Jeg aner snart ikke mine levende råd, og pludselig faldt det mig ind, at jeg ville prøve at spørge jer dejlige mennesker herinde, hvad i ville gøre, i min situation.
Mine naboer, et ældre ægtepar, har en stor schæfer - en hanhund.
Den kommer ALDRIG ud og gå - det er ikke løgn, jeg har boet her i lidt over et år, og ikke en eneste gang været udenfor haven.
Tilgengæld står den i haven nogenlunde konstant. Og den gør, og gør og gør og gør!
I sommers droppede jeg bare at bruge min have, i det omfang jeg ellers gerne ville (jeg lever nærmest udenfor om sommeren), fordi ligeså snart jeg træder ud i min have, så kommer deres hund farende.
Den kaster sig ind i hækken (som dog heldigvis er høj og rimelig tæt) og skaber sig, gør og knurre, som en vanvittig. Og har jeg kattene med så går det da helt galt.
Dette har selvfølgelig også resulteret i, at min ene kat, Milo, er skrækslagen for at komme ud i haven, Columbine og Pixie tager det dog nogenlunde, men bliver skræmt halvt til døde, når pludselig hunden kommer ud og opdager dem, og farer ind i hækken.
Det er simpelthen bare SÅ ærgeligt, for det var jo netop os for kattenes skyld, at jeg flyttede i lejlighed med have
- Og det skal lige siges mine katte kommer ud i snor, i MIN have, så det er ikke sådan de render rundt inde hos naboen og genere dem.
Udover at jeg “ikke må have lov” at være i min egen have, så står den hele vinteren lang og gøer, hver gang den kan se folk gå eller cykle forbi oppe på den store hovedvej bag haven.
Jeg har klaget til boligforeningen (i sommers), jeg har talt med naboen, og jeg har smidt en seddel i deres postkasse, og for nyligt smed jeg en reklame for et eller andet anti-gø halløj til hunde, i deres postkasse, med en venlig skrivelse, om at dette måske kunne hjælpe dem med at lære hunden at være stille.
Til det fik jeg så en seddel tilbage i min postkasse om at jeg var den eneste der klagede over deres hund, ingen andre (naboen på den anden side af dem har selv en lille hund der larmer en del, så det forklare måske at netop de ikke ser det som et problem) og at de har kontaktet boligforeningen og fået af vide at “han må godt gø, bare han ikke gør det i længere tid af gangen”.
Jamen for h…
Det hjælper da ikke mig! Jeg kan stadig ikke få lov at være i min have, og kattene må som sagt SLET ikke være i have.
Og nej, hunden står da ikke i flere timer af gangen og gør, men den gør NEMT 15-20 gange på en time, mindst, fordi den som sagt er i haven altid.
Jeg arbejder, og står op kl. 5.30 stort set hver dag. Hvis der er en dag jeg endelig kan sove længere, bliver jeg som regel vækket 2-3 gange af den hund, inden klokken overhovedet er blevet 9.
Og jeg har også tit været ude for, at den står og gør efter kl. 23 om aftenen.
Hvad gør man lige i sådan en situation?! Jeg føler sommetider jeg er ved at blive sindssyg! :mad: