Min ragdoll vil ud?

Hej,

Jeg har en dejlig kastreret ragdoll på snart et år. Jeg holder ham inde og aktiverer ham så godt jeg kan. Jeg fik anbefalet af min adfærdslærer at gå i tur i sele med ham og det har jeg prøvet. Han er helt vildt nysgerrig når vi er ude, men han ligger sig ofte bare ned og kigger rundt.

Men når han kommer ind igen, så står han bare og skriger foran vinduet og vil bare ud igen. Jeg kan jo ikke have ham ude i flere timer, skal jeg bare ignorere ham?

Det siges jo at ragdolls pga. deres temperament ikke må være ude selv. Er der nogen der har erfaringer med det? Har overvejet at lade ham gå ud, men selvfølgelig ikke hvis det slet ikke duer. Bor et ret roligt sted uden ret meget trafik, men der er dog et par nabokatte, så tror ikke helt han kan med dem. Hvad skal jeg gøre??

Jeg forstår altså ikke anbefalingen med at gå tur i sele, for klart at katten vil ud og opleve, og medmindre man ikke er indstillet på, at gå tur i sele, i al slags vejr, og uanset man har travlt eller ej …Så skal man efter min mening ikke give en kat den oplevelse …En kat kan ikke savne noget den ikke kender !

Om du skal lade ham være fritløber ? …Hvis du spørger mig, så ‘NEJ’ !!. Man skal ihvertilfælde gøre sig klar over, at du i uheldigeste fald kan miste din misling til trafikken, du kan risikere daglige slåskampe med de omkring boende katte, som selvfølgelig vil forsvare deres territorium. Hvis du alligevel vælger at lade ham løbe frit, så sørg for at han er godt vaccineret / mærket. Desuden skal du påregne hyppige orme/loppe behandlinger.

Hvis jeg var dig, ville jeg hellere anskaffe en misseven til ham. :slight_smile:

Jeg synes også det er tankevækkende med en adfærdslærer, der kommer med den slags anbefalinger :S
Når man begynder at gå med sin kat i sele, skal man være indstillet på at gøre det på niveau med en hund - dvs 1-2 timer om dagen!

Ang det med at gå i snor:
Jeg går tur med Buster i snor indimellem, og det er der ikke problemer i. "Indimellem kan være et par gange om ugen om sommeren, til slet ikke om vinteren.
Buster nyder ganske vist at komme ud, for så genser han sit territorium fra han fra fritgående, men han plager på ingen måde om det.
(Buster har selvfølgelig også været fritgående, og har nu løbegård, så det er måske derfor det går så let)

Det undre mig også lidt at en adfærdsbehandler har forslået det …

Men Charlie kommer også ud engang imellem i sele og lang line. Tidligere ejer har lært ham det, så vi er fortsat med det, ellers tror jeg heller ikke vi havde gjort det. Vi kan heldigvis holde det på et helt fornuftigt plan, hvor vi bestemmer når han skal ud. Fx kom han ud 20 minutters tid i dag, men han har altså ikke været ude siden torsdag i sidste uge ellers. Han plager ikke, kun hvis han keder sig - men det betyder ikke han vil ud før han tilfreds, så vil han også gerne bare leges med eller nusses. :slight_smile:

Okay i dag var han dog lidt ihærdig for at komme ud - men det er også over en uge siden, og så længe han kan holde det på dét plan om at tigge for en komme en lille tur ud, så er det helt fint for mig - for så snart han så har været ude, falder han omkuld og er træt. Det er ikke sådan han plager for at komme ud igen!

Så for NOGLE katte kan det være en god idé til at opleve noget nyt i hverdagen - men for andre katte er det en rigtig dårlig idé, fordi de meget hellere vil være udenfor end indenfor. Men det ér altså en risiko man tager når man vælger at lade sin indekat komme udenfor…

Men jeg vil bestemt ikke råde dig til at lade ham blive fritløbs kat - det synes jeg er en rigtig dårlig idé! :frowning: Så hellere gøre et ihærdigt forsøg på at fravænne ham at komme udenfor - sørg for at lege/aktivere/nusse ham indenfor, find nogle aktiverende øvelser at aflede ham med…

Det lyder meget som om jeg hellere må holde ham inde! Og syntes ikke jeg har hverken tid og overskud til at gå med ham flere timer dagligt og er ret sikker på, at han vil have mere og mere hvis jeg begynder på at gå med ham. Hvis han kunne nøjes med en gang i ugen kunne det ellers være rart :slight_smile:

Han er fast vaccineret, loppebehandlet og mærket selvom han er indekat. Men det er vist også kun fordi jeg arbejder på et dyrehospital, så er det lidt nemmere og meget billigere når man kan gøre det selv :wink: Så hvis han kom ud er han sikret på den måde :slight_smile:

Hvis jeg skal have en misseven til ham, er det så bedst at få en ragdoll mere eller kan en almindelig huskat gøre det? Tænker mere på racens temperament.

Se på hans personlighed og forsøg så at vælge en ven, der minder om det…
Meget gerne en dreng… drenge leger nemlig drengelege :slight_smile:

Uhh … synes en ragdoll er så speciel rolig en kat, at man kan have svært ved at finde en huskat, der passer til?
Normalt vil jeg sige, at den rigtige huskat kan gå til alle racer - men kig dig godt for og vælg en helt rolig en af slagsen.

Hvorfor ikke bygge en løbegård eller hegne del af haven ind ?

…en kat til giver slet ikke de oplevelser og den naturlige stimulering af instinkter som kat kan finde udenfor

Jeps, havde også tænkt det skulle være en dreng mere hvis det var :slight_smile:

Jeg har desværre ikke mulighed for at lave løbegård lige pt. da vi bor i lejlighed på 1. sal. Kunne ellers være en super løsning - så snart vi flytter i hus, så skal der bygges :slight_smile:

[quote=Vivi_Fletcher;411479]Uhh … synes en ragdoll er så speciel rolig en kat, at man kan have svært ved at finde en huskat, der passer til?
Normalt vil jeg sige, at den rigtige huskat kan gå til alle racer - men kig dig godt for og vælg en helt rolig en af slagsen.[/quote]

Synes min mis afviger en lille smule fra den generelle racebeskrivelse - han er ikke altid helt rolig. Han suser rundt og leger vildt og render mig i hælene hele tiden. Men hans temperament er rigtig mild. :slight_smile:

Min søster har en huskat der netop har født i sidste uge, overvejer om jeg skulle prøve en af dem måske.

Heeej :slight_smile:

Jeg passer selv to stk. ragdoll kastreret hanner. De er brødre og er 10 måneder nu.
Eftersom din kun er et år, er den jo næsten stadig killing og derfor dejligt nysgerrig og aktiv. Jeg tænkte jeg ville fortælle lidt om mine, så du kan sammenligne med din.
Hvis jeg har været væk i en halv dag og kommer hjem i lejligheden (90km2) står de lige i hovedet på mig og følger mig intenst rundt i meget lang tid. Den ene fortæller historier i et kvarter eller længere tid. Hvis jeg sætter mig ned på en stol, kommer en af dem hen og miaver ind til jeg tager ham op og så kan han ligge i mine arme i 20min. eller indtil den anden vil op og hygge.
De leger utroligt meget med hinanden - og når jeg siger leger - så er det som to pelsbolde der bliver til en. De løber, de finder ting de går rundt med, de kradser i sofa, kradsetræ. De er mega aktive både med mig og med hinanden. Specielt hvis ikke jeg har været hjemme i noget tid.

Så prøv at holde øje med hvor meget du er hjemme med din kat og er i kontakt med ham. Mine kræver utroligt meget menneskelig kontakt. Jeg kan ikke forestille mig at de ikke havde hinanden heller, de ville kede sig meget alene.
Så jeg tror ‘rolig’ er en betegnelse for deres utroligt kærlige væsen. Man må jeg pille dem overalt hele tiden, tage dem op , de sover i sengen osv. så længe de er killinger, så er de bare meget vågne og vil gerne stimuleres :slight_smile:

Jeg ville nok anbefale en ragdoll som nr. 2 kat hvis du har råd og mulighed for det. For de er ret specielle … :slight_smile:

evt. hvis du kan hegne noget altan ind. ville også være oplagt. de vil meget gerne ud. Vi er flyttet i hus og opdrætter Ragdolls, har dog ikke fået lavet løbegård endnu og ja misserne vil MEGET gerne ud og ligge på de kolde fliser på terassen osv.

Hmm… Nu har hele sagen lige taget sig en uventet drejning!
Kaiser smuttede i går ud af et vindue som stod på klem. Jeg var på arbejde, men min kæreste var hjemme og da han opdagede det, gik han ud og ledte efter ham. Han blev heldigvis fundet - puha! På vej mod hoveddøren begyndte han at kradse og bide, som om han ikke ville med ind :frowning: Og da han kom ind stod han stresset og halsede helt vildt og begyndte efterfølgende at stå og skrige foran vinduet, som om han bare ville ud igen.

Skal jeg stadig holde ham inde selvom han så gerne vil ud? Jeg risikere jo at miste ham, hvis jeg lader ham gå ud alene. Men hvis jeg holder ham inde stresser jeg ham samtidig rigtig rigtig meget.

Jeg havde egentlig besluttet mig for at anskaffe ham en misseven, men det passer bare bedst hvis jeg venter til efter min ferie i uge 34, og det er jo et stykke tid til. :frowning:

Hvis jeg var dig - så ville jeg holde ham inde og så vente med den nye mis til du kan være hjemme og supervisere indflytningen…

det er muligt at din misser bliver lidt stresset fordi den har fået udekuller - men med passende aktivering og guf - så kan det være den køler lidt af… ellers prøv evt at smide en feliway i kontakten - det får nogle katte til at køle af når de stresser

men det er altid en god ide at være hjemme til en sammenføring når kattene ikke er vant til nye misser… så jeg vil nok sige du skal vente og gøre det ekstra attraktivt at være indemis

Kan huske en herinde sagde, at de gav deres kat vådfoder når den var vild efter at komme ud. Så åd den og slog mave bagefter - og glemte at ville ud.

Måske det er en måde at aflede ham, indtil han får en lille misseven.

[quote=Battlestar;413908]Hvis jeg var dig - så ville jeg holde ham inde og så vente med den nye mis til du kan være hjemme og supervisere indflytningen…

det er muligt at din misser bliver lidt stresset fordi den har fået udekuller - men med passende aktivering og guf - så kan det være den køler lidt af… ellers prøv evt at smide en feliway i kontakten - det får nogle katte til at køle af når de stresser

men det er altid en god ide at være hjemme til en sammenføring når kattene ikke er vant til nye misser… så jeg vil nok sige du skal vente og gøre det ekstra attraktivt at være indemis[/quote]

Tak for dit svar. Jeg prøver at holder ham inde og skruer endnu mere op for aktiveringen. Jeg har også lige bestilt noget nyt legetøj, glæder mig til at få det hjem :slight_smile:
Jeg havde en feliway indtil for en uge siden hvor den slap op, men synes ikke jeg har kunnet mærke nogen forskel på hans adfærd. Jeg købte den i forbindelse med at vi flyttede og han tog det rigtig pænt. Så kan godt være den har hjulpet i den sammenhæng. Men tror jeg køber en refill så :slight_smile: Skal alligevel have en ny når den nye lille misser kommer :slight_smile:

god ide… og prøv også at følge det Blabl foreslog - den har jeg også hørt flere gange og den skulle være jævnt effektiv!