Se her, hvad jeg lige har modtaget med posten (billederne er bedre i virkeligheden - det er taget i halvmørke med
blitz, der har lyst for meget i midten og ikke nok ude i siderne):
Det skal hænge over fladskærmen, for det var jo det, han altid gjorde. Min Lille Krummelure, som jeg kun fik lov
at kende i to alt for korte år 
Det var alt sammen så surrealistik, da det skete, og samtidig var der en syg Chili, jeg skulle tage mig af. Det
blev så uvirkeligt. Så jeg besluttede at få lavet en fotocollage til at fylde tomrummet på tv’et og for altid at blive
mindet om ham på den gode måde.
Når han hang der på tv’et, og alle udsendelserne måtte dele skærm med en pote eller en hale eller begge dele.
Når jeg var i køkkenet, og han sad på foodprocessoren og fulgte med.
Når jeg forsøgte at tage en lur på sofaen og han kom og sad på sofabordet og sagde maiUW, miaUW, fordi jeg
ikke måtte sove (af en eller anden grund - som regel kom han vist i tanke om, at han var sulten, når jeg var
lige på nippet til at falde i søvn).
Når han sad inden for døren, når jeg kom hjem, altid på det samme sted, og så ud, som om han var blevet
vækket (hvilket han nok også var).
Når jeg lå på sofaen med iPaden, og han kravlede op til mig og skubbede til iPaden med en pote igen og igen,
indtil jeg lagde den fra mig (eller indtil jeg fik den i hovedet).
Når han tumlede med Chili og ind imellem hylede høj, når alle Chilis 6 kilo lande oven på ham.
Når han var den irriterende lillebror, der ikke vidste, hvor grænsen gik, over for Asani (som vist ikke savner ham
så meget som mig).
Når han spandt og spandt og spandt - man skulle nærmest kun kigge på ham, før han spandt, og han elskede at
nusse.
Og mange, mange flere irriterende og charmerende ting, som jeg savner alle sammen
Skarnskat, spilopmager og puttemis, all in one.
Hvil i fred, min Lille skat
Fletchers Krummelure
21. juli 2013 - 11. november 2015
