Min hunkat er pludselig halt på venstre bagben!

Hjælp … min hunkat på 1½ år er pludselig blevet halt på venstre bagben. Det er ligesom om, at det “knækker sammen” under hende, når hun forsøger at gå.

Hun ser ikke syg ud, hun har ingen mærker efter hverken slåskamp med en anden kat (hun er ude om natten) eller sammenstød med en bil. Hun jamrer ikke - kun, hvis vi prøver at løfte hende.

I går aftes var der intet at mærke på hende, men da jeg lukkede hende ind i morges, haltede hun pludselig voldsomt.

Vi bor på en lille blind vej, hvor der ikke er trafik om natten.

Hun har i et par dage “sjat-tisset” på min søns seng (hun er hans kat) og jeg synes, at der måske er blod i - men er ikke sikker. Det kunne måske tyde på blærebetændelse - men kan hun komme til at halte af det?!?

Det lyder som et besøg hos dyrlægen -sorry

Tror ikke halthed og blærebetændelse har nogen sammenhæng, selvom blærebetændelse må være smertefuldt for katte også.

Jeg ville nok få fat i dyrlægen og få tjekket begge dele. Luk hende evt. inde i badeværelset eller lignende, med en tom rengjort bakke, så skulle det være muligt, at snuppe en urinprøve fra hende- det skal dog ikke gøres før du har en tid hos dyrlægen ellers brokker de sig sikkert bare over, at prøven er for gammel.

Et dyrlægebesøg er nok en rigtig god idé.

Hvis vi taler om en fritgående kat, vil jeg aldrig tøve med et dyrlægebesøg (derfor de er så dyre “i drift”). En påkørt kat kan have fået skadet både det ene og det andet, så flere symptomer kan jo sagtens betyde, at katten fejler flere forskellige ting.

En kat der jamrer når man forsøger at løfte den har ondt…meget ondt…

Katten har sjattisset andre steder end vanligt, evt. med blod i…Mulig blærebetændelse/anden urinvejslidelse …hvornår har katten sidst tisset…hos nogen katte dannes der krystaller i urinen…det medfører ofte blod i urin…og urinrøret kan faktisk stoppe til så katten ikke kan tisse…blæren bliver overfyldt, det er meget smertefuldt og katten kan dø af det, da blæren kan springe…og ja. katten vil halte/benet gi’ efter fordi det gør ondt på katten…ligesom den også ofte halter ved eks. dårlige nyrer/nyresvigt.

Så mit bud er dyrlæge med det samme…selv om det måske skulle vise de to ting ikke har med hinanden at gøre, er det bedst ikke at tage chancer…og især ikke når katten viser tegn på det gør ondt…

Mange katte er rigtig gode til at skjule hvis det gør ondt, så hvis hun viser at det gør ondt når du løfter hende - så må du hellere tage det alvorligt.

Du skal se at få den kat til dyrlæge, den kan have brud på bækkenet. Har selv haft en kat der blev ramt af en bil og ikke umiddelbart havde nogle synlige skrammer ud over flossne negle og halten på det ene bagben. Han jamrede sig dog ikke da jeg løftede ham men ved check hos dyrlægen viste det sig at han havde 3 dobbelt bækkenbrud og jeg skulle holde meget øje med om han kunne komme af med afføring og urin da bækkenet kunne være blevet trykket så meget at det forhinderede ham i at besørge.

Selvfølgelig kan det være andre ting der er i vejen, men dr. dyr bør checke den.

Enig, Enig og atter enig. Dyrlægen skal se på din kat for at finde ud af hvad der er galt.

Jeg ved ikke hvad der kan være galt med din kat men jeg vil ligesom de andre sige få jeres dyrlæge til at se på den.

Sjattisset et par dage og måske med blod + smertevoldende halten.

Så er det ikke os, du skal skrive til, men dyrlægen du skal ringe til - HURTIGT!

Og nu, hvor vi har nattefrost, skulle du hellere lukke hende ud om dagen og ind om aftenen.
For øvrigt er katte ikke natdyr, men skumringsdyr! Om natten sover de.

Puha… skynd dig til dyrlægen.

Vi ved en masse herinde, men mig bekendt er her desværre ingen dyrlæger, som har valgt at melde sig ind og deltage… Så den slags kan vi ikke hjælpe dig med. Uanset hvor stor erfaring vi har eller ikke har om katte.

En dyrlæge vil SE katten og stille den rigtige diagnose efter det. Vi kan kun gætte og mens du sidder og læser alle vores gæt, så lider din lille kat.

En dag kommer der måske en dyrlæge herind og deltager. Men indtil da kender jeg ingen herinde eller andre steder som kan besvare den slags akutte sygdomsspørgsmål.
Vi er jo ikke dyrlæger :slight_smile:

Held og lykke - jo før I kommer af sted jo større mulighed for hurtig helbredelse - og jo billigere regning :slight_smile:

MVH Helle

Hold da op, hvor er I hurtige til at svare. Tusind tak for det!
Jeg har haft min kat til dyrlægen idag og der vil blive taget røngten i morgen.
Dyrlægen sagde, at hun aldrig har set noget lignende og at hun ikke anede, hvad det var. Måske hun har fået en blodprop / hjerneblødning, så hun har mistet kontrollen over sit bagben - men hun ser næsten for okay/frisk ud. Og hun har stadig følelse i benet.
Måske ledbåndet er revet over, så hun “taber” benet, når hun går.
Dyrlægen mener ikke, at der er brud.
Jeg håber, at røntgenbillederne kan give et svar, som betyder, at min kat bare skal have fikseret benet i et stykke tid, mens hun heler - ellers er der desværre kun en aflivning tilbage.

For pokker da - det er ikke sjovt. Dyrlægen ville gerne beholde hende natten over, men jeg ville have hende med hjem i trygge omgivelser. Så har børnene også en chance for at få sagt farvel til hende, hvis jeg ikke får hende med hjem igen i morgen.

Tak for jeres respons.
Vh,
Helle

Åhhh hvor er det godt, at du har været til dyrlæge… Så er der kun tilbage at vente til i morgen, og håbe at det er en mindre skade, der kan ordnes…

Personligt tror jeg ikke på en hjerneblødning, da de katte jeg har set, som har fået sådan en, ikke har “været til stede” og bare har gået rundt om sig selv hele tiden…

Jeg kunne godt tro et ledbånd kunne være revet over, når hun stadigvæk har følelsen i det…

Men ikke lytte alt for meget til, hvad jeg skriver, hvis jeg nu taget helt fejl, og mis er mere syg end forventet… Jeg er ikke interesseret i at give falske forhåbninger…

Ihvertfald er det godt, du har været til dyrlægen med hende…

Håber på opdatering, når du ved noget om hvad der er galt…

Puha…håber da det er noget der nemt kan fikses…jeg kommer til at tænke på, om det er en “løs knæskal”, en lidelse som nogen katte får…men det giver røntgen jo et svar på.
Fandt dyrlægen så ud af om katten også har blærebetændelse…

Næ, det er aldrig sjovt…men dyrt…når der er noget galt med “kræene”…jeg håber det ikke er så alvorligt…

en blodprop kan sætte sig i den store vene i bagbenet - så går man ikke godt - kommer den løs og går i hjertet …

men det kan også være Patella Luxation -eller ledbåndet.

Held og lykke i morgen.

Vi har…
oplevet det med én af vores katte,
som var “lam” i bagpartiet.
Det var allerede bedre dagen efter. -fin

Efter 4 dage var det helt væk.
Der har ikke været noget siden.

Dyrlægens + min ældste søns bud (han er speciallæge i neurologi)
var den samme - en blodprop,
selvom katten kun er 1½ år;
men også heldigt, at han var så ung…

Der kan man se…
Kærlig hilsen
Mona

Jeg ville så aldrig aflive en kat fordi én dyrlæge ikke kan finde ud af, hvad den fejler!
Find en anden dyrlæge (knoglespecialister kan også ledbånd og alt hvad dertil hører) og få en second opinion.
Hvor i landet bor du?

Jeg synes nu, at vi har en supergod dyrlæge, som gør alt, hvad hun kan og mere til :slight_smile:
… og nu har jeg hentet min kat. Dyrlægen kunne ikke se noget på røntgenbillederne. De har tjekket katten for alt muligt og der er ikke nogen objektiv forklaring på, at bagbenet pludselig “knækker sammen” på den måde, som det gør.
Så nu skal vi prøve en periode med smertestillende medicin og så se, om ikke katten heler af sig selv. Vi krydser fingre!

Det var rigtigt dejligt at få hende med hjem igen - i live!
Vi skal så også forsøge at få en urinprøve fra hende, så hun kan blive tjekket for blærebetændelse.

… det er godt nok dyrt, alt det her.
Men vi har fået vores dejlige kat hjem igen og så er det det hele værd.

Åh hvor det lyder godt…
Så kommer min tanke, kan hun há forvredet evt knæet i et spring… Du ved, vi andre halter osse, hvis vi har vredet om i knæet, og der kan heller ikke altid ses noget på røngten eller alm undersøgelse… Det skal så bare há tid til at hele op.

Mht urinprøve… Et godt råd. Et helt ren og tom kattebakke, og mis ud på badeværelset. Så er du sikker på at den tissetår kommer der og er nem at hælde op i et glas…

Men dejlilgt at du har fået jeres misser hjem, men jeg ville råde dig til at holde godt øje, så hun ikke rigtigt kan komme til at hoppe for meget. F.eks ned fra en reol, bord ect, for at holdebenet lidt i ro…

Ja, dyrlæger ER dyre, men når man så ser en lille glad mis, er det alle pengene værd…