Hvor lyder det bare bekendt det der :høhø: Sådan var det også her hjemme før vi fik kat. Min kæreste har aldrig været så meget til dyr, jo hunde, men det er så også det, alt andet er enten farligt eller noget der bare ikke er interessant, eller et ordentligt dyr at bo sammen med :S
Men vi snakkede så frem og tilbage, jeg savnede virkelig at have dyr, ville godt nok helst have en hund, men det er vores situation bare ikke til, og så ledte jeg rundt, at kom tilbage til det at vi da kunne have en kat, hvilket min kæreste ikke var spor interesseret i, katte var farlige, dumme, grimme og de lugtede, især når man har dem i en lejlighed
så det var bestemt ikke en mulighed i hans hovede.
Men så gik jeg jo igang med at undersøge, jeg fandt ud af hvad vi kunne bruge for at de ikke lugtede, jeg fandt andres oplevelser med kat i hjemmet og snakkede i det heletaget bare meget om det, viste ham billeder af forskellige katte og meget andet. Til sidst sagde han okay, når jeg nu så gerne ville, men det var bestemt ikke for hans skyld, men alligevel skulle han da nok hjælpe lidt til hvis det blev nødvendigt.
Jeg fandt så en lille rød dreng, som jeg forelskede mig fuldstændig i, og pludselig passede det alligevel ikke kæresten helt, for han var kommet i tanke om at han altså helst ville have en helt sort kat når det nu skulle være
og så måtte jeg jo finde en løsning på det… Mig ind på nettet igen, og finde ud af at man da bestemt ikke kunne leve med mindre end 2 katte, og så fandt jeg hans sorte killing.
Det hele er så endt ud i at han synes det er snyd når kattene opsøger mig og ikke ham, og pludselig deltager han meget mere, og synes det faktisk var en rigtig god idé at vi fik dem, selvom han stadigvæk ikke vil indrømme det over for andre, for en rigtig mand har ikke kat… han har hund :høhø:
Men håber meget at det lykkes for dig at overtale ham, for giver sådan et dejligt liv at komme hjem til, der er ikke noget bedre end at blive taget imod ved døren at to storspindende katte, der synes at de har været meget længe alene hjemme 