Ved ikke om vores historie måske kan være med til, at “omvende” din mand, men håber det selvfølgelig 
Vi har haft katte for mange år tilbage, men da min mand var langt mere hundemindet, ville vores liv, at det var hundene vi slog os på. Han bryder sig ikke specielt meget om katte, og mit evigt tilbagevendende ønske om også, at have en lille mis gående, blev kategorisk afvist gennem næsten 25 år.
Må indrømme, at jeg selv i de sidste mange år ikke har skænket ønsket ret mange tanker, da jeg jo vidste, at svaret ville være; Når vi får et hus på landet, så kan DU få kat igen.
Vi har nu ikke endnu fået hus på landet, men omstændighederne ville, at en lille missepige der boede hos en af hans arbejdskollegaer, søgte nyt hjem hurtigst muligt. Så stor var min forundring da der en fredag eftermiddag dumpede en mail ind hos os (fra manden) med et billede af missen.
Blev et par timer senere ringet op, og spurgt om jeg havde set den mail. Ja da, men hvad skal jeg med et billede af en kat???
Jamen; er det en du kunne være interesseret i???
Øhh - næææh det tror jeg nu ikke - tager du p… på mig?
Nej da, ellers havde jeg jo ikke sendt billedet vel?
Nååh nej, men er du blevet syg eller noget?
Nej, manden var ikke blevet syg, og jeg fandt ud af, at jeg egentlig slet ikke var klar til, at skulle have kat igen, og da slet ikke sådan en størrelse som der var på billedet. Det var jo en racekat med stor pels 
Altså huskatte det vidste “man” jo hvad var, for ca. 25 år siden. En racekat - er det ikke noget med, at man skal vide en masse om dem, altså hvor sarte er de osv.? De skal sikkert behandles helt specielt, og pelsplejen, hvad med pelsplejen???
Nok om det - missepigen flyttede herhjem trods min usikkerhed. Manden der i så mange år havde afskyet tanken om, at der skulle komme en kat indenfor vores døre, tog omgående en kovending. Nu er det faktisk HANS kat, og hun sidder troligt og “bræger” efter ham, når han kører ind i indkørslen hver aften. Det synes han er lidt fedt.
Derudover har han proklameret, at alle andre katte end lige hans kat ikke er noget for ham, hun er den smukkeste kat man kan få - basta. Han synes fra dag et, at deres daglige “tagfat/fange” lege hele huset rundt er fede, samt det faktum at hun ellers ikke er en klisterkat passer ham glimrende, jo hun kan være en anelse anmasende når han arbejder om natten eller tidlig om morgenen hjemmefra, men det har han også lært at tackle. Kommer hun og vil nusse, så må han lægge arbejdet til side, og ja nusse.
Hvad jeg vil med vores historie??
Man skal for dyrenes skyld være helt enige. Det dur ikke, hvis man gennemtrumfer helt egne ønsker, det “kan” være på bekostning af dyrerne. Taler af egen gammel meget smertefuld erfaring :S
Men lad der (hvis den mindste mulighed er til stede) ikke gå 25 år - man kan erstatte skjulte dyreønsker med andre end de ønskede, på mange måder, som jeg selv har gjort i tidens løb, men har man en “drømme” dyreart, så bliver det aldrig rigtig “helt” det samme.
Sidst men ikke mindst - din mand kan risikere, at få sig en rigtig en på overraskeren - det skal du gøre ham helt klart, han ved det bare slet ikke endnu 
Det ville da være rigtig synd for ham, at han skal være 25 år om, at indse hvad han har manglet en stor del af hans liv :høhø:
Held og lykke med overtalelsen. 
for at det lykkes - for jeg har efter vi fik vores lille “dronning” i april måned 2011 virkelig indset, hvor meget jeg egentlig har savnet det, at have lov til at få kat igen.
Der arbejdes der her pt. på (overtalelsesmæssigt) at det måske er en god ide, at få en legekammerat til hende. Men hverken Bina eller jeg, har tid til, at vente 25 år på, at lige den “overtalelse” falder på plads haha.
Du får lige et billede af vores lille “redningsmis” et par dage efter hun kom herhjem. Måske en med blå, blå øjne kunne vække interessen hos din mand?. Hun er bestemt ikke maskulin udseendemæssigt på nogen måde, men det behøver de så sandelig ikke være for, at krybe langt ind under huden på selv, den mest modstridende “mandsperson”. Hende her er fuld af krudt og energi, med på den værste, og det synes manden her i huset er ret fedt, selvom han stadigvæk ikke (overfor gamle hundevenner og familie) helt vil indrømme det
April 2011 bare 14 mdr. gammel - lidt betuttet efter flytning og nyt hjem
Januar 2012 - Supersej og cool mis, med selvtilliden i orden.
Måske andre kan poste lidt billeder af Deres misser så vi alle kan hjælpe Maia til, at få overtalt manden og få vagt hans interesse for det, at holde kat, uanset race udseende eller hvad som helst. Bare så Maia ikke først om 25 år skal have tilbuddet fra sin mand, om en lille mis i sin mailboks.
Mvh
Yvonne
