Sugieh
Jeg kunne næsten ikke bære at åbne tråden her, fordi jeg jo godt vidste, at det betød Sugieh ikke er her mere Hun er en af dem, der har gjort indtryk
Tak for alle dine fortællinger om hende. Den sidste her i tråden trak tårer. Stor respekt for din beslutning.
Fantastisk foto der hvor hun ligger med maven i vejret
Så sød og smuk - der er bare nogle katte der har noget ‘ekstra’ og man er heldig at have oplevelser med dem
Åh nej, Luise
Af dine skriv herinde har jeg kunne mærke, at I var kommet dertil, hvor I værdsatte hver dag sammen med den pelsede matriark.
Da jeg begyndte at læse på KG om Sugieh, anede jeg intet om siamesere. Hverken om sind eller udseende, så gennem dig og hende blev jeg en del klogere på racen Aldrig har jeg mødt sådan en opfindsomhed, pilpotethed og kærlighed til sine mennesker hos en kat.
Savnet efter hende vil utvivlsomt blive stort. Når de sorte dage er blevet lysegrå, dukker minderne om hende op som perler på en snor. Vi er mange, som vil huske hende med glæde på grund af alle dine gode beskrivelser.
Knus til jer
The SIA-queen has left the KG
For Sugieh
Tusind tak!
For alle kram, tanker og søde ord.
Selvom hendes tid var nu, så river det, at give slip.
Det er tydeligt for mig, at i ved, hvad min gamle havgasse betød for mig.
Men jeg er ikke helt sikker på, jeg har gjort mig begreb om, hvor meget hun også har fyldt herinde. Tak
Det er trist at skulle sige farvel til en af de for mig store katte og pilpoter her på KG. Det gør mig utrolig ondt for dig at du har måttet sige farvel til en soulmate , uagtet at man godt vidste at det bar derhen baseret på dine seneste skriv omkring din gamle pige - det er stadigvæk forbandet at miste dem, også er det fuldstændig ligemeget hvor rigtigt det er at sige farvel til dem, det gør stadigvæk p****ondt - så et stort knus til dig
Beretningerne om bla Sugieh og Anne Korsbakkes orientalere var medvirkende til at jeg begyndte at interessere mig de orientalske racer. Hun har haft et fantastisk liv.
Sov godt skønne Sugieh og løb frit
Hvor er det en fin urne
Jeg savner naturligvis Sugieh, sådan er det. Men jeg har det som, at jeg har taget afsked med en gammel oldemor. Hun havde et langt og godt liv, det var retfærdigt og ok at hun skulle her fra
Jeg nyder at have hundredevis af billeder og små videoer med hende, hun kan stadig få mig til at grine
Jeg havde slet ikke opdaget tråden Det gør mig ondt, at I ikke fik 50 gode år mere, men hvor er det dejligt at læse, at hun havde sådan et godt og langt katteliv fyldt med kærlighed og killinger omkring sig