Hej KatteGale, vi er et par med et to katte, som har behov for jeres input, da den nuværende situation ikke virker til helt at fungere mellem de to katte.
Historien er som følger: Vi fik i starten af året en skøn hankat, af racen norsk skovkat, som er en en stor kælen basse, som vi er meget glade for. Efter et par måneder måtte vi dog konstatere, at han havde et meget stort kontaktbehov og virkede til at mangle noget selskab, når vi ikke var hjemme. Vi fik derfor en anden kat, en almindelig jævnaldrende huskat, hunkøn, som virkede tilpas sød og legesyg. Vores hankat var fra første færd begejstret for at have selskab og ville straks meget gerne både lege med, kæle og vaske den nye kat. Vi introducerede dem stille og roligt og det var uden større spektakel og den nye kat var frisk på både os og lejlighed. Vi har nu haft den nye kat i ca. 5 måneder og de er begge nu lige under et år.
Problemet er nu, at den nye kat stadig slet ikke har lyst til at hverken lege eller kæle med den gamle kat. Det resulterer nogen gange i at den gamle kat jagter den nye kat i et forsøg på at lege, men den nye kat bliver bare skræmt og gemmer sig under ting. Andre gange prøver den gamle kat at signalere kærlighed ved at vaske den nye kat, hvilket hun heller ikke gider. Andre gange igen forsøger han at ‘tale’ en helt masse med hende, men hun svarer aldrig, og så bliver vores gamle kat tydeligt frustreret og ked af det.
Hvad vil I gøre i denne situation? Vi overvejer nu kraftigt at finde en ny ven vores første/eksisterende/‘gamle’ kat og så finde et nyt hjem til vores hunkat. Vi tænker at vores kontaktsøgende kat har behov for en anden kat til at besvare hans kat. Ligeledes har vores vil-helst-være-i-fred hunkat nok bedst af at komme til et godt og roligt sted uden andre dyr eller børn. Hvordan finder man i så fald et godt nyt sted til hende?
Hvis hunkatten ellers virker til at trives, bortset fra at hun altså ikke gider (drenge)leg og nærkontakt med hankatten, ville jeg nok vælge at anskaffe en hankat mere - en killing, der giver hende de bedste muligheder for fra starten at sætte grænser, og som drengerøven kan tumle med…
Der er naturligvis ingen garanti for, at modellen holder, men den kunne da afprøves inden beslutningen omplacering bliver truffet.
PS. Svaret er selvfølgelig baseret på den antagelse, at begge katte er neutraliserede…? :?
Tak for jeres svar indtil videre, begge katte er selvfølgelig neutraliserede og har været det i al den tid vi har haft dem. Umiddelbart tænker vi at tre katte bliver lige vel mange, selvom vi er glade for at have to. Ift. om hunkatten ellers trives, så er det lidt både og - hun har det alt i alt OK, men må ofte tage flugten til under en sofa eller op på et højt skab for at få fred fra hankatten.
Vi er ca. noget dertil, at vi synes det er synd for begge katte, at de bliver frustrerede over ikke at passe med den anden kat, men vi er ikke helt sikker på, hvad den bedste løsning nu er. Hvis vi vores hunkat skal have et nyt hjem så vil vi gerne, at det bliver direkte til at godt hjem, sådan at hun ikke skal på internat eller lign, som hun ikke virker til at være typen, der vil kunne lide.
Jeg synes, det lyder, som om I er nået til en fornuftig beslutning om at omplacere hunkatten. Også at hun skal ompladeres fra jeres hjem, med mindre situationen bliver helt og aldeles uholdbar. Du har uden tvivl ret i, at det ikke vil være godt for hende at skulle omkring et internat, og internaterne har desuden mere end nok at se til med alle de katte, der regulært bliver dumpet. Jeg gætter på, at I også er kommet til at holde af hunkatten, og så vil det jo også være bedst for jer, at I kan sikre jer, hun kommer et ordentligt sted hen, hvor hun får de forhold, I tænker, hun har brug for.
Det er altid svært at vide, hvordan katte udvikler sig, når de vokser til. En killing vil altid i en vis grad være aktiv og legesyg og fræk, men det bliver den ikke nødvendigvis ved med at være, når den bliver voksen. En tommelfingerregel er, at man skal vælge katte af samme køn. Det er selvfølgelig en generalisering, og der er ingen garantier, men ofte har kønnene forskellige måder at tumle på. Derfor kan hankatte og hunkatte godt gå fejl af hinanden, når de bliver voksne katte. Hankattene bliver for voldsomme for hunkattene.
Jeres er nok netop nu ved at være i den alder, hvor forskellene begynder at vise sig. Så hvis I finder et nyt hjem til hunkatten og vil have en ny kat til hankatten, så sørg for, at det bliver en hankat/killing, som han kan lege vildt med og blive ved med at lege vildt med, indtil de bliver for gamle
Vi har netop en han- og en hunkat, der er opvokset i samme plejefamilie, og som kun var opslået til formidling samlet, da de var så glade for hinanden.
De er nu 3, og er som sådan også stadig fine venner, men efter at hun er blevet voksen, bliver Lulu tydeligt irriteret på Manse, når han bliver for voldsom - at hun må derimod gerne løbe ham ned, men det er jo også noget helt andet… :høhø:
Det udvikler sig aldrig til slagsmål, da Manse altid trækker sig inden hun bliver for tosset, og de omgås generelt i fred og fordragelighed - omend der kommer et uprovokeret hvæs og en pote fra Lulle i ny og næ, hvilket han heldigvis heller ikke lader sig provokere af.
Nu er de fritløbere, så han savner som sådan ikke underholdning - når hun bliver tøsefornærmet, er der jo rigeligt med en mus o.a. at tæve på - men jeg er ret sikker på, at en ligesindet hankilling ville blive vel modtaget…
Jeg synes det er lidt svært at rådgive i denne situation. Svært fordi vi mennesker opfatter situationer forskelligt. Har vi den rigtige opfattelse af, hvordan katte trives indbyrdes og har vi den rigtige opfattelse af deres adfærd? Hvornår er det leg, hvornår er det alvor? Kan det også være en blanding? Det kan nogle gange kræve et trænet øje at se forskel.
En løsning kunne være at omplacere huskatten og finde en ny ven til jeres Norske skovkat. MEN det er slet ikke sikkert at det er “løsningen”. I kan risikere at stå i præcis samme situation igen. Katte er forskellige. De forskellige racer har forskellige personlighedstræk, men det har hver enkelt individ også.
Når jeg ser på min egen flok (9 stk Norske skovkatte), så er de hver især individer med hver deres behov. Nogle snakker meget, men det er kun i forhold til os mennesker. De vil enten bare hyggesnakke eller de forsøger at opnå noget … mad, godbidder, nus eller bare opmærksomhed Katte bruger generelt ikke en miau-lyd som kommunikation kat-til-kat. De har masser af andre lyde og signaler, som de benytter sig af :cool2: Nogle af mine katte vasker hinanden, andre gør ikke. Nogle leger sammen andre gør ikke. Det vigtigste for mig - og ikke mindst for kattene - er, at de kan være sammen og trives som flok, uden slåskampe og uden stille dominans, som kan resultere i, at en kat trækker sig (i længere tid). At katte jager hinanden er normalt. Det er en del af deres naturlige adfærd. Det kan se voldsomt ud, og nogle gange kan vi mennesker mistolke det som “jagt/kamp”, hvor det i virkeligheden er leg og øvelse/vedligeholdelse af færdigheder. Hankatte leger gerne lidt voldsommere end hunkatte, som til gengæld oftere leger fangelege.
Vi vil så gerne have, at alt er peace, love and harmony, og at katte ikke skal hvæse ad hinanden eller jage hinanden, men det er nu engang en del af det at være kat og leve i en “flok”, hvor der er en eller anden form for hieraki.
Det jeg prøver på at sige er at små/større udsving i harmonien er ganske normalt. Hvis en kat gentagne gange bliver jaget og gentagne gange må tage flugten, så er der noget galt. Så bør man som ejer forsøge at oprette harmonien. Kan det ikke lade sig gøre, så bør man nok overveje at omplacere.
Stort tak til alle jer, som tog jer tid til at hjælpe os med råd i denne svære situation! Vi er nu i gang med at finde et nyt bedre hjem til hunkatten og en passende makker til vores hankat.
