Jeg sad og spiste frokost, og så pludsligt ringede min mobil…
Er det Linda, Rebekka´s ejer? Det er Dorte fra stalden…
Ja svarede jeg, hvad er der galt??
Det er Rebekka, svarede hun, hun kan ikke gå på venstre forben.
Jeg kommer, svarede jeg, og spurgte om hun kunne trække hende ind?? Det ville hun prøve, og mig afsted…
Tankerne for igennem hovedet: Brækket forben, forvridninger m.m
Så lige for mig, dyrlægen blev nød til at komme ud og aflive hende… Jeg hylede sgu, hgele vejen ned til Bekka…
OG dyrlægen her i julen… Puuh ha…
Jeg kom ned til hende og så hende, og ganske rigtigt, kunne hun kun knapt støtte på forbenet…
Nu går de jo på en fold, der efterhånden er en del pladret, så hun havde pladder op til maven…
Hen i vandspiltovet og spule forben og undersøge hende… Jeg havde taget hovtang og rasp med, hvis det var noget med hoven, der skulle ordnes??
Da jeg fik hendes ben rene, kunne jeg begynde på undersøgelsen… Det føltes ikke som om der var nogen frakturer nogen steder… Der sad en skarp sten i hoven, men det kunne ikke gøre det…
Men da jeg så nåede op for oven på venstre forben, kunne jeg godt forstå, at hun havde ondt… Hun havde fået et ordentligt spark på den store muskel der… Ligesom når vi får et trælår…
Stakkels hyp, det gør sgu ondt, men er jo ufarligt, med ømt.
Så gik jeg videre og undersøgte hende over det hele…
Hun har simpelthen fået en regulær røvfuld, af de store heste… Over det hele, kunne jeg mærke buler, der stammede fra baghove, samt buler, der stammede fra bid…
Stakkels stakkels Bekka… Hun må ligne et stort blåt mærke under pelsen… Faktisk er jeg ret glad lige nu, for hendes bamsede store vinterpels…
Jeg mønstrede hende på hårdt underlag, da jeg havde set, hvad der var galt, for at få set, OM der skulle være mere… Da jeg var færdig, kunne hun stå på venstre forben, mens jeg løftede det højre… Heldigvis
Så hun er dømt boks ro, julen over, og motion i ridehuset i hendes tempo.
Men den bule, hun havde på den store muskel, på forbenet, er jeg ret glad fo, at der ikke var ramt 20 cm længere nede, for det KUNNE há kostet et brækket ben:uha:
Men for fanden da, jeg var bange, da jeg var på vej i stalden… Samtidigt var jeg bare SÅ glad for, at der var en af de andre opstaldere der ude, der så at hun knapt kunne gå…
Hvad der er sket, får jeg nok ikke af vide… Hun plejer ikke at give anledning til uro i en flok, men det KAN være tilfældigheder, der ligger til grund for det…
Jeg er nu bare glad, at det “KUN” var et trælår, hun havde fået…
Pyyyh… Jeg måtte bare ud med det… Sikke en dag… Bekka´s passer var helt opløst af angst og havde plaget livet af hendes mor, for at få hende til at køre hende ud til Bekka… Forstår hende godt…
med alle dem hun allerede har fået.