at tabe sig. I første omgang troede vi, at det var fordi der ikke stod killingefoder fremme, og da han var begyndt at blive tyk passede det egentligt meget godt han tabte sig lidt. Men da han blev ved med at tabe sig, tænkte jeg der var noget galt, så jeg bestilte en tid til at få checket/ordnet tænder på ham. Da Bøf jo er siameser, hører han jo (under normale omstændigheder) ikke til i den store afdeling, og for ikke kyndige, kan siamesere virke udmagrede og underernærede, når man ser den slanke krop.
Dyrlægen mente at der var noget andet galt med Bøf, så han ville ikke gøre noget ved tænderne, men tog i stedet for en blodprøve på ham. Hans “diagnose” allerede inden blodprøven blev taget var, at han med stor sansynlighed havde FIP, og da svaret et par dage senere var kommet, ringede dr. dyr og sagde - igen - at sansynligheden for FIP var stor da han havde et højt titertal.
Jeg var hele tiden i tvivl (har efterhånden hørt så meget fra Susanne W. + læst noget omkring det) men da dyrlægen gav diagnosen FIP sammenholdt med det høje titer tal, gik jeg sgu i baglås. Al fornuft sagde at det IKKE var FIP, men jeg kunne jo godt se Bøf havde det skidt, og derfor begyndte jeg sgu at tro det værste. Dyrlægen sagde, at der desværre ikke rigtigt var noget at gøre, og at jeg bare skulle komme med ham, når han havde det alt for skidt. Jeg fik noget smertestillende til ham (bad ham om det og sagde han ikke skulle have ondt), fik fat i Lone (kære Lone) og snakkede med hende om det. Forklarede symtomerne for hende og hun sagde at det lød som et tandproblem.
Jeg fik derefter fat i Herning Dyrehospital og fik en tid til en undersøgelse, men der var på det tidspunkt gået over en uge fra mit besøg hos den anden dyrlæge, og Bøf havde i den tid fået det lidt værre. Da vi så kom til Herning (den 18. august) ville de godt have ham natten over og starte en antibiotika kur, da han havde det som han havde. Det var selvfølgelig HELT okay med mig. Dyrlægen ringede alligevel mandag eftermiddag og sagde, at Bøf godt kunne komme på operationsbordet samme dag, da han virkede frisk nok til det.
Senere mandag ringede han igen for at fortælle, hvordan det gik. Bøf havde paradentose i 5 tænder samt FORL i en tand, så han var igennem en større behandling.
I dag knap 10 dage efter, er Bøf næsten den gamle Bøf. Han spiser som før, drikker og frem for alt er SÅ kælen - akkurat som før. Dog er han ikke (endnu) i samme kaliber, men det kommer nok 
Jeg har tudet som en gal, været pede arrig på mig selv og har til tider bandet mig langt ned i H****** fordi jeg ikke har bemærket det tidligere. Og oveni har jeg været SÅ skide bange (pardon my french) for at miste min elskede Bøf, men heldigvis ser det ud til, at min FIP ramte kat snart er sig selv igen.
Kære Lone og Annette. Jeg syns i har været så dejlige, og jeg er så glad for i gad lægge øre til fru tudefjæs. I skal begge ha’ et MEGA -kramer
