[quote=MinFørsteKat;486559]Ved I hvad man kan gøre ved sådan et lille kræ? :?
Mvh, Nala’s mor.[/quote]
De fleste har jo nok en form for instinkt, der træder i kraft, når de ser en lille, utryg killing: Lad mig skynde mig at tage den op og holde den og nusse den og lade den føle, at den kan være tryg her. Det er sikkert godt, når det gælder børn (som jeg dog ved endnu mindre om end katte), men det virker bare ikke på en lille killing på et fremmed sted.
Selv om jeg ikke ved en hel masse om katte, taler jeg her af praktisk erfaring. Jeg troede, jeg havde forberedt mig rigtig godt, da jeg anskaffede min første kat, men i retrospekt vidste jeg ingenting (købte bl.a. hos fremmede private og anede ikke, hvad jeg skulle spørge om eller se efter). Jeg blev også frygtelig bekymret over, at min lille killing var sky og bange. Jeg blev helt fortvivlet og tænkte, at det her går aldrig godt.
Men så tog jeg en beslutning om at give hende tid og lade hende gøre tingene i sit eget tempo. Jeg forsøgte at tage hende op for at nusse hende, men hun brød sig ikke om det, og så lod jeg være og tænkte, at hun selv måtte komme til mig.
Hun fandt ret hurtigt ud af at søge ind bag bøgerne på den nederste hylde i reolen, hvor hun følte sig tryg og kunne sove i 4-5-6 timer i træk. Så kom hun ud, når hun havde lyst, og undersøgte mere og mere af lejligheden. Der gik rigtig lang tid, før hun havde taget det hele i besiddelse og færdedes hjemmevant. Flere uger, og det er altså ikke nogen stor lejlighed.
Det gik heldigvis hurtigere med at få tillid til mig - og det endda selv om jeg i en periode helt i begyndelsen måtte holde hende fast og dryppe hendes øjne morgen og aften. Igen tror jeg, det skyldes, at jeg lod hende selv bestemme resten af tiden.
I dag har jeg en skøn kat, som godt nok aldrig er blevet skødekat, men som alligevel er vildt kælen og gerne vil nusses og have opmærksomhed. Så bare hold ud - og lad killingen undersøge jer og omgivelserne i sit eget tempo.