Jeg har lige haft det største grineflip :høhø: Historien er følgende …
For lidt siden kom min mand hen til mig. I den ene hånd havde han et krus kaffe (han drikker meget kaffe). I den anden hånd dinglede han sagte med en flaske eddike og sagde: “Her Hanne, værs’go og tag en tår”
I en brøkdel af et sekund lignede jeg med garanti et stort spørgsmålstegn :? Pludselig slog det mig 
jeg havde hældt vand og en god skvat eddike i vores elkedel i går aftes for at kalke den af … og glemt ALT om den igen. At han svingede med eddikeflasken var hans måde at gøre mig opmærksom på min … ehmmm forglemmelse 
Hver morgen står min mand meget tidligt op, og det første han gør, er at lave sig en kop stærk pulverkaffe.
Til morgen tog han elkedlen, og da der var vand i den, tændte han bare for den, lod det koge op og lavede sig en kop kaffe.
Han forklarede, at kaffen selvfølgelig var meget varm, og derfor pustede han på den inden han tog en mundfuld :brækkesig:
OMG - jeg var fuldstændig færdig af grin, da han fortalte det :klapper: Jeg spurgte om han havde drukket det 
og han svarede, at selvfølgelig havde han drukket dén mundfuld. Han havde ikke bemærket duften af eddike, da han jo pustede til kaffen, inden han tog en slurk.
Nu er vi et hus med en god/skæv humor, og min mand er en sand mester i at “gribe situationen” og fyre tørre bemærkninger af. Således sagde han:
“Hanne, det kan godt være, at du skal arve mig, men det behøves altså ikke at være lige nu”
“Da jeg mødte på arbejde, spurgte mine kollegaer om jeg var sur - jeg svarede dem at jeg var eddike-sur”
“Okay, set med de positive briller på, så kan jeg da ikke lide af åreforkalkning mere”
Idet han langsomt vender sig om og går væk fra mig, fyrer han den sidste kommentar af:
[I]“Bare vent Hanne - en dag hælder jeg Soja i din Cola”
[/I]Hahaha, livet er sjældent kedeligt i Casa Lindvig :høhø:
