Inspireret af tråden “hvem savner du”…
Kom jeg til at tænke på, hvor mange der egentlig har mistet en kær pga kræft… Det er jo en forfærdelig sygdom, og mange er desværre ramt på den ene eller anden måde
Selv har jeg mistet min højt elskede far, som fik galoperende cancer og døde efter 3 mdr
Samt jeg samme år et par mdr senere mistede en onkel, også pga kræft
Men har i prøvet at miste nogen pga kræft ???
Jeg beklager hvis jeg går for “tæt på” eller kommer til at støde nogen med dette indlæg. Det er bestemt ikke meningen. Og jeg undskylder på forhånd.
Den eneste af venner og familie (som jeg kender), som jeg har mistet til sygdom (og ikke ulykke) er min farfar. Han døde af en blodprop i hjernen (ikke den første). Den eneste tæt i min familie der har kræft er min farmor, der har/har haft den “mildeste” form for lungekræft og som efter operation i vinters ikke døjer med det mere.
Nej, i mine familie er det andre ting vi dør af og fejler men uanset hvad er det trist at miste. Jeg savner stadig min farfar, men føler jeg mistede ham til den første alvorlige blodprop, to år inden han døde. Den gjorde ham lam i den ene side, frarøvede ham hans taleevner i en periode og for altid evnen til at følge med i en samtale (direkte dialog var ok). Han var en mand jeg stadig er meget stolt af.
Men jeg er meget, meget heldig. Jeg har begge mine bedsteforældre og min farmor endnu, samt alle andre familie medlemmer (mostre, onkler, kusiner/fætre etc.)
Min svigerfar døde af “lungebetændelse”… en komplikation afledt af hans cancer i halsen…
Min mosters mand (jo, det var nær familie - jeg stod i "børnetestamente hos dem!) døde af en aggressiv cancer i rygsøjlen…
Og min anden mosters mand (som kunne være blevet min svigerfar, hvis ikke det var fordi min fætter boede og bor i Norge - langdistanceforhold er noget HØ, når man er meget ung ) døde af asbestose…
I min egen “blodsbeslægtede” familie dør man som regel af alle andre sygdomme…
Det var faktisk hjernesvulsten der gjorde at kræften overhovedet blev opdaget, fordi svulsten i lungen sad et sted hvor den ikke generede og hun havde formentlig gået med den i op til 10 år før hun blev syg af hjernesvulsten.
Min morfar døde for få år tilbage af canser efter et langt sygdomsforløb… Det var forfærdeligt… jeg ville ønske at han havde fået fred før - for hans skyld…
Min farbrors kone døde også for nogle år tilbage… hun var en fantastisk og uforglemmelig kvinde…
Hvem, der ellers er døde af hvad, er jeg ikke helt klar over.
Udover det, så er der folk i min familie med mildere former for canser… men dem håber jeg at have omkring mig i mange år endnu. Det er heldigvis under kontrol.
Jeg mistede både min morfar og bedstemor til lungekræft og min bedstefar til tarmkræft. Fælles for alle tre var at det blev opdaget meget sent og der gik meget kort tid fra diagnosen var stillet til det var slut.
jeg har mistet en del til den frygtelige sygdom
min farfar døde i 1987 af kræft eller dvs han døde af en blodprop som kræften var skyld i
min morfar er død af kræft
min moster døde sidste år af kræft i maven og tarme
1 jan i år mistede jeg en meget meget god ven(elly) til kræften
min første kat amanda blev aflivet pga af bryst/livmoder-kræft
Kræft er en grum sygdom og er en sygdom vi i min familie har stiftet meget bekendskab med
Jeg har i gennem de seneste 12 år mistet familiemedlemmer til det…startede først med min mormor som fik en aggressiv form for kræft og det hele gik så stærkt. Kort tid efter døde min mormors søster også af kræft.
Nogle år efter fik min mor konstateret brystkræft, men hun blev operereret og er nu på 11 år erklæret fri for kræft ved undersøgelse
Sidste år mistede jeg så min mors fætter som for mig var min højt elskede “onkel”. Han var blevet ramt af en aggressiv form for knoglekræft der havde sat sig i hans underkæbe. Man havde så fjernet den side af kæben hvor kræften sad og så gik man igang med stråler og kemo, men det hjalp ikke for kræften var så aggressiv at den havde spredt sig hastigt
I mellem årene er der også andre familiemedlemmer der er døde af kræft.
Vi ved også i dag, at jeg har de 2 kendte kræft DNA gener man har fundet i forskningen efter kræftgåden, ikke en behagelig viden at have og dog, gør at min datter får alle de tilbud der skal til i forsøget på at opdage kræft i god tid
Jeg har mistet min svigermor til kræft…
Hun var skiftes vis syg og helbred i gennem 20 år…
Hun døde for 3 år siden og hun betød rigtig meget for mig:ked:
Ulrich(min kæreste) har mistet rigtig mange til kræft.
Mor,2 mostre,1 onkel og farmor… meget skræmmende at tænke på…
Jeg mistede for snart 4 år siden min mor til kræft. Det hele gik så stærkt, at de aldrig nåede at finde primærsvulsten. Hun havde metastaser i leveren, da det blev opdaget og døde efter kun 3 ugers sygdom. Forløbet var voldsomt, idet hun dannede blodpropper og fik større og større hjerneskade, så jeg har altid været taknemmelig for at det gik så stærkt - når nu det skulle være. Jeg savner hende stadig meget - og det vil jeg altid gøre Men - lidt floskelagtigt måske - så har jeg efterhånden lært at leve med det. Savnet betyder, at man har elsket - og det er jo ikke så ringe endda
Kræft er desværre også en sygdom jeg kender alt for godt.
Som barn mistede jeg først min farmor og så min morfar pga. mavekræft.
For 10 år siden døde min mor af brystkræft, efter at have været syg af kræft igennem de 10 forudgående år.
For 5 år siden døde min 9-årige nevø af hjernekræft - det er stadig meget hårdt at skulle undvære ham. I dag er en af mindedagene, hvis vi stadig havde haft ham her, skulle han have været konfirmeret.
I marts i år døde min brors svigerfar af lungekræft - han blev 82 år og var kun syg det sidste halve år - så det var nådigt.
Derforuden er der en lang række blandt familie, venner og bekendte der i dag lever med en kræftsygdom - og gid at de må overvinde sygdommen.
Jeg har mistet en svoger til leukæmi og min yndlings farbror døde af mavekræft, da jeg var barn.
Min mor har haft både brystkræft og kræft i tyktarmen, men klarede frisag, selvom hendes fordøjelsessystem aldrig er blevet som det var efter tyktarmskræften.
Men så har jeg en veninde på Island, som mistede sin mand til kræften sidste sommer og det er virkelig hårdt at følge med i, for hun føler sig virkelig amputeret
Hendes mand havde samme fødselsdag som min mor og ville være blevet 40 år på min mors 80 års dag … jeg var sammen med min veninde dagen inden, hvor vi kørte en lang tur og spiste sammen om aftenen … hun kunne ikke holde ud bare at sidde derhjemme og prøve at holde styr på sine tanker … så bliver man altså gal på den l*rtesygdom
Jeg har mistet min onkel, som rigtigt er min mors halv/men ikke blod bror. Han døde efter et sygdomsforløb på 1 år og var meget syg til sidst. Det var tarm kræft der bredte sig til meget af kroppen.
Min gudmor er en af dem der har overlevet kræften, hun havde kræft i mellemkødet men er nu rask på 3 år! Og det er vi alle meget glade for!!
Også her har vi mistet flere i familien til kræft.
Min Morfar døde i 1990 af tarmkræft, min farfar i 1992 af lungekræft og senest d. 21 januar i år, min mormor til en sjælden form for knoglekræft som brædte sig voldsomt og hurtigt til organer mv.
Min ene faster har en hjerne tumor (også kræft) som hun bliver oppereret for indimellem - den kan desværre ikke fjernes 100% da den sidder så vitale dele af hjernen bliver skadet hvis de tager mere af den, og den kan ej heller “dø” af kemo & stråling (det får hun self. alligevel, for at holde det i ave). Men vi kender udfaldet på et eller andet tidspunkt…
Min søster’s datter og en af mine veninder fik brystkræft på samme tid, og var på samme alder. Desværre bredte det sig på dem begge, og de måtte gå mange operetioner igennem og led meget. Hårdt var det, da min veninde midt i vores spanskundervisning spurgte til min niece, og jeg måtte fortælle, at hun var død få dage før.
Derudover har mange af mine fjerne venner og bekendte desværre måtte lide samme skæbne, men andre steder i kroppen. Det er en frygtelig sygdom.
Tja har mistet min farfar og farmor til kræft, ,men hvor hårdt det end var, så var det 100 gange hårde at miste min bedste ven til blindtarmskræft. Han døde 27 år gammel efter 6 måneder i sengen. Og ja han kunne have været her i dag, hvis det var blevet opdaget i tide.
) døde af asbestose…
Men - lidt floskelagtigt måske - så har jeg efterhånden lært at leve med det. Savnet betyder, at man har elsket - og det er jo ikke så ringe endda 