[QUOTE=Mega;814905]Jeg ved ikke, hvor gammel du er, men har du udejob og er du forholdsvis ung med mange andre interesser end lige katte, går i byen og besøger venner, er det vel alligevel begrænset, hvor meget tid du har til at kæle med kattene.
Og havde du så katte, der “klæbede”, ville du måske have dårlig samvittighed over ikke at bruge nok tid på dem.
Som sagt, med udgangspunkt i, at du ikke er så gammel endda, ville jeg blot glæde mig over at have nogle smukke katte, der trives indbyrdes, hvoraf den ene godt vil kæle.
Når du så engang bliver en ældre kone og kattene ikke er mere, kan du finde nogle katte, der honorerer dit ønske om masser af nærkontakt.
Jeg har ikke selv erfaring med Briten, men et par af mine venner har fire og de er også hver og en “sig selv nok”.[/QUOTE]
Jeg havde skrevet et langt “surt opstød” (nærmere et lille pip af et opstød fremprovokeret af små-fornærmelse), men Kattegale loggede mig ud i mellemtiden, da jeg absolut skulle lave suppe og spise den midt i mit indlæg.
Derfor nøjes jeg nu med at sige: der er sjældent røg uden ild og selvfølgelig er stereotyper ikke opstået i et vakuum.
Ja, vi kan inddele vores omverden i diverse kulturelle kategorier lige så tosset vi vil - det er almen menneskeligt og ikke mindst ofte praktisk at organisere omverdenen i forskellige kulturelle kategorier (jeg gør det også, selvom jeg prøver at være ekstra opmærksom på hvordan, jeg gør det og hvilken konsekvens det har, når jeg trækker en bestemt stereotyp ned over en bestemt gruppe i befolkningen: kasser er gode nok, hvis man bruger dem fornuftigt).
Men nogen gange er der en konsekvens af at italesætte bestemte grupper af mennesker på en bestemt måde.
Du konstruerer kategorien ung, som nogen der har “mange andre interesser end lige katte”, “går i byen”, “besøger venner” og som har begrænset tid til at være der for kattene (i modsætning til din kategori “ældre kone”, hvor man åbenbart partout ikke længere har begrænset tid, etc. og dermed skulle være mere egnet til at holde aktive/kælne/kontaktsøgende katte).
JA - selvfølgelig skal man overveje hvor man er i sit liv (og hvad man regner med at fremtiden bringer) og hvem man er, før man anskaffer sig noget dyr. Men om man egner sig til at holde kat, og hvilke katte der i så fald egner sig, har ikke partout noget at gøre med alder.
Jeg er ikke et tal - og det er de færreste andre mennesker der er det, selvom der selvfølgelig altid kan opstilles generelle tendenser. Men at reducere andre mennesker og deres evner/interesser til at holde dyr til en alder?
Noget helt andet er, at du skaber en kategori, hvor rigtig mange unge ikke passer ind.
Jeg er vel på vej mod 22, har ikke gået i byen i flere år og foretrækker at tilbringe min tid bag egne fire vægge (som jeg i gennemsnit kun forlader 2-3 timer om dagen for at tage på universitetet/handle ind/etc.).
Tænk sig, hvis jeg ikke havde været den selvsikre unge kvinde jeg er, der godt ved, at jeg ikke bliver hverken mere eller mindre “rigtig” ung af at gå i byen eller have travlt med alle mulige bekendtskaber.
Jeg er fuldt ud komfortabel med at være et menneske der foretrækker få nære venner, fremfor overfladiske bekendtskaber og jeg føler mig hverken asocial eller kedelig, fordi jeg ikke går på dødsdruk i fredagsbaren.
Men forventningen om at unge mennesker drikker, går i byen og generelt lever et forvirret “udeliv” er allestedsnærværende: en mere usikker ung, kunne føle sig forkert og asocial, hvis personen ligesom jeg ikke har lyst til at gå i byen og drikke og egentlig gerne vil sidde med en kat på skødet og en bog i stedet. Utilstrækkelig, fordi de ikke lever op til samfundets forventninger til det vilde, festlige liv, man åbenbart burde leve lige nu (ikke forstået at mit liv ikke er festligt - jeg forstår som ingen anden at feste med min bog i sofaen… 
).
Jeg tror (i forhold til hvor mange “ligesindede” unge, jeg kender) at der er flere af os end som så: og der findes faktisk unge, der føler sig forkerte, asociale, “utilstrækkelige” og som om de ikke passer ind rundt omkring på universiteterne, fordi de ikke opfylder billedet af den stereotype unge dansker.
Nå: Det lille pip udviklede sig alligevel til et langt pip, på trods af at det kan siges så kort som at alle, uanset alder, skal gøre sig de relevante overvejelser før de påtager sig ansvaret for et andet levende væsen: hvilken alder de har, er sagen uvedkommende og det er ærgerligt, når der bidrages til den generelle diskurs om, at unge drikker, går i byen og fester på trods af at det langt fra altid er tilfældet, og at nogle unge føler sig “forkerte” fordi de ikke lever op til de forventninger.
Der er ingen grund til på forhånd at antage at hvis nogen er forholdsvis unge, har de heller ikke tid til/interesse for at holde kat.
- Muligvis en anelse OT, men det måtte siges (hvem ved måske sidder der andre unge derude, der foretrækker deres fire-vægge og som ikke er lige så komfortable med det, som jeg er).
Til trådens emne: Jeg forstår fuld ud din frustration.
Det er beklageligt, at man har fået investeret i en race, der måske ikke egner sig til ens hjem og familie: man kan altid gøre et stykke fodarbejde, men jeg kan godt forstå, at har man haft katten og denne var en brite - ja, så er det måske ikke racebeskrivelserne man kaster sig over, når det gælder kat nr. 2.
Men nu er du der - og både for din og kattenes skyld (i høj grad kattenes) synes jeg at du skal overveje et andet hjem til dem (såfremt det overhovedet er muligt - gode hjem hænger ikke på træerne og du har selvfølgelig et ansvar for kattene).
Først ville jeg dog, som mange andre har foreslået, give klikkertræning en chance.
Jeg har to aktive, kælne og kontaktsøgende pels-bomber, men da jeg fik kat nr. 2, blev kat nr. 1 synligt deprimeret: hun søgte væk fra os, holdt op med at spinde, blev usikker etc.
Et halvt år med klikkertræning, zylkene og øget aktivering (der også sigtede mod at øge selvtilliden) gjorde tricket: kat nr. 1 er mere eller mindre tilbage i sit Es.
Kattene har fundet melodien sammen og nyder åbenlyst at have hinandens selskab - og vi er blevet taget til nåde igen.
Giv det en chance - du kan kun fortryde, at du ikke gør det.
Yderst formidabelt skrevet, og sikke flot formuleret