Godaften
Er der nogle herinde som har erfaring med hofteledsdysplasi (HD) hos katte?
Jeg har i de seneste par dage haft nogle plejekillinger i mit hjem, og nu har jeg lagt mere og mere mærke til forskellen på deres gangart og ståstilling ift. min egen 1-årige hankat.
Han har ALDRIG været en kat, der har hoppet op på borde eller stole, og det er med en vis kluntethed, at han kan hive sig op i min seng. Derudover går han (nu hvor jeg tænker over det) med en vis stivhed i benene. Han kan dog godt spurgte afsted i leg, men har oplevet hvordan han har “snublet” med hans bagparti. Jeg kan ikke huske om det altid har været sådan, og de her “små” symptomer er lette at glemme, da han ellers opfører sig som en glad kat, der spiser normalt og ingen problemer har i kattebakken.
Jeg har tænkt mig at kontakte dyrelægen på mandag og få en tid, men var nysgerrig om tegnene var nogle som andre kunne genkende, så jeg kunne forberede mig på det værste
Jeg har en ældre huskat på 10 med både slidgigt og hofteledsdysplasi, og så konstaterede jeg at der var noget helt galt med min brors 9 måneder gamle kat, da jeg var på besøg hos dem og så hvor underudviklet hans muskulatur på bagpartiet er - det var hofteledsdysplasi. Og har mødt et par stykker rundt om. Og især det med at hive sig op via overkroppen er meget karakteristisk for at der er noget galt med “et eller andet”. Så jeg synes det lyder fornuftigt at kontakte dyrlægen og få en tid til undersøgelse hurtigst muligt.
Hvad skete der i dit tilfælde med katten, Eva?
Min eller min brors? Min egen har til januar været på dagligt smertestillende i 2 år, og hun er “ældre” og det kan mærkes på hende, men hun virker til at være glad og have en god livskvalitet stadig. Hun har derudover fået sådan noget som Hill’s J/D og forskellige tilskud af ledopbyggende slags, som f.eks. Canosan er et mærke af.
Min brors havde svær HD på begge hofter, og blev aflivet ½-1 år efter. De overvejede operation (han var sygeforsikret), men valgte det fra på baggrund af flere faktorer.
Min ni årig dreng fik konstateret HD og så , ja nu er navnet væk ggg.
Men lårben kuglen have knuder/forvoksninger .
Han blev som halv andet årig opereret og fik fjernet lårben kuglen og vi har ikke mærket mere til det i de syv og en halv .
Nu med 9 er han så begyndt og bygge lidt muskel masse af. Så vi giver også ekstra tilskud som Eva .
Jeg har haft en Maine Coon, født i 1995, der fik konstateret HD og gigt i 2001 - det blev konstateret, fordi han fik taget et røntgenbillede pga forstoppelse, alvorlig forstoppelse. :S
Røntgenbilledet viste at han havde HD i begge hofter og det var årsag til hans forstoppelse.
Han blev opereret for sin forstoppelse og fik efterfølgende lagt guldimplantater i begge hofter - SÅ kunne han nogle måneder senere hoppe op overalt - på spisebordet midt i gæsters tallerkner…det var muntert.
Han blev aflivet da han var 11 år pga formentlig begyndende leversvigt pga medicin, der skulle holde gang i hans tarmperistaltik.
Jeg har jeg en søster til Heidi’s Spike, Maine Coon’en Sveske. Hun har for 8 mdr siden fået lagt guld i begge hofter - og nu kan hun også hoppe op på køkkenbordet - hun har fine muskler i bagbenene.
Hun får Canosan som tilskud og er nu overgået til helt at få Hill’s J/D, tør- og vådfoder, hun får mest vådfoder. Hun elsker det.
Jeg har nu 2 gange set eminent effekt af guldimplantater. Jeg betænkte mig ikke ét sekund på at få det i Sveske, pga den gode erfaring jeg havde med min første Maine Coon og guldimplantater.
Det lyder som at det virkelig har givet nyt liv efter operationen! Kan du huske hvad prisen var for operationen? :S
Hvis det er mig du spørger - så ja, det kan jeg.
Det koster typisk omkr 7-9.000 kr, men jeg fik en særdeles god pris på mit dyrehospital, fordi jeg samtidig med Sveske’s operation fik ordnet en fuld tandrydning på hende, pga tandresorptioner, til omkr 13.000 kr.
Mht operationen på den første Maine Coon, der gav jeg omkr 6.000 kr for guldet.
Jeg fik lagt guld i den ene hofte på min MCO-dreng der brækkede hoften. Det var samme operation med at fjerne hovedhovedet som ved HD, og der gav jeg for fjernelse af det ene hoftehoved og guld i den anden omkring 12.-13.000 for 5-6 år siden
Southern Belle, birmapige blev halt som 8 mdr. gammel. Højst usædvanligt for racen viste hun sig at have dobbeltsidet HD, den ene i ualmindelig slem grad. Hun fik fjernet lårbenshovedet allerede 2 dage senere. Den anden side er hun slet ikke påvirket i, og hun tonser rundt som om intet var hændt - op og ned af trapper i fuld galop; ud og ind ad kattelem, op og ned af træer og tørrestativ. Pris? Kan jeg ærligt talt ikke huske, det var ikke ligefrem gratis ;), men alle pengene værd - det er SÅ god en operation på kat, at jeg slet ikke forstår at nogen fravælger den.
VH
Susanne
[QUOTE=Susanne W;1262773]Southern Belle, birmapige blev halt som 8 mdr. gammel. Højst usædvanligt for racen viste hun sig at have dobbeltsidet HD, den ene i ualmindelig slem grad. Hun fik fjernet lårbenshovedet allerede 2 dage senere. Den anden side er hun slet ikke påvirket i, og hun tonser rundt som om intet var hændt - op og ned af trapper i fuld galop; ud og ind ad kattelem, op og ned af træer og tørrestativ. Pris? Kan jeg ærligt talt ikke huske, det var ikke ligefrem gratis ;), men alle pengene værd - det er SÅ god en operation på kat, at jeg slet ikke forstår at nogen fravælger den.
VH
Susanne[/QUOTE]
Muligvis handler det også om katten størrelse og alder. Diego blev i hvert fald aldrig helt god igen efter den omgang
Det kan sagtens være - det kan også være at han har udviklet noget gigt pga. bruddet. Normalt er det en knippelgod operation på kat, lad os så sige det i stedet
Enig, er der ikke andre faktorer der taler imod, så vil jeg klart også anbefale den operation! (Mht Diego var det for hurtigt efter til at jeg tror det var slidgigt, men det var jo også et træls forløb med ham af andre grunde end selve operationen. Og han fik da 5-6 gode år efter!)
Jeg har en kat med en mild HD på den ene hofte. Det mærker vi aldrig til og når vi gør får hun hjælp hos www.magtor.dk
Ind i mellem får hun smertestillende, men det er for et fald på ryggen som killing, hvor der er gigt. Hun er ni år og har levet med sin hjælp fra Hembo ved Magtor i efterhånden rigtig mange år problemfrit - jeg husker ikke hvor mange år faktisk. Han retter også hendes ryg - de seneste cirka 2 år har det dog ikke været nødvendigt hvilket han også forudså
Jeg har gennem årene set ham hjælpe utallige katte. Jeg ville derfor tage til ham også
På så ung en kat kan det faktisk være Calve Legg Perthes, ligner på en prik HD, men er det ikke. Det skyldes manglende blodtilførsel til hoftehovedet i en periøde - kan være forårsaget af traume.
Kun en dygtig dyrlæge kan se forskellen - anbefaler en knoglespecialist - hvor bor du?
Samme operation som for HD - men menes ikke være arveligt på kat. Ses en del på små hunde og drengebørn især
Min Frederik har guld i begge hofter og har haft det i en del år. Det har virket helt utroligt godt, der er intet at mærke på han. Han kan og gør alt, den bedste løsning for ham.
[QUOTE=Lis Dahlstrøm;1262820]På så ung en kat kan det faktisk være Calve Legg Perthes, ligner på en prik HD, men er det ikke. Det skyldes manglende blodtilførsel til hoftehovedet i en periøde - kan være forårsaget af traume.
Kun en dygtig dyrlæge kan se forskellen - anbefaler en knoglespecialist - hvor bor du?
Samme operation som for HD - men menes ikke være arveligt på kat. Ses en del på små hunde og drengebørn især[/QUOTE]
Jeg bor i København
Claus Sloth, Skovshoved - han er knoglespecialist - og han kan se forskel.
Han kom frem til fuldstændig samme diagnose som knoglespecialisten i Zurich - veninde der arbejder på universitetsklinikken lånte røntgen fra min egen dyrlæge.