Nanoq er syg - men hvad fejler han?

Min elskede elskede elskede Nanoq, der bliver 12 år til april, er indlagt på anden dag, og dyrlægen kan ikke finde årsagen. Han kan ikke få luft, er stoppet i næsen med slim, øjnene er rene, spiser han kaster han let op og han har mistet sin appetit, nok fordi han intet kan lugte og hvis han bøjer sig frem så kommer al den slim ud. Han får drops osv og de håndfodre med sprøjte hver time så han er stabil. Der er prøvet flere antibiotika, intet virker. Han har haft Mycoplasma Felis for ca 4 år siden, og der er testet for ALT. Hans organer er sunde og fine, han har ikke aids eller Felv (puha :() og det eneste han fejler er den her stoppede snude. Han lyder som et damplokomotiv, når han trækker vejret.

Han er desuden før testet positiv for calici og herpes, men dette ligner ikke de to.

Der kommer flere testsvar i morgen, og dyrlægen vil forsøge at lægge ham i narkose og se om hun kan komme ind bag den bløde gane og kigge efter polyp, svulst eller et fremmedlegeme. Ingen af mine andre katte er smittede med noget. Herefter skal vi overveje CT skanning i Århus. Jeg har snakket med dem, og Dyrekassen, der dækker. Min dyrlæge mener, at han måske kan have snust et fremmedlegeme helt op i bihulerne - eller det kan være en svulst :frowning: Det sidste håber jeg ikke

Hans elektrolyttal er lave men lige på minimalgrænsen som er 142. Han får derfor elektrolytter plus de har skyllet hans næse med saltvand og renset ud. Hans øjne er rene. Hans pels er fin, han stråler - han kan bare ikke få luft… Der er intet at høre på hans lunger. Eneste ting jeg kan komme i tanke om de seneste måneder har været, at han har været enorm glemsom… som i virkelig glemsom… Jeg har fyldt hans madskål, imens han sidder foran den, og så har han drejet hovedet et sekund, glemt det og bedt om mad igen… selvom skålen står der… Dette behøver dog ikke betyde noget andet end alderdom, men jeg forsøger bare at få alt frem…

Jeg skriver både for at få afløb for min enorme afmagt og sorg, men hvis der nu skulle sidde en og genkende symptomerne eller have noget jeg skal sige til min dyrlæge eller Århus, så skriv det endelig. Jeg vil gå gennem ild og vand for at redde Nanoq. Man må ikke have en favorit, men han er min, og jeg er så ødelagt over at vi ikke kan finde en årsag.

Forhåbentlig kommer der svar i morgen på test, som viser, at det er en ting, som kan behandles forholdsvist let. Jeg skal nok opdatere.

Ville ønske jeg kunne hjælpe med svar, men kan ikke give andet end et god bedring med ham og sende håb om at dyrlægen finder en diagnose.

Jeg ved ikke helt, hvad du skulle kunne bruge det til, men vil bare sige, at Asani fik lavet sådan en kikkertundersøgelse af næsen i foråret. De fandt ganske vist ikke noget, men selve undersøgelsen, tror jeg, forløb helt uden problemer. Jeg håber, undersøgelsen viser noget hos jer, for så er det jo nok til at gøre noget ved.

Rigtig go bedring med din elskede kat. :hjerte::hjerte::hjerte::hjerte:

Når de hæver hans madskål helt op på en kasse så spiser han selv nu. Problemet er, at alt den slim kommer når han bøjer sig frem, så han kan ikke få luft. Men det ser ud til, at han kan komme hjem og være imens der kommer svar på de sidste test og vi planlægger det videre forløb

I dag tager de chancen og lægger i en narkose med ilt, så de kan se under den bløde gane efter polyp eller fremmedlegeme. Her bruger de nok en kikkert ja. Men finder de ikke noget og viser testene ikke noget, så er vi lige vidt.

Øv :frowning: Det værste er når man ikke lige har en diagnose til højre benet :frowning: God bedring med ham og krydsede poter :slight_smile:

Stadig ingen diagnose. Har også snakket med Brita (opdrætter) fordi hun har stor erfaring. Hun har foreslået nogle ting, som dyrlægerne har testet og undersøgt for - kikkert i næsen, særlig antibiotika og røgent - de kan intet finde.

Men han spiser selv nu, så jeg henter ham i morgen.

Min udfordring i mit hjerte pt er, at dyrlægerne er i tvivl om han kan klare en CT skanning når han ikke kan få luft. Det er det eneste vi ikke har gjort. I første omgang venter jeg på de sidste testsvar

For pokker altså :frowning:

et skud b vitamin kompleks fremme appetitten

For mange år siden havde min datter en killing der snottede bobler. Den fejlede intet. Den blev lagt i narkose - dyrlægen fandt en kæmpe polyp - desværre havde snottet ædt næseskillerummet op - hun fik fred.

Håber de finder årsagen til Nanoq er dårlig - og den er nem at kurere

et skud b vitamin kompleks fremmer appetitten

For mange år siden havde min datter en killing der snottede bobler. Den fejlede intet. Den blev lagt i narkose - dyrlægen fandt en kæmpe polyp - desværre havde snottet ædt næseskillerummet op - hun fik fred.

Håber de finder årsagen til Nanoq er dårlig - og den er nem at kurere

Der er lavet nasalskopi og selvom slemme ting både kan overses OG gemme sig for kikkerten, så tænker jeg man burde have opdaget noget, hvis der var noget.
Jeg tror, jeg ville give Nanoq lidt kollostrum som tilskud til hans immunforsvar… også set i lyset af han er en halv-ældre herre :pote:

Tak Lis og Brita

Ja han får B vitamin. Dyrlægen tror det er en art infektion som virkelig har bidt sig fast. I dag har han det MARKANT bedre. Han spiser vådt og tørt og antibiotikaen virker langt om længe. Jeg kører ud nu og henter ham. Så ved jeg lidt mere. Vi får svar på de sidste test en af de kommende dage.

Jeg ved ikke om calici osv kan vise sig sådan her? Der findes jo flere grene mig bekendt… Han er hårdt ramt, men jeg håber vi slipper for CT. Det er noget af en omgang for ham jo

Jeg vil straks undersøge med kollostrum - tusind tak